Er det i orden og i overensstemmelse med ”god forskningsskik” at søge millionstøtte fra private fonde med forskernavne i budgettet og på listen over projektdeltagere, selvom de samme forskere hverken før eller senere bidrager til eller deltager i projektet? Tilsyneladende er det en acceptabel fremgangsmåde på Aarhus Universitet, hvorimod andre universiteter tager afstand fra metoden
Det er ansøgningen til finansiering af arbejdet med videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE ved Aarhus Universitet, der rejser spørgsmålet om manglende ærlighed, jf. kravet i punkt 1 i ”god forskningsskik”. Rapporten, der bærer titlen ”Udvikling af en dansk naturindikator (DNI)”, er resultatet af et tre-årigt videnskabeligt projekt 2017-2020, og den blev udgivet i september 2021. Redaktionen har tidligere omtalt projektet.
Kort fortalt
I 2017 ansøgte seniorforsker Rasmus Ejrnæs og seniorrådgiver Bettina Nygaard, begge Institut for Ecoscience under Aarhus Universitet, om 2,91 mio. kr. fra den private Aage V. Jensen Naturfond. I ansøgningen fremsendte de en deltagerliste, hvor der figurerede flere forskere, der aldrig kom til at deltage i det videnskabelige arbejde. Selvom deres navne var påført både som projektdeltagere eller i budgettet, havde de heller ikke deltaget i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen. Deres deltagelse var proforma.
Ud af de seks projektdeltagere, der nævnes i ansøgningen, havde to aldrig bidraget til opgaven. Det drejer sig om viceinstitutleder Flemming Skov og botaniker Jesper Moeslund. De er begge nævnt som projektdeltagere. I millionbudgettet står Jesper Moeslund endvidere opført som ansvarlig for ”artsudtræk og analyser”. Hverken Skov eller Moeslund er dog opført blandt de 11 forfattere til den rapport, der kom ud af millionprojektet.
I en mailkorrespondance med viceinstitutleder Flemming Skov oplyser Skov 12. januar, at ”i det konkrete tilfælde har jeg hverken deltaget i DNI projektets gennemførelse eller bidraget til rapport nr. 460 på nogen måde”, og han svarer også direkte adspurgt på Moeslunds vegne 13. januar, at ”Jesper Moeslund har heller ikke været projektdeltager i DNI projektet.” 
Blot en synopsis
Forelagt selve ansøgningen, hvoraf det fremgår, at både han og Moeslund er opført som projektdeltagere, svarer Flemming Skov 31. januar, at der er tale om ”en overordnet synopsis for konceptet og ikke en konkret arbejdsplan. Alle detaljer og beslutninger vedr. projektets bemanding, tidsplan og metoder blev først lavet efter Fonden valgte at støtte projektet, og her har Jesper Moeslund og jeg ikke deltaget, og vi har ikke bidraget til projektets udførelse.”
Imidlertid fremgår det af rapportens kolofon, at Flemming Skov rent faktisk har deltaget i arbejdet med rapporten, nemlig med faglig kommentering. I mail 31.1 afviser han dog, at det er at regne som et bidrag til rapporten. Han gør gældende, at ”det er et led i den almindelige procedure, der sikrer, at det ikke er de samme personer, som udfører og skriver en rapport, der også står for den faglige kommentering.”
Redaktionen har gentagne gange forsøgt at få Jesper Moeslunds egen forklaring og kommentarer til hans proforma-medvirken, men forgæves. Moeslund besvarer ikke vores henvendelser.
Den tredje mand
Datalog Torben Lauritzen er den tredje forsker, der optræder proforma i ansøgningen. Han står opført i budgettet som ansvarlig for ”systemudvikling”, men er ikke at finde blandt forfatterne på rapportens forside. Han har aldrig bidraget til projektet.
