“Mere privat skov til gavn for vandmiljøet” lyder overskriften på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens pressemeddelelse 30. juni 2016, der “lancerer en ny tilskudsordning til privat skov, der mindsker udledning af kvælstof til vandmiljøet”. 

I virkeligheden er der tale om en sminket “nyhed”, der camouflerer en nedskæring af budgettet for skovrejsning med 25 mio. kroner!

Videre hedder det  i Larsens pressemeddelelse, at “der er i 2016 afsat en tilskudspulje på 10 mio. kroner”, og Lunde Larsen motiverer sine “nye” tilskudsordning med disse ord:

– Tilskuddet til privat skovrejsning skal allerede fra 2016 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof. Det er godt for vandmiljøet og grundvandet, men også godt nyt for naturen, biodiversiteten og alle os, der nyder en tur ud i det grønne.

Endelig påstås det, at de 10 mio. støttekroner kan finansiere “cirka 1,2 millioner træer på et areal på cirka 300 hektar, hvilket svarer til cirka 600 fodboldbaner.” Lyder det af meget? Der er 615.000 hektar skov i Danmark, så de max. 300 nye hektar for statsstøtten vil altså blot øge skovarealet med 0,05 %.

Lodret forkert

Esben Lunde Larsen lovpriser den “nye” ordning, som han ikke lægger skjul på, er målrettet landbruget.

– Danske landmænd vil gerne gøre en frivillig indsats for at pleje naturen, reducere udledning af kvælstof og passe på grundvandet. En af måderne er at give tilskud til at plante mere privat skov med midler fra det danske landdistriktsprogram, og det har vi nu gjort nemmere og enklere at søge tilskud til, siger Esben Lunde Larsen.

I et mailsvar indrømmer kontorchef Henrik Kundby dog, at der i virkeligheden er tale om en voldsom beskæring af budgettet til privat skovrejsning. I 2015 var det samlede støttebeløb på 35 mio. kr., mens beløbet i 2016 kun bliver  10 mio. kr. , hvilket betyder, at der kun kan plantes ca. 1,2 millioner træer i stedet for 4,2 millioner i 2015, og det nye skovareal på 300 hektar er væsentligt mindre end sidste års 1050 hektar.

Omsat til fodboldbaner er der altså tale om blot 600 baner i stedet for sidste års 2100 baner.

Endelig er påstanden om den gavnlige effekt på biodiversiteten noget sludder. Ønsker man at styrke biodiversiteten omkostningseffektivt kan det kun ske ved at udlægge eksisterende, gamle skove som urørte. Nyplantet skov vil være uden større betydning for biodiversiteten i de første hundreder af års levetid, ikke mindst hvis der er tale om monokulturer og med nåletræer.

Ifølge vejledningen til støtteordningen kan der også søges tilskud til nåletræsplantning,  og minimumsarealet skal blot være to hektar. Da grænsen for ret til offentlig færdsel i skove går ved fem hektar, der det altså muligt at etablere en lukket, privat skov med penge fra Lunde Larsens “nye” støtteordning. Op til 32.000 støttekroner pr. hektar kan oppebæres ved plantning af løvskov.

Spin, spin, spin

Formålet med den usande pressemeddelelse kan der kun gisnes om, men nærliggende er det at læse dens optimistiske formuleringer som et forsøg på at narre medier, politikere og befolkning til at overse den markante nedskæring med 25 mio. kr. på budgettet til skovrejsning. I hvert fald lykkedes det.

Ikke en eneste avis eller elektronisk medie fangede det falske budskab, til trods for at den afskaffede støtteordning for privat skovrejsning har eksisteret siden 1989. En væsentlig årsag er svigtende opmærksomhed hos nyhedsmediet Ritzau, der ukritisk videreformidlede Lunde Larsens spin. Da Ritzau er fødekæde for en lang række abonnenter, blev den overfladiske version hurtigt viderebragt, bl.a. af Jyllands-Posten, mens Maskinbladet og Landbrugsavisen kolporterede Lunde Larsens pressemeddelelse uændret.