Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed syd for det danske landskab er ikke uforstyrret natur, men tværtimod et veldrevet kulturlandskab. Landbruget syd for Danmark bliver drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. De danske naturarealer leverer derimod ikke føde nok til en større bestand af storke. Foto: Wolfgang Hasselmann/unsplash

Forskningsrapporten ”Udvikling af en dansk naturindikator (DNI)” udkom i september 2021 som videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE ved Aarhus Universitet. I strid med god forskningsskik bygger rapporten på håndplukkede anonyme eksperter. Desuden mangler rådata-lageret, og kun takket være en juridisk begæring om aktindsigt er det lykkedes at få udleveret en liste over nogle af de anvendte eksperter. Aarhus Universitets juridiske chefkonsulent afviser dog at udlevere alle rådata. På dette anonyme kildegrundlag konkluderer de 11 forskere bag rapporten, at ”rewilding” med store græssende dyr bør anbefales som den videnskabeligt mest effektive metode til at opnå en forbedret biodiversitet i Danmark.

 

ANALYSE  Hovedkonklusionen i den videnskabelige rapport ”Udvikling af en dansk naturindikator (DNI)” viser, at selvom der findes værdifuld natur i Danmark, så er der ingen steder, hvor man kan sige, at naturen er strengt beskyttet mod de vigtigste trusler, ligesom der sjældent er givet plads til, at de naturlige processer kan udfolde sig.

Kritikken af rapporten fra forskerkolleger fokuserer helt centralt på den dominerende brug af anonyme eksperter og herunder udvælgelsen dels af de konkrete personer og dels hemmeligholdelsen af deres udsagn. Ingen af disse processer og udsagn er oplyst i rapporten, hvilket gør det umuligt for andre forskere eller for offentligheden at efterprøve forskergruppens påstande og konklusioner.

At basere et videnskabeligt arbejde på rådata uden gennemsigtighed er ganske usædvanligt, da sandhedsværdien udelukkende vil hvile på forfatternes generelle troværdighed. I særlig grad kan denne metode siges at være problematisk for forskere på Aarhus Universitet, fordi institutionen i de senere år har lagt navn og anseelse til en stribe fagligt underlødige rapporter med den såkaldte ”oksekødsrapport” fra 2019 som et klart eksempel, der brød med både universitetets egne retningslinjer og god forskningsskik ifølge rektor Brian Bech Nielsen.

Nærværende rapport føjer sig også ind i rækken af kritisable udgivelser fra AU, hævder flere forskere, der anbefaler at stramme reglerne for den slags udgivelser.

Forskerne bag rapporten

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, AU, er den hovedansvarlige for rapporten om en dansk naturindikator. Pressefoto

Forskergruppen bag naturindikator-rapporten omfatter 11 personer med den kendte seniorforsker Rasmus Ejrnæs som hovedmand.

Sammensætningen af forskergruppen, der har haft ansvaret for at udvikle og beskrive en national metode til at vurdere naturkvalitet, er påfaldende lokal. Otte ud af de 11 forfattere arbejder på samme Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet som Rasmus Ejrnæs, to ved et andet Aarhus-institut, mens blot en enkelt er inviteret med fra Københavns Universitet. Sammensætningen af forskerholdet synes ikke at have haft en målsætning om at samle de bedste nationale kapaciteter indenfor området, da flertallet af forskere ikke har nogen dokumenteret indsigt i biodiversitet eller miljøjura. Hvordan forskergruppen er blevet sammensat og af hvem, oplyses imidlertid ikke i rapporten.

Den faglige kommentering og sædvanlige kvalitetssikring af rapportens forskningsresultater er også holdt indenhus. Viceinstitutleder Flemming Skov ved Institut for Bioscience, der er ”arbejdsgiver” for hovedparten af forskerholdet, har leveret de faglige kommentarer, mens seniorrådgiver Jesper Reinholt Fredshavn har leveret kvalitetssikringen. Fredshavn er ikke nogen uhildet kritiker. Han har tidligere været den ansvarlige forskningschef for udviklingen af en tilsvarende naturindikator i tæt samarbejde med Rasmus Ejrnæs og to andre af deltagerne i forskergruppen.

Kriterierne er hemmelige

Vi har opfordret de 11 forskere bag rapporten individuelt til at oplyse os om de anvendte kriterier og om deres medvirken ved udvælgelsen af de interviewede eksperter i henholdsvis biodiversitet og miljøret.

