Her er problemdyret i de vestjyske vandløb. Foto: SvenZacek/Wikipedia

Problemerne med bæveren i vestjyske vandløb er selvskabte. ”Vi alene vide”-ministeriet kunne fra starten have høstet fra vores rige vidensbank om vandløb. Var det sket, havde vi måske kunnet redde de milliondyre vandløb. Måske havde nogen foreslået, at der skal være vandløb for bævere og vandløb for den atlantiske laks og andre af det naturligt strømmende vands indbyggere, som vi har ofret så mange penge og kræfter for at sikre? Men sådan gik det ikke.

Af Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus

For 186 år siden, den 28. februar 1835, kundgjorde Frederik VI i Collegialtidende, at ”Ingen uden Vi alene være istand til at bedømme hvad der er Bæverens sande Gavn og Bedste”.

Den lille opdatering med bæveren er min tilføjelse. Bæveren, der har levet i Danmark i et par årtier nu, er et eksempel på, hvor galt en rewilding kan udvikle sig, når man ikke viser rettidig omhu: Bæveren, som Miljøministeriet satte ud i 1999 i Klosterhedens vandløb, er nu ved at ødelægge vellykkede genopretningsprojekter i andre vandløb. Bæveren er et rewilding projekt, der er ved at løbe af sporet, fordi det var dårligt forberedt.

En væsentlig årsag er, at bæversagen er kørt som et ”Vi alene vide” sololøb i et hjørne af Miljøministeriet. Undervejs er hverken Ministeriets, kommunernes eller forskningsinstitutioners vandløbskyndige inddraget. Ej heller de særdeles kyndige fiskebiologer på DTU-Aqua. Bæveren er et dyr, en økologisk ingeniør, som i væsentlig grad påvirker vandløbene og deres naturlige indvånere.

Artiklens forfatter Bent Lauge Madsen står på et af de nye stryg i den genoprettede Idom Å i Vestjylland den 20. januar 2020. Foto: © Niels Åge Skovbo/FOKUS
Sådan ser Idom Å ud et år senere, den 25. januar 2021. Bæverens ankomst har fuldstændig ændret forudsætningerne for det milliondyre genopretningsprojekt. Foto: Jakob Larsen

Bæveren blev en succes. Den formerede sig, publikum strømmer til for at se dens fantastiske ingeniørkunst: Den bygger op til 1,5 meter høje dæmninger ved sit bo i vandløbene. Så stiger vandet så højt, at rovdyr ikke kan komme ind gennem den undersøiske indgang. Men dæmningen spærrer for vandrefiskene, der kommer ude fra havet for at lægge æg i de små vandløb. Og den forandrer vandløb fra strømløb til mere eller mindre stillestående sumpe og damme. Det strømmende vands laksefisk og anden fauna bliver hjemløse. Det kan være katastrofalt i de vandløb, hvor kommunerne og Miljøministeriet ofrer millioner efter millioner på genopretninger. Men i Klosterheden skal bæveren være velkommen: Vandløbene her var af naturlige årsager ikke potentielt hjemsted for ædle vandløbsfisk som laks og havørreder, og for spændende insekter. Den slags vandløb har vi mange af.

Miljøministeriet nedlagde dambrug for millioner af kroner for at genskabe de vestjyske vandløbs natur, som nu ødelægges af bæveren. Alene de to dambrug ved Idom Å kostede 8 mio. kr. at fjerne. Foto: Bent Lauge Madsen, den 15. juni 2003.

Men vi har ikke mange vandløb tilbage, som egner sig som hjem for laksefiskene. Og Miljøministeriet har kæmpet indædt for at rette op på fortidens ødelæggelser. Her må bæveren holdes ude, hvis der skal være mening i genopretningen.

Miljøministeriet forsikrede os i Forvaltningsplanen 1998, at bæveren ville have meget svært ved at sprede sig til andre, mere værdifulde vandløb, som fx Storå-systemet. Det løfte holdt til 2003: Så var den i Storåsystemet. 2012 var den nået til Varde å. Alligevel gentager Miljøministeriet i Forvaltningsplanen 2020, at bæveren har svært ved at sprede sig.

Og skulle den endelig sprede sig, så er der ingen grund til at bekymre sig, siger Miljøministeriet. De kunne i 1998 i hvert tilfælde ikke finde oplysninger, som tydede på, at bæveren kunne skade fiskebestande. De gentog det samme i 22 år senere, dog lidt modereret: ”Der er ikke videnskabelig enighed om påvirkninger af fisk.”

Vandstæren mister både sten at stå på og vårfluelarver at spise, når bæverens dæmninger blokerer det strømmende vand. Foto: Andrew2606/Wikipedia

Ja, nogle steder i verden kan bæveren og laksefiskene leve sammen: Jeg har i Canada og USA set, at fx Stillehavslaks slet ikke kan klare sig, hvis ikke der er bæverdamme i de vilde bjergvandløb, som ynglen kan gemme sig i. Andre steder kan de ikke leve sammen: Det kommer helt an på, hvilke fiskearter, hvilke vandløb, hvilke landskaber og hvilket klima, der er tale om. Naturen er mangfoldig.

