“Regeringens landbrugs-politik er hård mod naturen og klimaet” – sådan skriver WWF-generalsekretæren Gitte Seeberg i sin blog på Jyllands-Posten, 10. juli. 2015. Med Seebergs tilladelse bringes det tankevækkende indlæg her.
Med sin nye plan for landbruget slår regeringen nu mange års arbejde for flere miljø-, klima- og naturfordele i det danske landbrug i stykker.
Forestil Dem følgende: En dansk virksomhed, der producerer kemikalier og som har store miljøomkostninger til rensning af luft og vand føler sig truet af konkurrence fra en virksomhed i Rusland. Virksomheden går til miljøministeren og klager sin nød. Straks går hun med til at slække på kravene til udledning, og nu får virksomheden lov til at udlede kemikalier i vandet og luften.
Kan man forestille sig dette? Næppe? Der er kun én branche i Danmark, hvor man kan forstille sig, at politikerne giver efter og slækker på miljøkrav til skade for miljø og natur, og det er landbrugsområdet. Og det er præcis det, der sker lige nu.
Jeg er helt med på, at sammenligningen af landbrugssektoren og en kemikaliefabrik er et noget karikeret billede – Danmark er historisk set et landbrugsland, og vi eksporterer for milliarder i landbruget. Ikke desto mindre er der grund til at stille spørgsmål ved de midler som regeringen booster landbruget med i de her dage.
”Konkurrenceevne og arbejdspladser over alt andet”, må være de ord, der gentager sig selv i de borgerliges hjerner nu her efter de har fået regeringsmagten tilbage – sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på den politik de er ved at gennemføre på landbrugsområdet.
Det går vist ret godt for regeringen, der ser ud til at have haft en drejebog, der ser nogenlunde sådan her ud:
Punkt 1: Komme med 16 forslag, der blæser på naturen, klimaet og miljøet imens vi er i opposition.
Punkt 2: Lægge Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet.
Punkt 3: Implementere de 16 punkter via den nye Miljø- og Fødevareminister.
Sidste år i november via en kronik her i Jyllands-Posten, med de tre partiformænd fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti som afsendere, slog de borgerlige partier et slag for at få ”den grønne realisme” tilbage i landbruget ved at give los for mere gift, fjerne randzoner, stuve flere svin tættere sammen samt droppe ambitionerne om at forurene med mindre ammoniak.
Forslagene blev med det samme skudt ned af den siddende regering for at være ”old school” og ” mere af det samme velvidende, at de ikke får lov af EU, og at vandet ikke kan tåle den tilgang de har”, som Radikales Landbrug – og fødevareordfører Ida Auken udtrykte det.
Også Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fik regnet på de borgerliges landbrugsudspil, og de kom frem til, at udledningen af CO2 vil stige med op til en million ton i 2020. Samtidig får de danske kystvande tilført 18 procent mere kvælstof end i dag.
I årevis har vi kæmpet for at få et bedre vandmiljø, og det vil være en komplet halsløs gerning nu at rulle tilbage på vandmiljøet. Hvem husker ikke sommerhistorierne med iltsvind?
Og hvordan i alverden har man tænkt sig at finde hele en million ton CO2 et andet sted?
Den nye Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kunne forleden (igen her i Jyllands-Posten) erklære, at arbejdet med implementeringen af de 16 punkter til fordel for landbruget er i fuld gang.
Den plan, der så ud til at være så langt fra virkelighedens verden i november er nu i fuld gang med at blive til virkelighed. Til fordel for konkurrenceevnen, siger regeringen.
Men det er da intet mindre end skræmmende, at vi skal gøre landbruget mere giftigt for vores klode og natur for at det skal være konkurrencedygtigt. Er det virkelig dét regeringen, de danske landmænd, Landbrug og Fødevare, Eva Kjer Hansen, Karen Hækkerup og danskerne vil? Vil vi sætte fart på klimaforandringerne og forurene vores vand for at sælge flere svin og gulerødder?
Jeg anerkender, at landbruget er en vigtig sektor for Danmark. Det skal den også blive ved med at være. Men jeg har et ønske til mange af de hårdtarbejdende og dygtige landmænd vi har i Danmark: Er der ingen af jer, der arbejder i branchen, der vil komme med nogle bud på, hvordan vi kan bevare et stærkt landbrug, der ikke bliver mere giftigt? Og vil I ikke sige dem højt, så vi kan fortsætte med at have et dansk landbrug, vi kan være bekendt.