Hvem der konkret har peget på de udvalgte kilder til rapporten, står ikke klart. Flertallet af de 11 forfattere bag rapporten besidder dog hverken den nødvendige brede indsigt i biodiversitet eller i jura, der burde være en forudsætning for at en uhildet udpegning af eksperter, så pilen peger på hovedforfatteren. Titelblad fra rapporten

Trods en venlig rykker har kun tre reageret, og af disse ønskede de to ikke at svare, men henviste til gruppens leder seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der står for besvarelsen nedenfor. Denne adfærd er næppe i samklang med kravet om ansvarlighed, som beskrevet i den danske kodeks for integritet i forskning, der påbyder alle deltagere i et forskningsprojekt at tage ansvar for resultaterne.

Rasmus Ejrnæs har svaret i en mail af 2. december 2021, at ”Udvælgelsesprocessen er beskrevet i rapporten side 11-12. Udvælgelsen er sket som en del af det fælles forskningsarbejde i forskergruppen.”

Dette svar bringer ingen klarhed over, hvilke kriterier, der er anvendt. Læser man beskrivelsen i rapporten side 11-12, bliver man heller ikke klogere. Den lyder:

”Ekspertgrupperne blev nedsat, ved at vi inviterede en kreds af 10 eksperter i naturbeskyttelse, naturforvaltning og biodiversitet og 10 eksperter i miljøret samt sagsbehandling i den kommunale og statslige forvaltning af naturområder. De inviterede eksperter blev bedt om hver at pege på fire yderligere eksperter for at sikre, at vi på den måde fik så kompetente ekspertgrupper som muligt og ikke kom til at overse eksperter, som vi ikke på forhånd havde kendskab til. På denne måde endte der med at være et vist overlap i de anbefalede eksperter, men ingen eksperter deltog både i vurderingen af trusler og af regelsæt. De fleste inviterede eksperter takkede ja til at deltage, og det endte med at begge ekspertgrupper bestod af 24 eksperter, hvoraf 23 trusselseksperter og 18 juraeksperter gennemførte hele processen.”

Rapporten side 12.

Ud fra denne beskrivelse kan man tælle sig frem til, at der oprindeligt må have været 80 eksperter i spil i den samlede pulje. Dette antal er blevet skåret ned til 2 x 24 eksperter, hvorefter syv forlod projektet, før processen var gennemført. Igen mangler der en beskrivelse af de tilgrundliggende kriterier for denne udvælgelse og årsagerne til frafaldet.

Efter at redaktionen havde begæret aktindsigt i rådata og baggrundsmaterialer for projektet, har gruppens talsmand, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, udarbejdet en Udtalelse om brug af eksperter. docx dateret 15. november 2021 og fremsendt af universitetets juridiske chefkonsulent.  Notatet giver denne intetsigende beskrivelse af udvælgelsen af de første 20 eksperter:

Lektor Hans Henrik Bruun fra KU er en af de håndplukkede eksperter i biodiversitet, hvis anonyme udsagn indgår i rapportens kildemateriale.

”Undertegnede projektleder for projekt Dansk Naturindikator har stået for den overordnede projektledelse og forskningsplan og dermed også været involveret i valget om at basere en vurdering af lovgivningens naturbeskyttende effekt over for truslerne mod biodiversiteten på eksperter i trusler og eksperter i jura og naturforvaltning.”

Håndplukkede eksperter

Vigtigheden af at kende kriterierne for udvælgelsen af eksperterne giver sig selv, hvis man ønsker at undersøge den helt åbenlyse mistanke om, at det fortrinsvis er meningsfæller og personlige venner og kolleger, der er inviteret.

Umiddelbart virker det påfaldende, at forskergruppen har valgt at anonymisere eksperterne og deres udsagn. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs forklarer dette valg i notatet af 15. november 2021:

”Eksperterne har en berettiget forventning om, at deres personlige vurderinger ikke offentliggøres, da disse er irrelevante for vurderingen af naturbeskyttelsens effekt – det afgørende er konsensus i hele ekspertgruppen om vurderingerne. Denne konsensus afhænger af hele ekspertgruppens sammensætning, og naturligvis især af at eksperterne er kvalificerede til at foretage de relevante faglige vurderinger.”

