Ifølge britiske Oxfam er verdens fem rigeste personer blevet markant rigere de seneste år, mens næsten fem mia. fattige mennesker er blevet fattigere
Verdens fem rigeste mænd har mere end fordoblet deres formuer fra 405 milliarder dollars (2768 mia. kroner) til 869 milliarder dollars (5939 mia. kroner) siden 2020, mens velstanden for de fattigste 60 procent – næsten fem milliarder mennesker – er faldet. Det påviser en ny Oxfam-rapport om ulighed og global virksomhedsmagt. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil verden få sin første trillionær inden for et årti, mens fattigdommen ikke vil blive udryddet de første 229 år.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra britiske Oxfam 15. januar 2024.
Rapporten Inequality Inc., der udgives mens erhvervseliten samles til World Economic Forum i den schweiziske ferieby Davos, undersøger, hvordan kraftigt stigende milliardærrigdom og stigende virksomheds- og monopolmagt hænger sammen. Og hvordan virksomhedernes magt udnytter og forstørrer uligheder mellem køn og race, såvel som økonomisk ulighed.
Rapporten afslører, at syv ud af ti af verdens største virksomheder har en milliardær som administrerende direktør eller hovedaktionær. Disse virksomheder er 10,2 mia. dollar værd (70 mia. kroner), svarende til mere end det samlede BNP for alle lande i Afrika og Latinamerika. Ved hjælp af Wealth X-data påviser rapporten også, at verdens rigeste ’1%’ ejer 43 procent af alle globale finansielle aktiver.
Alligevel arbejder mennesker verden over hårdere og flere timer, og ofte for fattigdomsløn i usle og usikre jobs. I 52 lande er den gennemsnitlige realløn faldet for næsten 800 millioner arbejdere. Disse arbejdere har mistet 1,5 mia. dollars (10,5 mia. kr.) i løbet af de sidste to år, svarende til næsten en måned (25 dage) med tabt løn for hver arbejder. Det seneste Gini-indeks – som måler ulighed – fandt, at den globale indkomstulighed nu er sammenlignelig med den i Sydafrika, landet med den højeste ulighed i verden.
Aleema Shivji, Oxfams midlertidige administrerende direktør udtaler:
“Disse ekstremer kan ikke accepteres som den nye norm, verden har ikke råd til endnu et årti med splittelse. Ekstrem fattigdom i de fattigste lande er stadig højere, end den var før pandemien, men alligevel er et lille antal superrige mænd i kapløb om at blive verdens første trillionær inden for de næste ti år.”
“Denne kløft, der stadigt bliver større, mellem de rige og resten er ikke tilfældig, og den er heller ikke uundgåelig. Regeringer verden over træffer bevidste politiske valg, der muliggør og opmuntrer til denne forvrængede koncentration af rigdom, mens hundredvis af millioner af mennesker lever i fattigdom. En mere retfærdig økonomi er mulig, en der fungerer for os alle. Det, der er brug for, er samordnede politikker, der leverer mere retfærdig beskatning og støtte til alle, ikke kun de privilegerede.”
De seneste tre års superkraftige stigning i ekstrem rigdom ser ud til at fortsætte. På trods af nogle individuelle udsving er milliardærer blevet 3,3 mia. dollars (18 mia. kroner) rigere end i 2020, og deres rigdom er vokset tre gange hurtigere end inflationen. De fem rigeste mænds formue er steget med 114 pct. I mellemtiden er formuen for de fattigste 4,77 milliarder mennesker (60 procent) faldet med 0,2 procent i faste priser.
Ved hjælp af data fra Wealth X har Oxfam fundet ud af, at verdens rigeste ’1%’ ejer 43 procent af alle globale finansielle aktiver – identificerbare, børsnoterede instrumenter, herunder værdipapirer, aktier og obligationer plus andele i privatejede virksomheder. I Storbritannien ejer den rigeste ’1%’ 33 procent af alle finansielle aktiver til en værdi af 2,1 billioner dollars (11 mia. kroner).
Som en afspejling af de superriges formuer er store virksomheder klar til at sætte årlige profitrekorder i løbet af det seneste år. 148 af verdens største virksomheder har tilsammen indkasserede 1,8 billioner dollars (12,3 mia. kroner) i samlet nettooverskud i året frem til juni 2023, som et 52 procent spring sammenlignet med den gennemsnitlige nettofortjeneste i 2018-2021. Deres uventede overskud steg til næsten $700 milliarder (4784 mia. kroner). Rapporten konstaterer, at for hver $100 i overskud, der blev opnået af 96 store virksomheder mellem juli 2022 og juni 2023, blev $82 udbetalt til aktionærerne.