I en mail 2. februar beskriver Torben Lauritzen sin manglende medvirken med disse ord: ”Forklaringen på at jeg optræder i budgettet, men ikke i rapporten, er at jeg kun var ansat på Bioscience på AU indtil juni 2018, så jeg har bidraget minimalt til opgaven. Jeg husker eet tidligt møde jeg deltog i, hvor vi diskuterede indholdet, men jeg har ikke medvirket til udformning af ansøgningen.”
Endelig er der de årlige statusindberetninger 2017-2020 fra projektledelsen til Aage V. Jensen naturfond. De kan læses på fondens hjemmeside.
Selvom to ud af de seks projektdeltagere, der står opført i ansøgningen, aldrig har bidraget til hverken udformningen eller selv forskningen, så har de hvert år været opført som deltagere i projektet. Projektledelsen, som ligger i hænderne på seniorforsker Rasmus Ejrnæs, har undladt at informere sponsor om disse ændringer i medarbejderstaben.
Viceinstitutleder Flemming Skov har blot denne kommentar til udeladelsen: ”Det ved jeg ikke, hvorfor de har gjort.”
Normal praksis – kun på AU
I mail af 12. januar forklarer viceinstitutleder Flemming Skov udførligt, at det er normal praksis ved instituttet, at det ikke er de samme medarbejdere, der søger om sponsorstøtte, som ender med at udføre projektet. Skov skriver:
”Det er helt normal praksis, at vi planlægger projekter i fællesskab med inddragelse af alle de personer, som har relevante fagligheder. Når det så kommer til et projekts gennemførelse, vil det afhænge af vores arbejdsprogramplanlægning, hvem der konkret bliver projektdeltagere. Der vil derfor ofte være mindre forskelle mellem de, som foreslår et projekt, og de som faktisk udfører det. I det konkrete tilfælde har jeg hverken deltaget i DNI projektets gennemførelse eller bidraget til rapport nr. 460 på nogen måde.”
Redaktionen har spurgt på Københavns Universitet, om det også er gængs praksis hos KU-institutter at veksle vilkårligt mellem projektansøgere og deltagere.
Professor Niels Kroer, Biologisk Institut, svarede prompte 16. januar: ”Vi opererer ikke med proforma-ansøgninger”, og 20. januar supplerede dekan, professor, ph.d. Katrine Krogh Andersen ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med dette mailsvar: ”Som Niels Kroer skriver, arbejder vi ikke med proformadeltagelse ved fondsansøgninger, men hvis du har en konkret sag, som vi skal forholde os til, så send den gerne.”
Fra Syddansk Universitet lyder der også en klar afvisning af proforma deltagelse ved fondsansøgninger. Institutleder Gary Banta, Biologisk Institut, skriver i mail 30. januar: ”Nej proforma deltagelse i projekter forekommer ikke på Biologisk Institut, men graden af deltagelse/samarbejde i projekter og ansøgninger er dog meget varierende, afhængig af samarbejdsrollen samt den økonomiske ramme for samarbejdet.”
Projektlederen svarer igen
Redaktionen har anmodet projektledelsen, der består af seniorrådgiver Bettina Nygaard og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, om at forholde sig til de kritiske punkter i forbindelse med millionansøgningen. Bettina Nygaard har undladt at besvare henvendelsen, hvorimod Rasmus Ejrnæs beredvilligt har afvist enhver kritik i en mail 5. februar.
Her kommer redaktionens spørgsmål (i kursiv) og projektlederens svar (fed skrift):
Q: Hvad er begrundelsen for at anvende proforma deltagelse af forskere i forbindelse med ansøgningen til AVJF i 2017? Vi tænker på viceinstitutleder Flemming Skov, botaniker Jesper Moeslund og datalog Torben Lauritzen, som alle står opført som projektdeltagere, selvom de angiveligt hverken har bidraget til ansøgningen eller til selve projektets udførelse. Ingen af de tre er senere opført som medforfattere på rapporten, hvilket kun understreger deres proforma deltagelse.