Gylle.dk var ikke enig i den første del af denne påstand og valgte derfor at se forskergruppen i kortene ved at begære aktindsigt i rapportens rådata. Desværre bestyrkes mistanken om en usaglig udpegning af ”eksperterne”, når man gennemgår den kildeliste, som Aarhus Universitets juridiske chefkonsulent Gry Bagger fremsendte den 17. november 2021 som besvarelse på vores begæring om aktindsigt.

Se listen her.

Aarhus Universitets svar bestod af en liste med 41 navne, fordelt med 23 under overskriften ”Ekspertgruppe Trusler” og 18 under ”Ekspertgruppe Regler”, men ellers intet. Hverken titler, fagområde eller arbejdssted oplyses, hvilket har gjort det unødigt besværligt at vurdere disse personers reelle ekspertstatus.

Professor Heine Andersen, KU

Redaktionen har anmodet professor Heine Andersen, Sociologisk Institut på KU, om at gennemgå rapporten og Aarhus Universitets håndtering af sagen vedrørende fortsat hemmeligholdelse af dele af de rådata, rapporten bygger på. Her er hans vurdering:

”Uanset undtagelsesbestemmelsen for videnskabeligt materiale i offentlighedslovens § 27 hører det med til god videnskabelig praksis at give adgang til data og andet materiale efter publicering af resultater, så det er muligt for andre at efterprøve resultater. Det er nødvendigt for at sikre resultaters validitet og troværdighed. Så sent som maj 2020 blev en anden forsker ved Aarhus Universitet i en meget omtalt sag dømt af Praksisudvalget for “tvivlsom forskningspraksis” ved at tilbageholde materiale, efter at der var rejst kritik af resultater. Desværre er det ikke første gang, vi ser at jurister ved Aarhus Universitet har problemer med at tolke forskningsetiske regler og offentlighedslov. Det så vi også i sagen om oksekødsskandalen.”

Seniorrådgiver Jesper Bak, AU

Blandt forskerne på Aarhus Universitet er der også ansatte, der er utilpasse ved de mange skandaler med tvivlsomme videnskabelige rapporter. Seniorrådgiver Jesper Bak fra Bioscience-instituttet på AU er en af dem, og han har oplyst i mail, at der arbejdes med problemet:

”Generelt er anvendelsen af ekspertvurderinger fra anonyme eksperter betænkelig, da det kun kan påvirke rapporternes kvalitet og troværdighed. Jeg synes, at Aarhus Universitet bør undlade at offentliggøre flere rapporter baseret på vurderinger fra eksterne eksperter, indtil vi har færdiggjort det arbejde med at udforme et mere præcist regelsæt for anvendelsen og deklareringen heraf, som allerede er sat i gang.”

Uklar definition på ”eksperter”

Listen med de 41 navne rummer flere anerkendte biodiversitetsforskere som f.eks. lektor Hans Henrik Bruun og lektor Jacob Heilmann-Clausen, begge fra Københavns Universitet samt professor Jens-Christian Svenning fra samme institut som Rasmus Ejrnæs.

Umiddelbart falder det dog i øjnene, at seniorforsker Rasmus Ejrnæs selv optræder på listen som ekspert i ”Trusler”, dog som den eneste af de 11 forskere bag selve undersøgelsen. Det er ganske uhørt, at lederen af et forskningsprojekt, der bygger på interviews med anonyme kilder, interviewer sig selv og derigennem bidrager med egne meninger og holdninger til summen af anonyme rådata, som hele projektet bygges op på.

Af mere usædvanlige eksperter i ”Trusler” mod den danske natur kan nævnes en specialist i europæiske og grønlandske edderkopper. Der er også en landbrugsmaskinmekaniker, der arbejder som skovløber med ansvar for store græssende dyr. En ekspert i ”Regler” kommer fra landbrugets såkaldte videncenter, SEGES, hvor vedkommendes eneste publicerede forskningsartikel drejer sig om ”miljøregulering af malkekvæg i andre EU-lande”.

Også som ekspert i ”Regler” optræder et bestyrelsesmedlem fra den radikale kampagnegruppe ”Vild med Vilje”, hvis formand deltager i en usmagelig hadkampagne mod gylle.dk.

Læs nærmere her:

Hjælp os med at stoppe den anonyme smædekampagne

To kommunalt ansatte biologer er også med på listen, hvor den ene tillægges ekspertstatus vedrørende ”Trusler”, mens den anden angiveligt skulle være ekspert i ”Regler”. Deres tilgængelige CV underbygger ikke en status som eksperter i hverken biodiversitet eller miljøjura.