I vandløb som de små danske lavlandsvandløb kan bæver og laksefiskene ikke leve sammen. Det afholdt dog ikke Miljøministeriet fra så sent som den 2. februar i år i bladet Water-tech at forsvare de danske bævere med, at ”der er eksempler på, at man nogle steder i Norge sætter bævere ud for at forbedre forholdene for laks.”

Miljøministeriet udvælger åbenbart det, der passer ind i deres bæver-verden, uanset om det er relevant for danske forhold eller ej.

Miljøministeriet kan tage en tur ud i den danske virkelighed ved de genoprettede vestjyske åer, hvor der for år tilbage var givtige dambrug. De forurenede, spærrede for fiskene, dækkede gydebankerne med mudder. Nu er de stort set væk, takket være Miljøministeriets fremsynede og målrettede indsats i samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Å efter å har fået sin naturlige dynamik og sine slyngede former igen. Det har kostet rigtig mange penge, både fra kommunerne, EU og Miljøministeriet.

Pengene er givet godt ud: Vi har fx fået den ægte Vestjyske laks, Salmo salar, som vi troede var uddød, tilbage i bæredygtige bestande i flere af åerne.

Den genoprettede Gryde Å ved Idrætsvej, Nr. Felding, den 20. sept 2016. Foto: Jakob Larsen
Bæverdæmning over Gryde Å samme sted den 25. januar 2021. Året før lagde laksen æg her. Foto: Jakob Larsen

I det sene efterår vandrer havets laks op i åernes små tilløb, hvor de graver deres æg ned i den friske grusbund. I 2019 stod laksene bogstavelig talt i kø ved de genskabte gydepladser i Idom Å. Tilløbsstykke ligesom med bæveren i Klosterheden. De overlevende ”nedfaldslaks” vender tilbage til havet, mens den nye generation ruges ud i åen, klar til de første par leveår her, inden de rejser ud i havet som smolt.

I 2020 var laksene igen på vej til den øvre del af Idom å, der blev genoprettet for ca 5 millioner EU og miljøministerielle kroner for få år siden. Men laksene blev standset af en høj bæverdæmning. Jo, stik imod Miljøministeriets spådomme breder bæveren sig. Miljøministeriet er sandelig et hus i splid med sig selv.

Den genoprettede Gryde Å ved Nr. Felding i 2016. Foto: Jakob Larsen
Gryde Å samme sted den 25. januar 2021 er nu dækket med sand. Foto: Jakob Larsen

Et nærliggende spørgsmål er, om man da ikke bare kan fjerne den dæmning. Nej, det kan man ikke bare: Man må ikke gøre noget, der kan skade bæveren og dens afkom.

Det kan vi også takke Miljøministeriet for. Da de lavede Forvaltningsplanen 1988 havde de ”glemt” at opfylde krav i EU- habitatdirektivet og i IUCN reglerne: Inden man beslutter at sætte bævere ud, skal man først have undersøgt, om det er hensigtsmæssigt, og der skal være en passende høring. Alle forhold, for og imod skal være belyst.

I 2005 fik Miljøministeriet læst og påskrevet af Naturklagenævnet for ”forglemmelsen:” De fik besked på at lave en ny Forvaltningsplan senest 2015. Den blev dog forsinket med 5 år. Var der en hensigt? Forsinkelsen var i hvert tilfælde godt nyt for bæveren: Den fik i 2016 den højest mulige (bilag IV) EU beskyttelse.Laksen havde tidligere fået den næsthøjeste beskyttelse (bilag II). Bæveren fik nu ”førsteret” til vandløbene. Men skam få den, der tænke ilde herom.

Det begrænsede, hvad Miljøministeriet må foreslå af tiltag for at hindre dens ødelæggelser: Man må ikke gøre noget, som kan skade bæveren og dens afkom. Det vigtigste redskab er en rive: Med den kan man få lov til at rage lidt af toppen af dens store dæmning ved boet, men ikke mere, end indgangen stadig er under vand. Nu er naturens skabninger ret omkostningsbevidste. Så mon ikke en bæverdæmning har den højde, en bæverdæmning skal ha? I øvrigt har bæveren nok natten over repareret det, riven har fjernet. I særlige tilfælde kan man måske få en dispensation til at fjerne dæmningen, men inden tilladelsen er hjemme, har de gravide laks opgivet ævred.

Udsætningen af bævere i Vestjylland er kørt af sporet, mener forfatteren. Foto: Max Saeling/Unsplash

Derimod må man fjerne dens talrige små dæmninger med riven: Det holder både rive-mænd m/k og bævere beskæftiget. Inden en uge er dæmningen der igen. Retfærdigvis skal siges, at Miljøministeriet indrømmer, at rivens virkning er midlertidig. Ja, mon ikke. De virkemidler, Miljøministeriet foreslår, er virkningsløse, rituelle handlinger.

Problemerne er selvskabte. ”Vi alene vide”-ministeriet kunne fra starten have høstet fra vores rige vidensbank om vandløb, Var det sket, havde vi måske kunnet forebygge problemerne. Måske havde nogen foreslået, at der skal være vandløb for bævere og vandløb for den atlantiske laks og andre af det naturligt strømmende vands indbyggere, som vi har ofret så mange penge og kræfter for at sikre.

