Åbent brev til Mette Frederiksen

“Kære Mette

Jeg skriver dette til dig, fordi jeg blev så glad, da vi i Weekendavisen den 28.5 kunne læse om vores statsministers ”Tiårsplan”. Heri understreger du, at det er de ”faglærte uddannelser og provinsens produktionsvirksomheder der skal tildeles hovedrollen for fremtidens økonomisk vækst og grønne omstilling.”  Coronahåndteringen og befolkningens reaktioner har givet os troen på, at vi tør tænke anderledes og ikke lader os binde af tidligere tiders betragtninger om ”uafvendeligheder hinsides politiske beslutninger og ønsker”. 

Ja, tænkte jeg, endelig en statsminister, der fremhæver, det guld, der ligger foran vores fødder, hvis vi tør samle det op og give det retning. Den store viden, der er oparbejdet hos danskerne i produktionsvirksomhederne. Den viden, som ofte er en ”skjult viden”, fordi den ikke kommer i spil. Den viden kan gøres aktiv gennem anerkendelse og videreuddannelse. Derigennem kan de allervæsentligste ressourcer til den grønne omstilling frigøres. Statsministeren udtrykker tillid til den store gruppe af borgere, der ikke oplever at de blev taget med på råd, der ikke har de længere varende uddannelser og derfor ikke oplever, at de har samme værdi i samfundet som akademikerne. Vi har, som du siger Mette, et strukturelt uddannelsessnobberi i vores samfund.  Men netop frigørelsen af ”den skjulte viden” og frisættelsen af denne kreativitet fra store dele af befolkningen er helt afgørende for den grønne omstilling, for at vi kan nå i mål med klimamålsætningen på 70% reduktion af CO2 i 2030.

Jeg er så gammel, så jeg vil gerne knytte lidt historie op på din fortælling, der viser lidt om hvor store potentialer, der er i den strategi, du lægger for dagen.

For 30 år siden var jeg ansat på AAU og underviste ingeniørstuderende i teknologi og miljøvurdering. Forskningsmæssigt arbejdede jeg tæt sammen med fagbevægelsen i en række udviklingsprojekter, hvor medarbejdernes viden og erfaring blev inddraget i den teknologiske udvikling i fiskeindustrien. På Rahbekfisk i Fredericia og Kolding udviklede vi en problemorienteret revisionsuddannelse på AMU, der omfattede kvalitetsudvikling og kompetenceændringer på miljø og kvalitet området. Alle 300 ufaglærte arbejdere gennemførte uddannelsen som et rotationsprojekter på 8 uger, hvorefter de vendte tilbage til arbejdspladsen med konkrete handleplaner. Dette blev til i et samarbejde med AF og arbejdsmarkedsnævnet. ”KRAM-projektet” frisatte megen kreativitet. For første gang blev de miljømæssige påvirkninger i fiskeindustrien systematisk registreret af de ansatte. Bæredygtighed blev et begreb i forhold til arbejdet. Hvor man tidligere forhandlede løn/arbejdsindsats blev de fremtidige forhandlinger løn, viden om ressourcer-miljø-kvalitet/vilkårene for arbejdsindsatsen. Den grønne dagsorden blev sat.

KRAM projektet var bygget op omkring en forståelse af stofkredsløb og helhedsvurderinger. Det er en vanskelig, men sund øvelse, som f.eks. betød at kursisterne ikke bare kunne foreslå, at der skulle spares på ressourcen vand, men måtte overveje hvad det betød for arbejdsmiljøet eller kvaliteten af produkterne. Blev de forringet måtte der findes en anden løsning.

KRAM projektet blev afsluttet for 25 år siden; men pejlingen var klar: Fremtidens grønne arbejdspladser og produktionsprocesser skabes i mødet mellem udviklere/planlæggere og den viden, de erfaringer og input, der kommer fra folkene i arbejdsprocesserne. Igennem dette møde kan der nås den teknologiudvikling, der skaber den grønne omstilling. Men det kræver uddannelse af de ansatte. KRAM projektet blev grundstammen i to AMU kurser, som metalindustriens brancheudvalg udbød på landsplan i Miljøbearbejdning og Miljørevision.