Så er der en biolog fra Miljøstyrelsen, der beskrives i anden sammenhæng som ”et rent power-house, som med sit brændende engagement og sin frivillige indsats har gjort en forskel for naturperlen xxxxxx xxxx”. Endelig optræder den åbenmundede naturformidler Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum også på listen over videnskabelige eksperter i ”Trusler”.

Naturformidler Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Århus er en af de håndplukkede eksperter i biodiversitet, hvis anonyme vurderinger indgår i rapporten. Pressefoto

De ikke-inviterede

Nok så interessant ville det have været, om forskerholdet åbent og ærligt havde fremlagt den komplette liste over samtlige kontaktede eksperter og herunder oplyste om deres svar, men disse data vil hverken seniorforsker Rasmus Ejrnæs eller universitets juridiske chefkonsulent udlevere.

Redaktionen har derfor været tvunget til selv at foretage en række stikprøver blandt anerkendte danske biodiversitetsforskere og eksperter på nationalt og internationalt plan.

Professor Carsten Rahbek, KU, er ikke fundet egnet som ekspert i biodiversitet til at deltage i rapportens anonyme kildepanel. Pressefoto

Vi har spurgt landets mest fremtrædende biodiversitetsekspert professor Carsten Rahbek, der er leder af det internationale Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Københavns Universitet, om han har været inviteret til at deltage. Svaret var nej. Heller ikke professor Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Institut ved KU er blevet spurgt, og det samme gælder professor emeritus Bent Aaby, KU, lektor Jonas Geldmann, KU, og seniorforsker Jesper Bak, AU. Heller ikke den erfarne græsningsøkolog Rita Buttenschøn fra KU er blevet inviteret, mens kun to af det i september 2021 oprettede Biodiversitetsråds otte medlemmer har medvirket. Hos Danmarks Naturfredningsforening melder Bo Håkonsson, der varetager foreningens indsats for biodiversitet, også hus forbi. Det samme gør lektor Theis Kragh fra SDU.

Rasmus Ejrnæs har ingen konkrete kommentarer til udeladelsen af alle disse eksperter. I mail af 2. december svarer han:

”Vi har udvalgt eksperter i Danmarks biodiversitet og i forvaltningen af dansk naturbeskyttende lovgivning. Eksperterne er udvalgt som beskrevet i rapporten med fokus på deres viden om dansk natur og administration af naturbeskyttende lovgivning.”

”Elefanter og næsehorn kunne forsøges erstattet funktionelt af nulevende elefanter og næsehorn. Selv om dette endnu ikke er forsøgt realiseret og også indebærer betragtelige praktiske udfordringer, regner vi stadigvæk arterne med som en del af den potentielle planteæderdiversitet ift. en naturlig græsningsproces. Vi gør dog en undtagelse med kæmpehjort, som ikke har tætbeslægtede nulevende slægtninge”

Eksperterne presses til konsensus

Som det fremgår af rapportens kortfattede metodebeskrivelse, har der altså angiveligt været inviteret 100 eksperter i henholdsvis biodiversitet og miljøjura, men under halvdelen af de 100 sagde ja. Denne udvælgelsesproces endte med som tidligere beskrevet, at de to ekspertgrupper i ”Trusler” og ”Regler” kom til at bestå af i alt 48 deltagere. Yderligere syv eksperter forlod dog projektet af uoplyste årsager, så de to grupper endte med at omfatte 41 deltagere tilsammen.

Ifølge rapportens metodebeskrivelse har disse 41 personer individuelt vurderet, hvor alvorlige hver af 25 beskrevne trusler er for biodiversiteten i fem typer af økosystemer. Disse 25 trusler oplyses i rapporten, men det nævnes ikke, hvem der har udvalgt dem og på hvilken baggrund.

Efter at alle eksperter havde afgivet deres første vurdering af truslernes alvorlighed og opstillet dem i prioriteret rækkefølge, gennemførtes en konsensusrunde, hvor eksperterne blev bedt om at revurdere deres vurdering efter at være blevet præsenteret for medianværdien af alle eksperternes vurdering sidestillet med deres egne vurderinger samt med fremhævelse af de situationer, hvor deres egne vurderinger afveg væsentligt fra medianværdien. Efter konsensusrunden blev det samlede trusselsbillede beregnet som medianværdien af de afgivne vurderinger.

