Køber du en konventionel dansk produceret flæskesteg, så er der en overvældende sandsynlighed for, at dens mødrene ophav har fået en dosis kønshormon af typen altrenogest. PR-foto/Irma

Ni ud af 10 danske grisesøer får i dag synkroniseret deres første graviditet ved hjælp af en dosis syntetisk kønshormon. Syge er de ikke, men alligevel får de dette lægemiddel. Det sker udelukkende af økonomiske årsager

Svineproducenten vil gerne kunne udnytte fordelene ved kontrolleret holddrift, så derfor giver han kønshormon til sine unge svin, første gang de skal gøres gravide. Imidlertid skaber medicineringen en række risici for mennesker, produktionsdyr og miljø.

Ikke mindst staldpersonalet er i farezonen. Når det potente lægemiddel uddeles til svinene, er risikoen særlig stor for yngre kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det. Sandsynligvis rammes grisesøerne også af nogle af de samme bivirkninger, som kvinder oplever i fertilitetsbehandling, men det er aldrig blevet undersøgt. Endelig er der miljøet, hvor det er påvist, at fiskeyngel risikerer at skifte køn, når de syntetiske kønshormoner udledes med gylle til vandløb.

I Danmark administreres der årligt næsten en halv million doser kønshormon til svin, og forbruget stiger fortsat.

Rester af antibiotika er ikke længere et problem i dansk svinekødsproduktion, men til gengæld anvendes der voldsomt sigende mængder kønshormon. Foto: Wikipedia

Kønshormon til 9 ud af 10 grisesøer

Kønshormon anvendes til brunstsynkronisering af svin, så de kan gøres gravide på samme dag. Fordelen er den, at når grisesøerne kommer i brunst samtidigt, kan de insemineres i større hold, som så også nedkommer samtidigt med deres første kuld pattegrise. Økonomisk og avlsteknisk er der en veldokumenteret fordel ved at kunne samle fødslerne i hold.

Brunstsynkroniseringen sker med kønshormonet altrenogest. Det er et syntetisk progesteron (graviditetshormon eller steroidhormon), og effekten svarer til kvinders brug af P-piller. Altrenogest i en dosis på 20 mg om dagen i 18 døgn undertrykker cyklus og ægløsning hos unge grisesøer, der endnu ikke har født første gang.

Fidusen er så den, at når medicineringen ophører, kommer de medicinerede grisesøer i samme hold i brunst 5-8 dage senere.

Siden lovliggørelsen af altrenogest i sommeren 2012 er forbruget af kønshormon eksploderet i svinekødsindustrien. Det syntetiske hormon blev i 2013 administreret til 58.333 unge søer eller 29 % af bestanden, men i dag medicineres 458.333 søer årligt. Det svarer til 90 % af årsbestanden. Kilde: VetStat

Siden lovliggørelsen af altrenogest i sommeren 2012, hvor socialdemokraten Mette Gjerskov var fødevareminister, er forbruget eksploderet. Det syntetiske hormon blev i 2013 administreret til 58.333 unge søer eller 29 % af bestanden, men i dag medicineres 458.333 søer årligt. Det svarer til 90 % af årsbestanden. De tre varemærker, Altresyn, Folliplan og Siufertil, er blevet uundværlige kemiske hjælpemidler til synkronisering af de førstegangsfødende grisesøer.

Sunde svin får kønshormon

Køber du en dansk produceret flæskesteg, så er der en overvældende sandsynlighed for, at dens mødrene ophav har fået en dosis kønshormon af typen altrenogest. Medmindre du køber en flæskesteg fra økologiske svin, hvor anvendelsen ikke er tilladt.

Lægemidlet blev i 2023 anvendt af mindst 771 konventionelle svinekødsproducenter, der tilsammen indløste 6786 dyrlægeordinerede recepter. I gennemsnit udskrev 19 danske dyrlæger altså hver eneste dag i 2023 en recept på kønshormon til en svineproducent. Disse tal fremgår af VetStat, der er Danmarks veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister. Af registeret fremgår det også, at de mange recepter tilsammen tegner sig for 165 kilo altrenogest til rent avlstekniske formål i svineindustrien.

