Hvad koster det at blæse på naturbeskyttelsesloven og fræse en lille stump overdrev op? Angiveligt for at sætte juletræer hvor der tidligere blomstrede vellugtende gulaks, blæresmelde, græsbladet fladstjerne, lancetvejbred, røllike, hvid snerre og tveskægget ærenpris?
Det kan blive dyrt, hvis man bor på Fyn.
Op mod 200.000 kr. kostede det to fynboer at ødelægge et § 3-overdrev på blot 0,35 hektar ved Blommenslyst vest for Odense. Det fremgår af Højesterets afgørelse i sagen den 16. november 2018. Beløbet svarer til 57 kr. pr. kvadratmeter.
Ignorerer påbud
Balladen tog sin begyndelse i sommeren 2011, hvor den ene af de dømte ”flere gange lod et areal på ikke under 4.000-5.000 m2 fræse og/eller knuse og efterfølgende helt eller delvist beplante med nåletræer.” Arealet var registreret som et beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og havde henligget som græsareal mindst siden 1954.
Odense Kommunes biolog havde besigtiget overdrevet så sent som 24. maj 2011, hvor han advarede den senere dømte om risikoen for, at arealet var en beskyttet naturtype. Han ville undersøge sagen og vende tilbage, men det ville den dømte ikke vente på.
Derfor var der ingen vaklen, da den kommunale miljøvagt meddelte 22. juni, at nu var en del af overdrevet blevet fræset op. Kommunen besigtigede arealet og konstaterede, at 4.000-5.000 m2 var blevet fræset i en dybde på mindst 10 centimeter.
Den anden af de dømte, som ejer overdrevet, modtog 26. august et påbud fra kommunen om at retablere det ødelagte naturareal.
Imidlertid valgte begge de dømte at ignorere påbuddet fra kommunen. De fortsatte ufortrødent omlægningen af overdrevet, og da kommunens repræsentant tjekkede arealet 4. oktober, måtte man konstatere, at ”der er sket yderligere jordbearbejdning (…) samt at det er blevet plantet til med nåletræer.”
Nu skruede kommunen bissen på. Man gentog kravet om retablering af overdrevet, men tilføjede, at ”nåletræer eller anden beplantning indenfor afgrænsningen af det beskyttede areal skal være fjernet senest mandag den 28. november 2011 kl. 12:00.”
Og med tilføjelsen: ”Sker dette ikke, vil Odense Kommune således vurdere, hvorvidt der skal foretages en politianmeldelse i sagen…”
Ingen af de senere dømte foretog sig noget i den anledning. De kunne have påklaget påbuddet om retablering til Natur- og Miljøklagenævnet, men det gjorde de ikke. De kunne også have påbegyndt retableringen af overdrevet, men det gjorde de heller ikke.
Odense Kommune indgav derefter politianmeldelse i sagen 29. marts 2012.
Tiden går
De tiltalte rekvirerede derefter ”faglig” assistance fra Landbrug & Fødevarers såkaldte videncenter SEGES. Videncentret fremsendte en biolog i sommeren 2014, men det kom der ikke rigtig noget ud af.
Biologen fandt det svært at vurdere, om arealet havde været et beskyttet overdrev eller ej. I SEGES-rapporten hedder det bl.a.:
”Sammenfattende giver vegetationen nord for hegnet ikke et entydigt indtryk som en righoldig og varieret, veludviklet overdrevsvegetation, der kan bekræfte eller sandsynliggøre, at arealet med juletræskulturen syd for hegnet har haft tydelig karakter af overdrev. (…) Det kan derfor ikke udelukkes, at du har været i god tro, da du foretog knusningen og etablerede juletræskulturen. Det ville dog alt andet lige have været lettere at bekræfte fraværet af overdrevsplanter, hvis vegetationen var beskrevet forud for knusningen.”
Den vurdering var de to tiltalte ikke begejstrede for, så de insisterede på, at der skulle afholdes syn og skøn. Anklagemyndigheden protesterede mod dette, men gik senere ind på dette.
Skønsmanden afgav sin erklæring 10. oktober 2016 med et supplement 5. januar 2017. Essensen af den ganske grundige og omfangsrige erklæring fremgik af det overordnede svar på spørgsmålet, om arealet kunne siges at have opfyldt kriterierne for et biologisk overdrev. Svaret lød:
”Det kan med høj sandsynlighed konstateres, at det besigtigede areal (den ikke tilplantede del) opfylder kriterierne for at være biologisk overdrev. Vurderingen baseres på en samlet vurdering af driftshistorie, landskabelige forhold og vegetation.”
Dommens dag
Ved rettens 4. afdeling i Odense blev de to tiltalte fundet skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet. De blev hver straffet med en bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Dommeren gjorde opmærksom på, at de dømte var sluppet billigt, fordi bødestørrelsen var fastsat ”under hensyntagen til den lange sagsbehandlingstid, der i vidt omfang ikke skyldes de tiltaltes forhold.”
Men billigt blev det alligevel ikke for dommeren tilføjede:
”Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt med bemærkning, at de tiltalte foruden udgiften til den beskikkede forsvarer efter sagens udfald også skal betale de samlede udgifter til skønsmanden, da syn og skøn er afholdt på deres foranledning, og da syn og skøn ikke er vundet af dem.”
Regningen fra skønsmanden lød på i alt 135.842,25 kr. inkl. moms.
De to dømte modtog dommen, men regningen var de ikke begejstrede for. Den del af dommen blev anket til Landsretten, som dog stadfæstede byrettens afgørelse, hvorefter de dømte fik mulighed for at indanke resultatet for Højesteret. Det hjalp dog ikke. Højesteret stadfæstede 16. november 2018 Landsrettens afgørelse.
Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at bevisførelsen i form af syn og skøn helt eller delvist havde været rettet mod en anden forbrydelse end den, som T1 og T2 var blevet dømt for, og Højesteret fandt heller ikke grundlag for at antage, at omkostningsansvaret ville komme til at stå i åbenbart misforhold til de domfældtes skyld og vilkår, hvis det ikke blev begrænset. Landsretten var nået til samme resultat.
Redaktionen har flere gange været i kontakt med den ene af de dømte med henblik på en kommentar og et overblik over de samlede udgifter. Den dømte har givet udtryk for meget stærke meninger om ”korruption” og ”aftalt spil” mellem kommune, politi og byretten. Trods et løfte om et økonomisk overslag over sagens samlede omkostninger er vedkommende aldrig vendt tilbage med disse oplysninger.
De bøder er da til at dø af grin af,nu må de pågældende myndigheder tage sig sammen og få bøderne up to date.