De mange mellemregninger og individuelle meninger og skøn, der ligger forud for det endelige konsensusresultat, redegøres der ikke for i rapporten. Det oplyses heller ikke, hvor mange deltagere der forlod projektet i protest under disse meningsrunder. Denne manglende ærlighed omkring de 41 eksperters udsagn, stiller et stort spørgsmålstegn ved hele rapportens troværdighed og er i åbenlys modstrid med god forskningsskik.

”I et evolutionært perspektiv er flere store planteædere relevante for dansk natur: Skovelefant, skovnæsehorn, steppenæsehorn, kæmpehjort, elg, europæisk bison, vandbøffel, vildsvin, bæver, vildhest, vildæsel, vildokse, krondyr, dådyr og rådyr”

Hjemmestrikkede pointsystemer

Alt i alt opviser datagrundlaget for rapporten så mange uklarheder og manglende dokumentation, at det næppe giver mening at beskæftige sig seriøst med dens konklusioner, så vi skal kun ganske overfladisk referere, hvad der er kommet ud af forskergruppens arbejde.

Tabel 2.4 fra rapporten

Ved hjælp af de hjemmestrikkede pointsystemer, der vilkårligt og uden evidensbaseret dokumentation lægger til og trækker fra, kommer rapportens forfattere frem til at anbefale ”rewilding” med store græssere som et godt bud på fremtidens naturpleje. Her er et eksempel på argumentationen – se også figur 2.4:

”Ved tildeling af point for variation af planteædere i et område inddeler vi dyrene i grove funktionelle grupper baseret på deres størrelse, økosystemfunktion og særlige habitatpræferencer. Der gives to point for den første art i hver gruppe og ét point for de efterfølgende arter i gruppen.

Husdyr har ofte en dæmpet økosystemeffekt, fordi de ofte er højt forædlede, typisk kun er på græs i sommerperioden, er uvante med våde områder (eller landmanden hegner våde arealer fra), deres lort indeholder medicinrester, de bliver tilskudsfodret osv. Herudover har vi ikke detaljerede data for naturpleje, som kan fortælle om græsningen foregår med kvæg, heste, geder eller får, og nogle gange erstattes græsningen endda af slåning med maskiner. Derfor tæller græssende husdyr kun med ét point i beregningen.

Arterne i tabel 2.4 står ikke i prioriteret rækkefølge. Det maksimale antal point for planteæderdiversitet er 19, da point for husdyr ikke gives i områder, hvor dyrene forekommer vildtlevende. Elefanter og næsehorn er næppe muligt at sætte ud som vildtlevende bestande, men de vil naturligvis på lige fod med holdte husdyr kunne bruges i naturforvaltningen som alternativ til andre græssende dyr og maskinel kratrydning.”

Græssende heste som her på strandengene ved Ulvshale regnes ikke for noget særligt, da der er tale om “husdyr”, der kan risikere at skulle fodres om vinteren. Privatfoto

Elefanter og næsehorn og en uddød kæmpehjort

Overvejelserne om effekten af store græssere fylder en betragtelig del i rapporten og giver et indblik i tankegangen og målsætningen med hele arbejdet. Læs selv dette uddrag:

Forskellige planteædere medfører en variation i græsningseffekter og andre økosystemprocesser. Planteædere er forskellige i deres fødevalg, foretrukne habitat, vægt, fordøjelse, gødningsmængder osv. I dette projekt afgrænser vi store planteædere til dyr med en kropsvægt på >20 kg, dvs. rådyr og større planteædere, herunder bæver. I et evolutionært perspektiv er flere store planteædere relevante for dansk natur: Skovelefant, skovnæsehorn, steppenæsehorn, kæmpehjort, elg, europæisk bison, vandbøffel, vildsvin, bæver, vildhest, vildæsel, vildokse, krondyr, dådyr og rådyr. Elefanter, næsehorn, kæmpehjort, vandbøffel og det europæiske vildæsel er globalt uddøde, men kan forsøges erstattet af tætbeslægtede arter. Vandbøfler kan erstattes med asiatiske vandbøfler, som er udsat i flere rewildingprojekter i Europa, inklusiv Danmark, og der findes ligeledes asiatiske vildæsler. Elefanter og næsehorn kunne forsøges erstattet funktionelt af nulevende elefanter og næsehorn.

