Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Leth (S) i Randers Kommune skriver:
Våde enge i Nørreådalen har fået lodsejerne på “krigsstien”. De har været til møde med Miljø og Teknik og med borgmesteren i Randers. De kræver opgravning af sandbanker og grødeøer.
Kommunen bekoster undersøgelser, der konkluderer, at en opgravning og oprensning stort set ikke har nogen effekt. Lodsejerne vil ikke anerkende konklusionerne i undersøgelserne og KRÆVER opgravning og uddybning.
SPILD AF PENGE!
Utroligt at et flertal i byrådet vil bruge penge på en tvivlsom og miljøødelæggende opgravning af Nørreåen ved udløbet i Gudenåen.
Kommunen har bekostet dyre undersøgelse af forholdene omkring grødeøer og sandaflejringers indflydelse på vandstanden i Nørreåen. Hydrauliske målinger viser da også, at en opgravning vil have minimal indflydelse i Nørreåen. Opstrøms Fladbro slet ingen effekt. Alligevel skal der graves…
FORVALTNINGENS KOMMENTAR:
“Årsagen til sedimentet i udløbet af Nørre Å ikke er fjernet skyldes, at vandspejlsberegninger har vist, at det vil give en vandspejlsændring på ca. 3 centimeter. Effekten af stuvningen kan ikke påvises ved Fladbro. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at det ud fra økonomiske betragtninger overfor den faktiske effekt, ikke er proportionelt at igangsætte foranstaltningen. Beslutning om fjernelse af sedimentet vil indebære en forventet udgift på 125.000 kr.-154.000 kr., og effekten er som tidligere beskrevet ringe.”
VANDSTANDEN I NØRREÅEN
“Problemerne” med afledningen fra Nørreåen og ådalen er kendte og skyldes:
1) at engene omkring åen er sunket 1,5 meter som følge af opdyrkning og dræning
2) at faldet fra Viborg til Randers på en god dag kun er omkring tre meter.
3) at den nedre del af Gudenåen og Nørreåen er kraftigt påvirket af tidevandet (der kan være et par meters forskel på høj og lav vandstand).
4) at grødevæksten også i Nørreåen stimuleres af overgødskning fra landbruget
5) at nedbørsmængden er øget som følge af klimaforandringerne.
6) at en opgravning i bedste fald er spild af gode skattekroner og i modstrid med byrådsflertallets ønsker om øget biodiversitet i Randers kommune.
JURIDISK
Den juridiske vurdering af hvorvidt regulativet skal følges i den konkrete sag, hviler derfor på en risikoafvejning.
I denne sag vurderes det, at undladelse af at fjerne sedimentet ikke vil få en økonomisk betydning efterfølgende. Den udgift, der er forbundet med fjernelsen, er derfor uforholdsmæssigt stor henset til den meget begrænsede risiko for skade, der er forbundet med at undlade fjernelsen.
I denne sag er den juridiske vurdering, at kommunen kan – men ikke skal – følge regulativet 100 procent.