Læs indsigelsen mod urørt skov i Rold Skov: Urørt skov INDSIGELSEN (9000 ha) og Rold Skov

I dag står vi midt i den dybt alvorlig klimakrise, hvor den grønne omstilling er helt central for at nå 70% målsætningen i 2030 og Parisaftalens målsætning om 100% reduktion i 2050. Dermed kommer produktions-Danmark helt i fokus. Som pensionist har jeg gennem de sidste 10 år lagt kræfter i Rebild kommunes Grønne Råd og i brugerrådet for Naturstyrelsen Himmerland, som repræsentant for DN.

I det grønne råd har vi siden 2014 i projektet Klima Rebild arbejdet med at engagere og informere folk i alle aspekter af klimaarbejdet, og Naturstyrelsen Himmerland har deltaget meget aktivt alle årene i det arbejde med formidlingen af budskaberne om skovenes og træernes store rolle som CO2-fangere. Dette har åbnet øjnene for skovenes helt unikke klimamæssige potentialer.

Skoven er jo en helt central medspiller i den grønne omstilling. Den optager CO2, lagrer kulstof og dens produktion kan yderligere erstatte mange af de energitunge produkter i byggebranchen. Som deltager i brugerrådet for Naturstyrelsen Himmerland, får man et indgående kendskab til den naturnære skovdrift, og den multifunktionelle helhedstænkning som vores store fælled – Rold Skov – plejes efter. I dette bakkede og til tider stejle landskab gror mosaikker af gamle bøgebevoksninger på den delvis fattige moræne eller kalkholdige undergrund blandet med åbne naturområder – moser, overdrev og enge, Rebild Bakker, Lindenborg Å, der fyldes af vand fra de talrige kilder året rundt og frodige nåletræsbevoksninger.

Rold Skov er det sted i landet, hvor nåletræerne vokser allermest. Her produceres ud over naturværdier og friluftsmuligheder masser af certificeret nåletræ – et stærkt efterspurgt og samfundsnyttigt produkt. To af landets største savværker ligger i tilknytning til hele Rold skovkomplekset, det største skovområde i landet fordelt mellem 2/3 private produktionsskov og 1/3 statsskov. Her er mange lokale arbejdspladser og den videre forarbejdning af træet til byggeri og møbelindustrien rummer rigtig mange arbejdspladser – grønne arbejdspladser – på landsplan.

Træ optager CO2 og binder kulstoffet, så det ikke slippes ud i atmosfæren før det forgår. Det er naturens egen billige CO2 støvsuger. ”Vi behøver ikke kun at sætte vores lid til nye teknologier – CO2 fangere – i kampen mod klimaforandringer. Skovrejsning kan blive en meget vigtig og billig del af at nå de politisk fastsatte klimamål”, skriver Palle Madsen tidligere professor i skovdyrkning, nu seniorforsker på KU i et indlæg i Skovbrug.

Der er voksende efterspørgsel på træ både i Danmark og globalt. Træforbruget i verden vil 2-4 dobles inden 2050 siger alle prognoser. Det særlige ved statsskoven er, at de reelt er de betydeligste producent af certificeret træ – bæredygtigt træ i landet. Markedet kan p.t. slet ikke modsvare efterspørgslen efter certificeret træ. Træindustrien er nødt til at importere.

Certificeringen dokumenterer at produktionen er sket under alle nødvendige hensyn til natur, miljø, friluftsliv, arbejdstagere, lokalsamfund m.v., hvor Naturstyrelsen allerede længe har gået foran m.h.t. at sikre balancen mellem den produktion som skaber samfundsvæksten og den beskyttelse der sikrer natur og miljø. Denne balance er det vigtigt at sikre også fremadrettet, så det produktions-Danmark du så rigtigt nævner, fortsat kan levere de grønne produkter, som skal sikre den grønne omstilling.

Læs om urørt skov:  URØRT SKOV ER IKKE BARE URØRT SKOV

Der er nu udlagt 25.000 ha urørt skov i statsskovene. Det var nøjagtigt det, en række biodiversitetsforskere anbefalede i en rapport fra 2017. Så på den konto er der nu leveret af jer politikere – og tak for det.