Den ny Oxfam-analyse af World Benchmarking Alliance-data af mere end 1600 af de største virksomheder verden over viser, at færre end én ud af 250 af dem er offentligt forpligtet til at betale arbejdere en leveløn og støtte en leveløn i deres værdikæder. Det ville tage 1200 år for en kvinde, der arbejder i sundheds- og socialsektoren, at optjene, hvad den gennemsnitlige administrerende direktør i de største 100 Fortune-virksomheder tjener på et år.
Progressive formueskatter er en af løsningerne for regeringer til både at mindske uligheden og skaffe vitale indtægter til offentlige investeringer. En formueskat på britiske millionærer og milliardærer med en sats på mellem én til to procent på nettoformuer over 10 millioner pund (84 mio. kroner), kan generere op til 22 milliarder pund (185 mia. kroner) hvert år.
Investor Julia Davies er et stiftende medlem af Patriotic Millionaires UK, en upolitisk gruppe af britiske millionærer, der kæmper for en formueskat. Davies udtaler:
“Kun 4 pence i hvert skatte pund kommer fra skat på formue. Det er minimalt, især sammenlignet med en indkomst på 42 pence i pundet. Jeg er så heldig at kunne bidrage mere og vil gerne gøre det. Folk hævder, at millionærer som mig bare kan donere mere frivilligt til statskassen – men dette er helt klart ikke en løsning. Ligesom indkomstskatter bør formueskatter være obligatoriske, ikke valgfrie.”
“Forestil dig, hvad £22 milliarder om året investeret i offentlige tjenester og infrastruktur kunne betale for; at forbedre livet for hver eneste af os, der bor i Storbritannien, og give vores ældre, unge og sårbare den omsorg og støtte, de har brug for og fortjener. Investering i en grøn økonomi, forbedring af vores omsorgstjenester og give hvert barn, uanset deres baggrund, chancen for at få succes. Det er på tide at stoppe med at behandle beskatning af formue som uden for debatten og begynde med at bruge den til at investere i at opbygge den fremtid, det britiske folk fortjener.”
Oxfam opfordrer regeringer til hurtigt og radikalt at reducere kløften mellem de superrige og resten af samfundet ved:
- Styring af virksomhedernes magt – herunder at bryde monopoler, lovgive om levelønninger, begrænsning af direktør-lønnen og nye skatter på de superrige og virksomheder, inklusive permanente formue- og overskudsskatter.
- Revitalisering af staten – sikring af universel levering af sundhedspleje og uddannelse og udforskning af offentligt leverede varer og offentlige muligheder i sektorer fra energi til transport.
- Genopfinde erhvervslivet – skabe og promovere en ny generation af virksomheder, der ikke sætter aktionærerne først – herunder arbejderkooperativer og fairtrade-virksomheder. Og at prioritere og yde økonomisk støtte til retfærdige virksomheder; ikke til virksomheder, der savner deres netto-nul-mål, betaler mindre end levelønnen eller undviger skat.
Danmarks superrige bliver også rigere
Ti år i træk øgede de rigeste danske milliardærfamilier hvert år den samlede formue. Altså lige indtil midten af 2021, hvor formuerne toppede i 1084 mia. kr. I corona-året gik det for første gang ned ad bakken med milliardærernes formuer: Samlet tabte de 89 mia. kr. fra 2021 til 2022. Men sidste år indhentede de hele formuetabet og mere til, viser Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af formuerne hos de 100 rigeste danskere.
Afstanden mellem de superrige danskere og den almene befolkning øges atter. Skellet mellem rig og fattig i Danmark har de seneste år vokset sig større og større, og en opgørelse fra Danmarks Statistik af den såkaldte Gini-koefficient, der måler økonomisk ulighed, viser at uligheden ikke har været højere i 35 år. Det sker, på et tidspunkt hvor folk i job formentlig kan se frem til markante lønstigninger, mens borgere på offentlige ydelser må se langt efter at blive kompenseret for de store prisstigninger.
Det er fandme for meget – eller rettere – for lidt .., at rigdom af de størrelsesordener ikke betyder at der gribes (ikke for længe siden er grebet) til politisk handling. Demokrati min bare røv.
Opgaven er at ændre konkurrencesamfundet til et samarbejdssamfund.
Begynd med dig selv
Trist læsning, ja verden ville være et langt bedre sted hvis goderne var fordelt ligeligt. Men da mennesket er optaget af penge og drevet af dem, så bliver det aldrig anderledes.
Mere vil ha’ mere…
1. Læs lidt af Thomas Piketty.
2. Læs Johannes Åbenbaring 7. – 9. kapitel.
3. Jeg er meget troende og derfor ikke medlem af noget religiøst samfund af nogen slags, hvor nogle få udvalgte skal fortælle mig om hvad jeg skal tro.
Man skal heller ikke tro at ejerer af Nordic Waste blev fattigere hverken af at gå konkurs eller trække vistnok ca. 100 millioner op af lommen som en slags plaster på såret for at smide bunker af forurenet jord i Randers kommune. Der vist ikke hjælper på miljøkatastrofen