Altrenogest anvendes også til behandling af heste, hvor kønshormonet kan regulere hoppens brunst, men i meget beskedent omfang. Dansk Travsports Centralforbund (DTC) oplyser, at der i altrenogest er påvist mindre mængder af et anabolisk steroid, som er forbudt til løbsheste. Anvendelse medfører i henhold til DTC’s bestemmelser startforbud for livstid.

Kønshormonet anvendes ikke til svinene, fordi de er syge, men udelukkende som et strategisk produktionsmiddel til effektivisering. Eller sagt mere direkte – til optimering af indtjeningen.

Soens graviditet varer præcist tre måneder, tre uger og tre dage (116 døgn). Ved hjælp af kønshormon kan man synkronisere insemineringen af en hel stald, så alle svin kommer til at føde for eksempel mandag-tirsdag-onsdag, hvor alle ansatte normalt er på arbejde. Det er mere økonomisk end fredag-lørdag-søndag, hvor der skal betales overtid eller tildeles afspadsering. Også ferier, helligdage og afspadsering kan mere effektivt planlægges ved hjælp af en kalender og en dosis kønshormon.

Insemineringen af en so er en langvarig proces og skal ofte gentages to gange. Privatfoto

Gravide kvinder i farezonen

Både EU og den danske Lægemiddelstyrelse har godkendt kønshormonet altrenogest til brug i svineproduktionen, men ikke uden advarsler. Hormonet optages villigt gennem huden, så først og fremmest bør direkte hudkontakt undgås.

I Lægemiddelstyrelsens beskrivelse af produkter med altrenogest fremhæves det, at gravide kvinder og kvinder i den fødedygtige alder bør undgå enhver kontakt med lægemidlet eller udvise ekstrem forsigtighed ved håndtering. Utilsigtet optagelse kan føre til forstyrrelser af menstruationscyklus, livmoder- eller mavekramper, forøget eller nedsat menstruation samt forlængelse af graviditet eller hovedpine.

Den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, har rettet opmærksomheden mod præparaterne i efteråret 2022, hvor FDA offentliggjorde en liste over personer, der slet ikke bør håndtere altrenogest. Det drejer sig først og fremmest om kvinder, der er eller kan være gravide, men også kvinder med vaginal blødning af ukendt årsag eller med påvist eller mistænkt brystkræft.

Listen nævner desuden personer med blodpropper, hjertesygdomme eller slagtilfælde samt leversygdomme. Endelig gælder advarslen kvinder med kræftknuder efter brug af p-piller eller andre østrogenholdige lægemidler.

Den dramatiske alarm baserer FDA på en stribe indberetninger om negative bivirkninger for især kvinder, med teenagepiger helt ned til 14 års-alderen. Bivirkningerne omfattede især unormal eller udeblivende menstruation og hos mænd nedsat sexlyst. Andre gener omfattede ifølge FDA hovedpine, feber, mavesmerter, kvalme, diarré, opkastning og udslæt.

Det er helt forkert, siger Dyrenes Beskyttelse

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse. PR-foto

Hos danske Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis aldrig hørt om anvendelsen af kønshormon i svineproduktionen, men efter at have diskuteret sagen med foreningens fagpersonale har Riis denne kommentar:

”Dyr skal selvfølgelig ikke proppes med hormoner for at få hjulene til at køre endnu hurtigere i det industrialiserede landbrug. Dyrene presses allerede til det yderste. Der er heller ikke plads til biologisk variation og individuelle forskelle mellem dyrene, kun til ensretning og effektivitet. Det er helt forkert, og produktionen bør indrettes, så der er plads til, at dyr kan være de dyr, de nu engang er.”

Det bekymrer Dyrenes Beskyttelse, at man ikke ved, om de unge sopolte kan opleve samme bivirkninger som f.eks. kvinder i fertilitetsbehandling. Britta Riis siger:

”Det ved vi ikke. Det kræver indgående viden og undersøgelser af disse specifikke hormoners anvendelse og påvirkning på både mennesker og dyr at vurdere. Vi er er bekymret over, at der efter det oplyste ikke er mere konkret og tilgængelig viden om det, når det bruges i så stort omfang. Vi vil foreslå miljø- og fødevareudvalget at tage sagen op med henblik på en belysning af bivirkninger hos dyrene og miljøpåvirkninger.”