Et ministerium, der fra starten i halvfjerdserne satte forebyggelse i højsædet, uddelegerer nu sisyfus-opgaven: at rive problemerne væk, til kommunerne og sin egen Naturstyrelse i et kapløb med bæveren, der har sine egne arbejdstidsregler.

Er det sidste ord sagt? Kan vi stadig nå at få fornuft ind i Bæver-planen?

Næppe hvis det står til Miljøministeriet: Efter endnu en gang at have erklæret, at ”bæveren er et væsentligt dynamisk element i naturen, slukker Miljøministeriet, 2. November 2020, samtalen af i bedste Frederik VI stil: Bæverens påvirkning er så uvæsentlig, at det ikke er nødvendigt at lave en VVM miljøvurdering

Vi alene vide.

Bent Lauge Madsen har publiceret en større artikel om bæverproblemrne i fagbladet Vand & Jord; du kan læse den her.

Bannerfoto: Felding Å er et tilløb til den bæverramte Gryde Å. Billedet er fra den 9. september 2019. Foto: forfatteren

Kommentarer

  1. Bjarne Dyrberg

    Kære Bent, som sædvanlig kan jeg kun give dig ret. Din artikel anskueliggør med alt tydelighed hvilke problemer der opstår, når byboernes umådeholdende natur romantik løber afsted med de regerende embedsmænd og populistiske politikere.

    Miljøstyrelsens planer for udsætning af bævere var ud over Klosterheden også Sdr. Omme Å i Skjern Å – vandsystemet. På daværende tidspunkt lykkedes det Skjern Å- Sammenslutningen, at stoppe udsætningen ved en kendelse afsagt af Overfredningsnævnet.

    Så vidt jeg kan se, er vi desværre ved at begå de samme fejl igen med hensyn til store græsser under hegn. Udlægning af store arealer med uberørte skov for at øge biodiversiteten.

    Mvh. Bjarne Dyrberg.

  2. Jan Østergaard

    Rewilding, hvis meningen er at skabe oprindelig, før menneskelig natur, er en utopi i Danmark!
    Dels er vi for et for lille og tætbefolket land og dels lægger det konventionelle landbrug beslag på for store arealer i form af monokulturer, som baseres på kunstgødning, gylle og diverse insekt- og plantegifte, med udryddelse af adskillige arter til følge, samt fjernelse af levesteder.
    Rewilding vil i en sådan ramme blot komme til at fungere som små plastre på landskabets sår og kan komme til at tage alvorligt fokus fra det egentlige problem og der hvor slaget skal vindes, nemlig ved nedlæggelse af det konventionelle landbrug til fordel for det økologiske.
    Som C.V. Jørgensen sang: ”det sir sig selv”
    Kun en økologisk omkalfatring af det samlede danske kulturlandskab, vil kunne skabe en sammenhæng i den smukke drøm om genskabelsen af naturen, hvor vi mennesker bliver medvirkende og ikke blot tilskuere til diverse fantasifulde rewildingsprojekter, som f.eks ovennævnte bæverprojekt, samt vrangforestillingen om ulvens genkomst som en gave til dansk natur, i dens egenskab af det øverste led i fødekæden.
    Dette så man som bekendt et smukt eksempel på i Yellowstone Nationalpark, hvor ulven i den grad rewildede således at biodiversiteten eksploderede i løbet af få år.
    Danmark er som nævnt for småt til den slags og vi mennesker indtager derfor ”ulverollen” bl.a som jægere, der er medvirkende til at lovligt jagtbare vildtbestande, holdes på et balanceret niveau.
    Lad der være plads til os alle, mennesker er nu en gang en del af naturen, men der er plads til forbedringer!
    mvh Jan Ø

  3. Jan Hillers

    Tak for dette. Det står endnu værre til, end jeg frygtede.
    Det værste er, igen, at samfundets aflønnede hjælpere forstår for lidt af den virkelighed, de beskæftiger sig med. Og ikke vil indrømme fejl, når virkeligheden modsiger den intellektuelt beregnede virkelighed.
    Vi ser det overalt.

  4. Svend Vester

    Rigtig mange, også lystfiskere, advarede i 1999 mod udsætning af bævere.Nu er vi i færd med at begå samme fejltagelse med indførelse af ulve i Danmark ad bagdøren. Samme historie gentager sig: Nogle højtskrigende, selvudnævnte “eksperter” udtaler Sig i øst og vest og nedgør alle med en anden mening. Det er som at kæmpe mod vejrmøller og den jævne mand bliver jordet og hans erfaringer bliver negligeret og latterliggjort på trods af at det faktisk er ham der har “bukserne på”.

  5. Klaus Flemløse

    Det er ikke “enten eller” mht. bæver. Der må selvfølgelig ske en regulering af bæveren eller systematisk ødelægge dens dæmninger. Der må også etableres bæverfrie åer og bæveråer.

    Man må lære at leve med bæver og for den sags skyld Krondyr/Dådyr og Ulve.

Skriv en kommentar