Grafen viser ændringerne i tiden for dommedagsuret i Bulletin of the Atomic Scientists. Tal i venstre kolonne henviser til “minutter til midnat” (atomkrig), som urets værdier normalt udtrykkes. I højre kolonne er de rå tider.

Siden 1947 har Bulletin of the Atomic Scientists sporet verdensbegivenheder og vurderet, hvor tæt vi er på at “ødelægge vores verden med farlige teknologier af vores egen fremstilling”. Oprindeligt fokuseret på truslen fra atomvåben er anvendelsesområdet siden blevet udvidet til at omfatte virkningerne af klimaændringerne (først overvejet i 2007). Doomsday Clock-metaforen bruges til at “advare offentligheden” om, hvor tæt vi menes at være på det værst tænkelige scenarie.

Det skriver Martin Armstrong den 24. januar 2022 for statista.com.

I 1947 blev uret startet på 7 minutter til midnat – midnat er det punkt, hvor det er alt for sent, og verden bliver ødelagt. Denne vurdering var primært drevet af “udsigten til, at USA og Sovjetunionen var på vej mod et atomvåbenkapløb”. I 1953 var fristen blevet reduceret til kun to minutter, og publikationen proklamerede noget dramatisk: “Undergangsurets visere har bevæget sig igen. Kun et par flere penduludsving og fra Moskva til Chicago vil atomeksplosioner ringe midnat ind for den vestlige civilisation.”

Syv år senere var uret dog stillet tilbage til 7 minutter igen, og viserne skulle ikke tikke så langt fremad som i 1953 før i 2018. Da skrev Bulletin of the Atomic Scientists: “Større nukleare aktører er på nippet til en ny våbenkapløb, som vil være meget dyrt og vil øge sandsynligheden for ulykker og misforståelser. Over hele kloden er atomvåben klar til at blive mere snarere end mindre anvendelige på grund af nationernes investeringer i deres atomarsenaler.”

Siden da er den globale situation tilsyneladende blevet endnu mere alvorlig. Den seneste vurdering for 2022 fastholder uret i samme truende position, som det har været i siden 2020 – med blot 100 sekunder til midnat. Hovedbegrundelsen, uden at komme ind på klimaændringernes rolle, er som følger: “USA’s forbindelser med Rusland og Kina forbliver anspændte, hvor alle tre lande er engageret i en række nukleare moderniserings- og ekspansionsbestræbelser. Fremstødet for at udvikle hypersoniske missiler; og fortsatte afprøvninger af anti-satellitvåben fra mange nationer, kan – hvis de ikke begrænses – markere starten på et farligt nyt atomvåbenkapløb, hvor Nordkoreas ubegrænsede atom- og missiludvidelser og de (endnu) mislykkede forsøg på at genoplive Irans atomaftale bidrager til voksende farer. Ukraine er fortsat et potentielt flammepunkt, og fremføringen af russiske tropper til den ukrainske grænse øger dagligt spændinger.”

Bannerfoto: Ivy King var den største ren-fission atombombe nogensinde testet af USA. Bomben blev testet 16. november 1952 under Truman-administrationen som en del af Operation Ivy. Denne serie af test involverede udviklingen af meget kraftfulde atomvåben som svar på Sovjetunionens atomvåbenprogram. Foto: Wikipedia

Kommentarer

  1. “Svar på Sovjetunionens Atomprogram…”

    Man må vist sige at USA, som de første og eneste har brugt kernevåben imod civilbefolkningen. Det var Sovjetunionen tvunget til at svare på.

  2. Steen Jensen

    Der hører så med til beretningen at USA uprovokeret blev angrebet og mistede mange lmenneskeliv og materiel,af japanerne og efter en lang opslidende krig hvor japanerne ikke ville opgive, valgte at ende den med atomvåben…jeg vil stadig vove den påstand at de seneste ti års provokationer kommer fra diktatur stater som Rusland, Nord Korea og Kina

  3. Den 2. Og den 3. Verden kæmper om overherredømmet

Skriv en kommentar