Forskerne anbefalede imidlertid også 50.000 ha urørt skov udlagt i de private skove. Denne anbefaling bunder i, at de private skove omfatter mange af vores oprindelige løvskove med stor biodiversitet af hjemmehørende arter, mens statsskovene i vidt omfang består af plantager med fremmede, men højproduktive træarter etableret i hede og klitegnene for at ophjælpe velstanden i disse tidligere fattige egne. De private skove er derfor helt centrale når biodiversiteten skal sikres.

“Tankerne om udlægning af yderligere statsskovsarealer til urørt skov, virker således ikke til at være helt i tråd med hverken biodiversitetsforskernes anbefalinger, med Træ og Møbelindustrien og 3F’s forslag eller med dine tanker i 10-årsplanen med din pointe om, at det helt grundlæggende er de produktive kræfter og arbejdspladser, der skaber grundlaget for den grønne omstilling i harmoni med den bæredygtige udvikling, vi skal ind i.”

Nu lyder det imidlertid som om – jf. miljøminister Lea Wermelins udtalelser forleden ved indsamlingen på TV2 til den danske naturfond – at I, i regeringen, arbejder med planer om, at udlægningen af yderligere 50.000 ha urørt skov også vil komme til at ske i statsskovene.

Det rejser jo spørgsmålet om hvorvidt et sådant tiltag kan betragtes som både afbalanceret og målrettet i den grønne omstilling, vi alle ved, at vi skal igennem de kommende år. De tilbageværende statsskove – som ikke allerede er besluttet udlagt urørte eller skal blive til de 15 nye naturnationalparker- er ikke på nogen måde optimale brikker i arbejdet med at sikre yderligere biodiversitet.  Til gengæld er de særdeles centrale for at sikre en række produkter og arbejdspladser i det produktions-Danmark som skal levere til den grønne omstilling, ligesom de fungerer som højeffektive CO2-pumper i klimaindsatsen – en funktion som de urørte skove med tiden taber. Man bør derfor i disse nåletræsplantager – i klimaets og den grønne omstillings navn – fortsætte den udvikling af flersidige naturnære skove, som Naturstyrelsen igangsatte allerede i 2004, som skaber både produktion, naturindhold og plads til borgernes friluftsliv på samme areal.

3F og Træ og Møbelindustrien har d. 20.5.21 udtalt, at de frygter for, at det forslag, som regeringen har lagt på bordet om en videre udpegningen af op til 75.000 ha urørt skov vil gå ud over mange arbejdspladser og vil forringe klimaindsatsen. De har sammen opstillet en alternativ model, der udlægger 76.700 ha urørt skov, uden at det vil gå væsentligt ud over den hjemlige produktion af klimavenligt træ til dansk bygge- og møbelindustri. ”Det vil være til gavn for klimaet, biodiversiteten og for virksomhedernes konkurrenceevne” fremhæver branchedirektør Hanne Sundin, TMI og Jesper Lund Larsen 3F.

Tankerne om udlægning af yderligere statsskovsarealer til urørt skov, virker således ikke til at være helt i tråd med hverken biodiversitetsforskernes anbefalinger, med Træ og Møbelindustrien og 3F’s forslag eller med dine tanker i 10-årsplanen med din pointe om, at det helt grundlæggende er de produktive kræfter og arbejdspladser, der skaber grundlaget for den grønne omstilling i harmoni med den bæredygtige udvikling, vi skal ind i.

Vores fælled, statsskovene, giver os forskellige goder på klimafronten og naturmæssigt, friluftsmuligheder og landskabsmæssigt. Værdien af goderne afhænger af, hvad der gror på de områder, der bliver udpeget som urørt skov, hvordan de har været plejet og hvilke værdier, den nye urørt skov giver os.

Ønsket om skabe mere plads til naturen og en rigere natur, er der naturligvis fuld opbakning til, gerne endnu mere; men naturen skal sikres på det bedst mulige grundlag og i balance med samfundets øvrige behov. De klimamæssige forhold – den store natur – kan og skal spille positivt sammen med urørt skov – den nære natur.

Jeg håber derfor, at du og Lea vil drøfte strategien for det videre arbejde med skovene, så deres væsentligste formål – klima, natur, produktion, friluftsliv – samtænkes og optimeres.

Med venlig hilsen

Sussi Handberg, Ph.d. i miljøvurdering, repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening i brugerrådet for Naturstyrelsen Himmerland.

Alle skovbilleder er taget af Søren Fodgaard