RE: – Vores arbejdsplanlægning er nødt til at være flydende, fordi der hele tiden kommer nye opgaver vi skal løse. Der er derfor helt normalt, at der er forskel mellem de som søger et projekt og de som gennemfører projektet.
Q: Er det acceptabelt og betragtes det som værende i overensstemmelse med god forskningsskik, at Flemming Skov anføres som projektdeltager, til trods for at han også senere leverer den faglige kommentering, ifølge kolofonen?
RE: – Ja.
Q: Ved statusindberetningerne i 2017-2020 er der benyttet samme liste over projektdeltagere, der omfatter både viceinstitutleder Flemming Skov og botaniker Jesper Moeslund, til trods for at ingen af disse har bidraget. Hvorfor har projektledelsen ikke rettet denne fejl og orienteret AVJF om disse markante afvigelser?
RE: – Vi løser forskningsprojekter med det stærkest mulige hold, og det har vi også gjort i dette tilfælde.
Hvordan kan man fortsætte med at have tiltro til AU, mage til kreative udlægninger finder man kun i folketinget og byråd.
Tak til Kjeld Hansen for endnu en afslørende artikel om forholdene hos DCE/Aarhus. Det bliver kun værre og værre.
Der er netop kommet svar på 3 spørgsmål 405-407 til miljøministeren fra Kristian Pihl Lorentzen ( https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/dokumenter/alle_svar?committeeAbbreviation=MOF )
Af svaret på spørgsmål 405 fremgår, at der i alt er udbetalt lidt mere end 1,2 milliarder gode danske kroner de seneste 10 år til DCE, Aarhus, for udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening. Af dette beløb udgør indsatsområdet vedr. natur og vand knap 700 millioner kroner, hvoraf knap 300 millioner kroner går til NOVANA-opgaver på natur- og vandområdet.
I svaret på spørgsmål 406 fremgår, at der i samme 10 årige periode også er indhentet forskningsbaseret rådgivning m.v. fra anden side end fra DCE/Aarhus, men formål og betaling kan ikke specificeres uden et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug og i øvrigt uden sikkerhed for at alt medtages.
Svaret på spørgsmål 407 vedrører muligheden for at konkurrenceudsætte den forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvor det fremgår, at ministeriet ikke har aktuelle planer om en fremtidig konkurrenceudsættelse af hele eller dele af rammeaftalen med DCE/Aarhus om forskningsbaseret myndighedsrådgivning.
Det der på baggrund af svarene undrer mig er, at der øjensynligt ikke i de rapporter, der er bestilt og betalt under denne rammeaftale med et betydeligt ressourceforbrug, på en ordentlig og redelig måde har været redegjort for, at der i forskerkredse nationalt og internationalt er stærkt delte meninger om effekten for biodiversiteten af rewilding (græssere under hegn), men alene ensidigt er fremført synspunkter i forhold til rewilding, som ikke bygger på hverken videnskabelig evidens eller forskningsmæssig konsensus, men alene på Aarhus-biologernes synsninger og mavefornemmelser.
Og som påvist i min artikel “Naturnationalparker med dyr og hegn – et usikkert eksperiment” bragt i GYLLE.DK 27. januar 2022 ( https://gylle.dk/naturnationalparker-med-dyr-og-hegn-et-usikkert-eksperiment/) henviser miljøministeren som fagligt grundlag for rewilding til en dansk ekspertudtalelse, hvor der ifølge IPBES Danmark slet ikke er konsensus mellem de 16 forskere. IPBES Danmark har endvidere oplyst, at der ikke er en fælles ekspertudtalelse fra FN’s biodiversitetspanel, og at de internationale rapporter fra IPBES således ikke har forholdt sig til de danske planer om græsning i danske naturnationalparker, som ministeren også gang på gang hævder i svar på spørgsmål i Folketinget, i samråd og under forespørgselsdebatten i sidste uge i selve Folketingssalen.
