Merrild_kyllinger
Dansk fjerkræproduktion kæmper med store velfærdsproblemer i følge fødevareminister Dan Jørgensen.

Biolog Søren Wium- Andersen, Hillerød, skriver:

“Anden pinsedag (25. maj 2015) udsendte fødevareministeren en handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ. Planen er skræmmende, da den udsætter en række helt nødvendige tiltag for at forbedre dyrevelfærden.

I stedet for at gribe ind med den tilgængelige viden nu skal der iværksættes forsinkende undersøgelser og dialogmøder, der udsætter indgreb overfor landbruget. Men døm selv, når du ser de forskningsresultater, der skal fremlægges, inden der skrides ind overfor fjerkræindustrien. Forslagene er klippet fra: Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ.

burhons-dan-02
“Vi har et etisk og moralsk ansvar for at sikre, at de millioner af kyllinger og høns, vi har i dansk landbrug, behandles godt. Med disse tiltag forbedres dyrevelfærden betragteligt.” Citat: Fødevareminister Dan Jørgensen.

Undersøgelserne skal afdække forekomsten og den velfærdsmæssige betydning af brystbensfrakturer, deforme brystben og fodlidelser hos æglæggende høner i de forskellige produktionssystemer samt årsagerne til trædepudesvidninger. Desuden skal de belyse det nuværende omfang af gangproblemer hos danske slagtekyllinger og belyse om kyllingerne lider af smerte som følge af gangproblemer, og afdække mulige alternativer til amputation på opdrætshaner. Endelig skal der være en dialog med avlselskaberne om, hvordan gangproblemer og sultproblemer hos forældredyr til slagtekyllinger kan nedbringes.

Det er ubegribeligt, at undersøgelser af helt åbenbare problemer skal forsinke gennemførelsen af rimelige krav til fjerkræindustrien, som erhvervet naturligvis skal opfylde her og nu. Det er efter min opfattelse perverst, at der agtes anvendt offentlige midler til at forske i den velfærdsmæssige betydning af brækkede brystben,

Jeg vil håbe, at forskerne afviser at foretage undersøgelser, der kun har til hensigt at udsætte hurtige og nødvendige tiltag for at undgå mishandling af produktionsdyr.”

Bragt i Frederiksborg Amts Avis, 30. maj 2015.

Læs også reaktionen på handlingsplanen fra Dyrenes Beskyttelse.

Visited 58 times, 13 visit(s) today

Comments are closed.