Selv om dette endnu ikke er forsøgt realiseret og også indebærer betragtelige praktiske udfordringer, regner vi stadigvæk arterne med som en del af den potentielle planteæderdiversitet ift. en naturlig græsningsproces. Vi gør dog en undtagelse med kæmpehjort, som ikke har tætbeslægtede nulevende slægtninge. Resten af dyrene på listen er væsentligt lettere at genindføre. Elg, bison og vildsvin kan genudsættes fra bestande i nabolande, ligesom man tidligere har gjort med bæver. Bæver spreder sig i dag fra genudsætningerne og man kunne assistere spredningen til flere steder. Vildhest og vildokse har overlevet og kan forvildes som tamdyrene heste og kvæg, hvor særligt de robuste racer egner sig. Rådyr findes allerede stort set alle steder i landet, og krondyr og dådyr er også meget udbredt. Får og geder er at betragte som oprindelige bjergarter og vi regner dem derfor ikke som hjemmehørende i tempereret lavland i Europa.

(…)

Eksperterne har også anonymt tildelt point til de institutioner og ejere, som man finder bedst egnede til at beskytte naturen. Ifølge denne subjektive optælling af meninger og holdninger er landbrugsstyrelsen helt elendig til at passe på naturen, mens naturfondene er rigtig gode. Der redegøres dog ikke for pointscorens sammensætning. Tabel 2.3 fra rapporten

At dyrene befinder sig i økosystemerne hele året, er selvfølgelig en vigtig faktor for en naturlig græsningsproces, men det er ikke nogen selvfølge i naturen, at der er dyr året rundt, da mange arealer kun græsses med husdyr i sommerperioden. Det er altså meningsfuldt at pointgive yderligere for at dyrene befinder sig i økosystemerne hele året.

På ”den frie vildtbane” findes rådyr, krondyr og dådyr hele året rundt og i rewilding-projekter findes bison, elg, vildhest, osv. også året rundt. Da der desuden er tale om mere eller mindre vildtlevende arter, ganges områdernes tætheds-point med en faktor 1,5.

På øvrige naturarealer med landbrugsstøtte praktiseres der også visse steder helårsgræsning eller i hvert fald ekstensive græsningsprojekter, hvor græsningsperioden er væsentligt længere end bare sommermånederne. På arealer hvor græsningstrykket er sat til mindre end 0,6 storkreaturenheder ganges tætheds-pointene med en faktor 1,2 fordi vi antager, at der er en vis sandsynlighed for helårsgræsning.

På naturarealer med anden landbrugsstøtte antager vi, at der som regel er tale om sommergræsning. Inden for disse arealer ganges pointene for naturlig tæthed med en faktor 0,7 for ringe sandsynlighed for helårsgræsning. Da græsningstrykket ofte vil være højere end 400 kg/ha, har dette i praksis ingen betydning, fordi der ikke bliver givet point for tætheden af dyr ved så høje tætheder.”

Læs den originale kodeks her.

Hvad handler rapporten om?

Her er forskergruppens egen præsentation af resultaterne, som den gengives på rapportens bagside.

”Denne rapport præsenterer udviklingen af en Dansk Naturindikator (DNI). Naturindikatoren bygger på tidligere arbejde med at præsentere Danmarks biodiversitet på kort i form af HNV-kortet, biodiversitetskortet og naturkapitalindekset. Denne gang udvider vi kort lægningen af biodiversiteten fra den rumlige fordeling af levesteder for truede arter til også at omfatte styrken af den lovbestemte naturbeskyttelse og genopretningen af de naturlige processer i økosystemerne. Herved spænder DNI over de vigtigste aspekter af det, som internationalt kaldes ”land sparing” og som på dansk kan oversættes med helhjertet arealreservation til den vilde natur.

DNI’s tre dimensioner er kortlagt på nationale kort, hvor vi har beregnet tilstand, beskyttelse og processer ud fra landsdækkende indikatorer. Tilstanden baseres på den eksisterende beregning af bioscore i biodiversitetskortet. Beskyttelsen er baseret på eksperters vurdering af de mest alvorlige trusler mod biodiversiteten og af hvor effektivt eksisterende danske regelsæt beskytter mod disse trusler. Proces-scoren er baseret på simple indikatorbaserede modeller af naturligheden af græsningsfunktion, kystdynamik og hydrologi. Græsningsfunktionen vurderes ved at se på pattedyrfaunaens diversitet, tæthed og forvaltningsgrad. Kystdynamikken vurderes ved at se på hvor meget vi har reguleret og kontrolleret oversvømmelser fra havet og sandflugt i kystzonen. Hydrologi vurderes ud fra indikatorer for afvanding af lavbundsområder.