Og som Danmark mest anerkendte forsker i biodiversitet professor Carsten Rahbek så rammende i marts 2021 i Natur&Miljø kan sige det: “Man kan godt tage en beslutning om at lave et storstilet rewilding-eksperiment, fordi det er spændende at se, hvad der sker. Men som forsker er jeg nødt til at tale imod, at man ruller det ud som løsningen overalt blot på en begejstringsbølge, hvorom der på ingen måde er videnskabelig enighed.”
Som borger, skatteyder og vælger spørger jeg derfor om der skal fortsat skal ske “tilskudsfodring” af disse Aarhus-folk, som med deres rammeaftale med Miljøministeriet helt har kunnet spærre for, at rådgivningen af ministeriet – og dermed hvad værre er også af Folketinget – har kunnet ske af en mere bredt sammensat gruppe af forskere, fagfolk m.v., der repræsenterer de forskellige synspunkter og tilgange til problemstillingen.
Det er da også iøjnefaldende, at da lovforslag L 229 blev behandlet i Folketinget i april-juni 2021 blev der stillet 44 spørgsmål. Da udrulningen var kommet i gang er der siden 1. november 2021 til dato stille ca. 250 spørgsmål til miljøministeren, hvoraf lidt mere end 1/3 endnu ikke er besvaret af ministeren. Og så har der været flere samråd og en forespørgselsdebat
Jo det går sandelig godt for en af regeringens mest upopulære ministre. Men det er måske en bunden opgave pålagt en stakkels miljøminister af en statsminister, som holder armslængde i forhold til sagen og sin miljøminister.
Og på torsdag skal Dan Jørgensen og Lea Wermelin så i et samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget redegøre for, hvilke effekter regeringens planer om udpegning af op mod i alt 15 naturnationalparker har for klimaet og for træproduktionen i Danmark.
Så åbnes nye flanker i forhold til L 229, hvor der indtil nu har været måske for megen vægt på dyrevelfærd samt frilufts- og fritidslivets udfoldelsesmuligheder i naturnationalparkerne, som har flyttet fokus væk fra det allervigtigste kritikpunkt i forhold til denne lovgivning, nemlig at den er baseret på rewilding, som ingen kender virkningen af.
Så må vi se på torsdag, om miljøministeren ikke skulle have flere skeletter gemt i skabet.
I forgårs 7. februar 2022 gav miljøminister Lea Wermelin i et “særdeles detaljeret og imponerende” svar udtryk for sin og ministeriets bedømmelse af “naturindikatoren” fra DCE, Aarhus til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Jeg gengiver spørgsmål og svar i sin helhed, så ingen detaljer kommer til at mangle:
“Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 403 (MOF alm. del) stillet 10. januar 2022 efter ønske fra MFU Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 403
”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere” af Kjeld Hansen bragt i mediet gylle.dk den 8. januar 2022, herunder kommentere på den rejste alvorlige kritik af, at der ved udarbejdelsen af forskningsrapporten om rewilding ved hjælp af store græssende dyr, “Udvikling af en dansk naturindikator”, der udkom i september 2021, som videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE ved Aarhus Universitet, er anvendt håndplukkede anonyme eksperter, og at der angiveligt mangler rådata-lager i tilknytning til rapporten? Mener ministeren, at denne fremgangsmåde gør det muligt for andre forskere at efterprøve rapportens påstande og konklusioner?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
“Rapporten “Udvikling af en dansk naturindikator”, der udkom i september 2021, er udarbejdet af Aarhus Universitet på eget initiativ, og det er universitetets ansvar, at indholdet er kvalitetssikret.”
Det er velkendt viden, at naturen i Danmark er under pres. Her leverer bl.a. Aarhus Universitet løbende et vigtigt fagligt bidrag om tilstanden.”
Det taler jo helt for sig selv – ikke.
I forhold til mit indlæg i dette kommentarspor i går lige den rettelse, at det bebudede samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget er udsat på grundlag af sygdom, men nyt tidspunkt vil fremkomme senere.