Vi står overfor det værste iltsvind i 22 år, men alligevel kan finansministeriet få det til at se ud som om, at vandmiljøet har det bedre, og at kvælstofudledningen falder. Greenpeace kalder det for en særlig slags landbrugsmagi, og de får opbakning fra fremtrædende forskere, der kritiserer den såkaldte “Second opinion”-rapport
Mange har undret sig over Finansministeriets dominerende rolle i skæbnespillet om de livløse fjorde og fremtiden for havet omkring Danmark. Hvad ved økonomer og cand.scient.pol’er om fedtemøg, døende ålegræsenge, iltsvind og fiskebestande på flugt, spørges der? Svaret er helt enkelt – ikke en pind!
Alligevel svinger finansminister Nikolai Wammen (S) – der er uddannet cand.scient.pol. – nu den politiske sparekniv over de få gode takter, der var i Trepartsaftalen om et grønt Danmark. Og det er ikke bare kniven, han har trukket frem – det er springkniven.
Finansministeriets rapport ”Second opinion – evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen” er et raffineret forsøg på manipulation og vildledning af de skatteydere, der skal betale gildet, de agroproducenter der skal levere jord til en renere fremtid og af hele det bekymrede miljønetværk. Utålmodigt har alle ventet siden oktober 2021 på startskuddet til kampen for havmiljøets overlevelse, men i stedet for en ambitiøs redningsplan leverer Nikolai Wammen nu et udspekuleret skønmaleri i form af en afgørende ”rapport”, der intet redder, men fuldstændigt fjerner alvoren fra Trepartsaftalen.
Overhører forskernes advarsler
Læs bare, hvad Finansministeriet skriver om den døende Vejle Fjord, som professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet trækker frem i sin kritik af rapporten i dagbladet Politiken 22. september.
»Det er en underlig konklusion, at indsatsbehovet bliver reduceret i Odense Yderfjord, Det Sydfynske Øhav og, for at det ikke skal være løgn, Vejle Fjord«, siger Sand-Jensen ifølge avisen.
»Jeg studser over, at de forskere, som Finansministeriet har haft inde over, alle sammen vender tommelfingeren nedad ved den model, som mindsker indsatsbehovet. Det er et meget, meget stærkt signal«, siger Kaj Sand-Jensen. Men altså et signal, som Nikolai Wammen vælger at overhøre.
Tre spildte år
Marinbiolog og professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet ryster på hovedet. Han henviser til, at et internationalt ekspertpanel sidste år pegede på, at Danmark fra 2010 spildte næsten et årti, hvor udledningen af kvælstof ikke faldt.
»Jeg er megafrustreret over, at der nu er gået tre år med præcis det, som ekspertrapporten siger, at man ikke skal«, siger professoren til Politiken 22. september.
På nogle områder betragter han Finansministeriets konklusioner som direkte »snyd«. Det gælder blandt andet, når ministeriet med baggrund i beregninger fra en anden del af Aarhus Universitet end den, hvor Markager selv er ansat, tager udgangspunkt i udledningerne af kvælstof fra markerne i 2020 og 2021. De to år regnede det kun lidt, så udledningerne var lave, mens udledninger sidste år og i år har været meget høje på grund af megen regn.
Vælger gamle tal
Når det gælder koncentrationen af mikroskopiske alger, som helst skal være så lav som muligt, regner ministeriet derimod med baggrund i gamle målinger fra 2014 til 2019. Nyere målinger ville vise flere alger og dermed et større behov for at reducere udledningen af gødning.
Dertil kommer, argumenterer Stiig Markager, at Finansministeriet undlader at forholde sig til en af hovedkonklusionerne fra Cowi og Niras. Den lyder, at selv hvis det lykkes at gennemføre vandplanerne og skære ned på udledningen af gødning, vil det kun bringe halvdelen af fjordene i god tilstand halvdelen af tiden.
Stiig Markager står ved sit tidligere estimat af, at landbruget skal skære godt en tredjedel, 20.000 tons, af den årlige udledning af kvælstof, hvis vi vil have et rent havmiljø uden de store iltsvindskatastrofer. Ifølge Finansministeriets rapport vil 12.900 tons være tilstrækkeligt.
Særlig landbrugsmagi
Ifølge Greenpeace, som ikke har siddet med i ministeriets følgegruppe, men som Politiken også har vist rapporten til, er den præget af »et politisk ønske om at få belastningen af vandmiljøet med kvælstof til at se så lav ud som muligt«.
»Dele af rapporten er ønsketænkning, en særlig landbrugsmagi. Det skriger til himlen, at vi muligvis oplever det værste iltsvind i 22 år. Alligevel kan ministeriet regne sig frem til, at vandmiljøets tilstand er i bedring, og at kvælstofudledningen falder«, siger kampagneleder Christian Fromberg til Politiken.
Han henviser til Miljøstyrelsens seneste iltmålinger. De viser, at der i store dele af de danske farvande stort set ikke var ilt tilbage allerede i begyndelsen af september.
»Historien gentager sig. Vi regner med optimistiske tal og baserer os på frivillige virkemidler, som hidtil ikke har virket. Finansministeriet lægger op til en endnu dårligere model end tidligere, som ikke får livet tilbage i fjordene. I stedet står vi igen med håret i postkassen«, siger Christian Fromberg.
Han håber, at politikerne vil kigge »på et bredere grundlag« og ikke lægger sig op ad Finansministeriets rapport. Den betegner han som »en fantasiforestilling om, hvad man kunne ønske sig, at kvælstofbelastningen var«.
– fedtemøg ligger skam stadig omkring Snogebæk Havn i store dynger. Men som en lokal og barnefødt badegæst sagde her til morgen: “Jae, det lugter lidt, men det vænner man sig til”. For få dage siden var strandene lukket for badning grundet fedtemøg og megen regn. Nogen vil endda påstå, at vandet i Østersøen er mere radioaktivt end andet badevand i DK. Hvis det kan siges at være formildende, er der stadig strande på Bornholm uden fedtemøg. Men rent er det ikke.