I 2012 kunne det endnu ikke implementerede EU’s Vandrammedirektiv (VRD) fejre sin 12 års fødselsdag i Danmark ved, at de afledte vandplaner blev erklæret ugyldige på grund af en for kort høringsfrist. Sådan skriver mag. scient Bent Lauge Madsen i Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2013.
Skal man dømme vandplanerne på, om de vil gavne vandløbene, vil der nok være mere at komme efter end blot juridiske formalia om høringsfrister. Det er nemlig svært at genfinde de visionære tanker og helhedssynet i det oprindelige VRD i vandplanerne.
I det hele taget har VRD-processen i Danmark været lukket. Der har ikke været diskussion af det faglige grundlag. Kommunerne, der er vandløbsansvarlige, har ikke haft del i vandplanerne. Forskerverdenen har taget imod de opgaver, der bød sig, og ellers været tavse.
En undtagelse er DMU-forskere, som (bl.a. i Aktuel Naturvidenskab nr. 1/2005) meldte ud, at det vil kræve en indsats langt ud over den planlagte at nå målene i VRD. Fagfolk i andre EU-lande, fx den britiske botanikprofessor og søbiolog Brian Moss, har gentagne gange kritiseret, at nutidig økologisk videnskab ikke er synlig i den politiske og administrative proces, der skal føre fra VRD til handling.
Den oprindelige vision med VRD var, at de ødelagte naturforhold skal genskabes, og at der ikke må ske yderligere forringelser. Der skal gribes ind ved ondets rod: Hele vandets kredsløb, fra grundvand og kilde og til og med udløb i havet skal inddrages. Begrebet Økologi som »et udtryk for kvaliteten af struktur og funktion« skal inddrages.
Tidsplanen er, at der inden 2015 skal være god økologisk kvalitet, der kun må afvige lidt fra de oprindelige, naturlige forhold. Dette “lidt” er imidlertid blevet til “ikke så lidt” i Danmark.
Læs hele artiklen her.