Bannerbillede: Økologiske svin får ikke kønshormon. Foto: Kjeld Hansen

Visited 38 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Tinne Stubbe Østergaard

    Det betyder vel, at det ikke er en god ide med kvinder i svinestalde med søer?

    Og hvad med ornespray?
    Både en kvindelig svineavlskonsulent og en lærerinde på landet har fortalt mig, at midlet også påvirker kvinder.

    “(Orne) spray bliver brugt til at afgøre om en gylt eller so er i den rigtige fase for at blive kunstigt insemineret (KI).

    De MS Scippy (Orne) spray indeholder en opløsning af samme sammensætning som forekommer naturligt hos orne, og som er ansvarlig for “ornelugten”.”

    “Anvendes i:

    Der sprøjtes direkte ind i næseborene på gylten eller soen i en afstand på ca. 60 cm
    Spray i 1 sekund, og tryk på grisens ryg
    Hvis dyret udviser ståreflex, er den klar til insemineringen
    Dåsen indeholder spray til cirka 125 sekunder spray, tilstrækkeligt til anvendelse 125 gange”

    Midlet må vel indeholde hormoner eller feromoner?
    Umiddelbart ser jeg ingen advarsler om at det kan påvirke mennesker – sikkerhedsbladet drejer sig mest om farligheden ved aerosol-dåser.

    Jeg undrer mig blot – jeg har absolut ingen faglig baggrund eller erfaring med svinehold.

  2. Bekymrende læsning…

    Kjeld, kan “man” få en oversigt over hvor mange kvinder i den fødedygtige alder, der arbejder med søer og dermed potentielt er i risiko i forbindelse med deres job? Og hvor mange af disse er fra udlandet?

    Tænker det måske er lettest for den konventionelle svinebonde at forholde disse kvinder for denne viden så kadencen opretholdes?

    Hvilken myndighed tjekker op på at personale oplyses ?

  3. Kjeld Hansen, redaktør

    Du skal spørge i Udlændingestyrelsen. Det er dem, der leverer opholds- og arbejdstilladelser til landbrugets udenlandske hjælpere – se her: https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Arbejde/Fodermestre-og-driftsledere – styrelsen kender selvfølgelig både nationalitet, køn, alder og arbejdspladser, så det er blot et spørgsmål, om de vil svare dig. Mere effektivt kunne det sikkert være, hvis du kunne få et medlem af folketinget til at rette spørgsmålet til den relevante minister… Får du svar, hører vi gerne nærmere. Vh Redaktøren

  4. Ulla Gottliebsen

    Tilmed produceres det anvendte hormon på stærkt kritisabel og uetisk måde. Det kan undre at direktøren for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis, der selv er dyrlæge, aldrig har hørt om dette.

    Se Dansk Veterinærtidsskrift 20.12.2021:

    “Hormonet Equine chorion gonadotropin bliver brugt i både Danmark og resten af Europa til brunstsynkronisering og til at booste søers kuldstørrelse indenfor landbruget. Hormonet bliver udvundet af drægtige hoppers blod, men det er dokumenteret, at blodtapningen foregår på en helt uacceptabel måde i både Sydamerika og på Island, hvor en stor del af produktionen til det europæiske marked foregår.”

  5. Rystende lesing. Hva med forurensing av miljøet når gyllen køres ud på markene?

  6. Carsten Troelsgaard

    magjons,
    Hvis du bruger søger-ordet “Gylle” på toppen af siden får du 97 sider med gylle.dk-artikler. Der skal nok være nogen af artiklerne der har dét du søger.

  7. Carsten Troelsgaard

    magjons,
    Jeg har misforstået dit indput.
    Godt spørgsmål!

  8. Pingback: DEN “GLADE” GRIS | Gylle.dk

Skriv en kommentar