Urørt skov

Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

Billedet, der er fra den 27. juni i år, viser en lille stak træ i Gribskov, der skal flises. Selv store stammer flises. Hvorfor udnyttes de store træer ikke til gavntræ? Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der har været en række kritiske indlæg i Frederiksborg Amts Avis om træfældningerne i statens skove. At de har været omfattende bekræftes i et svar til Folketinget. Det viser, at statens skove i Nordsjælland blev en suveræn dansk mester i skovfældninger. I løbet af blot 11 måneder fældede distriktet i alt 85.700 m3 eller 6.000 m3 mere end nummer to på den liste, der blev præsenteret for Folketinget. 12.000 m3 af træet blev fældet i den del af skoven, der er udlagt som urørt skov.

Biolog Søren Wium-Andersen

Hvad svaret til Folketinget ikke afslører er, hvor mange af de 85.700 kubikmeter der gik direkte op i røg i de lokale flisværker til skade vores klima. For selv om skovdyrkningen i Nordsjælland er bæredygtig, så er afbrændingen i flisværkerne det ikke. Det er baggrunden for, at Klimarådet gentagne gangen har efterlyst en retvisende kulstofmodel for flis.

Når jeg ser de enorme stakke af træ, der har ligget til flisning i skovene her i området, undrer det mig, at staten dyrker træer i årtier for at lade træet ende i et flisværk for, at borgere kan spare lidt penge på varmeregningen. Besparelsen resulterer i, at CO2 mængden stiger til skade for klimaet, og at skovens biodiversitet bliver forringet.

Læs resten

Regeringen og aftaleparterne bag finansloven sætter turbo på urørt skov

Nu er det slut med at lade de urørte skove finansiere sig selv ved hugst gennem de næste 50 år. Foto: Søren Wium-Andersen

Dyr og planter skal have bedre levevilkår. Regeringen og aftalepartierne bag finansloven sætter fart på udlægningen af urørt skov og stopper kommerciel træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørt skov. Samtidig udlægges ny urørt skov i statens skove på et areal svarende til Fanø

PRESSEMEDDELELSE 9. juni 2020 – De grønne millioner fra finansloven skal ud at arbejde. Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet er blevet enige om, hvordan de i alt 20 mio. kroner øremærket til urørt skov på finansloven for 2020 skal fordeles.

Med den nye aftale stopper aftaleparterne den kommercielle træfældning i de 32 skove, som allerede er udpeget til urørte skove. Hugsten kunne ellers fortsætte i op til 50 år. Derudover kommer der ny urørt skov på minimum 6.000 hektar.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

– Vi står midt i en naturkrise, og der er brug for mere urørt skov og vild natur på naturens præmisser. Derfor stopper vi nu den kommercielle motorsav med det samme i 32 statsejede skove, som allerede er udpeget til at være urørte. Samtidig skruer vi op for indsatsen, så vi får 6.000 hektar ekstra urørt skov til gavn for dyr og planter. Vi er ikke i mål med at få stoppet naturkrisen endnu, men det er et stort grønt skridt i den rigtige retning, siger miljøminister Lea Wermelin.

Urørt skov på statens arealer

Læs resten

Behov for flere penge til biodiversitet i statens skove

I statens skove skal der efterlades er antal træer per hektar. Billedet vi­ser nogle af de efterladte træer på en parcel i Gribskov i Nordsjælland. Denne ejendom­melige ”installation” gavner næppe biodiversiteten, og understreger statsskovens lidt pudsige holdning til at respektere pålæg til gavn for biodiversiteten. Foto: Søren Wium-Andersen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

”Blå Blok” er stolt af ”Naturpakken 2016”, hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov. De anser Naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på.

Søren Wium-Andersen

En af finterne i den roste ”Naturpak­ke” er, at den ”urørte skov” skal finansiere sig selv ved, at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges. Men de mest værdifulde træer er samtidigt de ældste træer. Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.

Det er dis­se gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begyn­de at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove, blev udlagt som ”urørt skov”.

Sortspætten har brug for gamle træer til sine reder. Foto: Wikipedia.

Hvert år skal der i den udlagte ”urørte skov” fældes så meget, at nettoindtægterne lø­ber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar. Løvskovs­plantagerne fri­holdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.

Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt eks­kursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som ”urørt skov”. Det sker ved, at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske samtidigt med, at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltage­re om hvilke ønsker, de som skatteydere og skovgæster har til ind­holdet af ”urørt skov”.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.