DNI er præsenteret i et offentligt tilgængeligt webbaseret geografisk informationssystem, hvor det er muligt at se fordelingen af scorer over hele Danmark, ligesom man kan vælge et vilkårligt landområde og få beregnet en rapport for dette landområde med diagrammer for tilstand, beskyttelse, processer og DNI, som kan sammenlignes med rapporter for eksempelvis kommuner, nationalparker eller Natura2000-områder.

Kortlægningen af DNI viser at selvom der findes værdifuld natur i Danmark – særligt langs kysterne, i ådalene, i skovrige landskaber og kuperede randmorænelandskaber, så er der ingen sted er i Danmark, hvor man kan sige at naturen er strengt beskyttet mod de vigtigste trusler ligesom der sjældent er givet plads til at de naturlige processer kan udfolde sig i vores naturområde.”

Bannerbillede: The big Wave. Foto: Todd Turner/Unsplash

Kommentarer

  1. Det er ikke ok at bruge anonyme eksperter, så bliver resultatet blot en gentagelse af tidligere forskning. Og det er i flere tilfælde de samme mennesker der kommenterer. Jeg synes det bliver utroværdigt, makværk.

  2. Kurt Loftkjær

    Torben. Jeg finder din holdning OK, men hvorfor afgiver du en anonym kritik

    • Torben Aagesen

      Det er gammel vane – og fordi jeg synes det er nemmest. Men undtagelsesvist gør jeg det så nu.

    • Torben Aagesen

      Og så har jeg fundet ud af at det skyldtes min magelighed, så efternavnet ikke var kommet med ved registrering – men det sker fremover. Og skriver dette for at være sikker på det nu fungerer.

  3. Ulla Gottliebsen

    Tak til Kjeld Hansen for den dokumenterede og systematiske afdækning af, at grundlaget for indsættelse af “store græssere” i danske natur- og skovprojekter ikke lever op til videnskabelige standarder.

    Hvornår indklages biolog Rasmus Ejrnæs for videnskabelighed uredelighed?

    Hvornår siger folketinget fra overfor miljøminister Lea Wermelin hastige og omfattende planer for den danske natur. Planer, som er baseret på rapporter, hvis gyldighed er tvivlsom?

  4. Steen Jensen

    Det ender med at det går som med Randers Regnskovs 9 ud af 14 bison, de blev aflivet trods enkelte biologer og Regnskovens “vi alene vide” holdning, sund fornuft og logik siger så tunge dyr ikke holder til i vådområder….men der var vist gode EU og fondsmidler i udsættelsen

  5. Birte Vinther

    Når udgivelsen kaldes en videnskabelig RAPPORT , er det så ikke bare en sammenskrivning på basis af videnskab og med fri ret til at opfinde vilkårlige metoder til vægtning af eksperters udsagn og fri ret til opfindelse af egne pointsystemer?
    Rapporten har fået finansiel støtte af Aage V. Jensens Naturfond, så det kan måske ikke undre at naturfonde får høje point i indekset.
    I øvrigt får de berørte institutter på Aahus Universitet 350 mill. kr årligt i støtte fra ministerier for at levere myndighedsbetjening.
    Er dette indeks også myndighedsbetjening? Så kunne det være interessant at se, hvordan bestillingen fra ministeriet ser ud?

  6. Hmm… eksperter er det ikke sådan nogle som man køber for penge.

  7. Poul Evald Hansen

    Tak for den kritiske gennemgang af rapporten fra AAU. Persondata og resultater/baggrundsmateriale skal vel være tilgængelige ifølge lovgivningen?

  8. Forvildede tamdyr bag hegn, forvildede biologer i Aarhus, forvildede politikere, forvildet miljøminister – sandelig en gave til nuværende og kommende generationer.

  9. Kirsten Jagd Nielsen

    TAK til Kjeld Hansen, velgørende og grotesk læsning. Må seriøs forskning, redelige miljøundersøgelser og virkelighedsnære tiltag vinde indpas i naturbeskyttelsen igen.

  10. Jørn Stjernholm

    Stor tak til Kjeld Hansen!
    På vegne af gruppen Bevar De Danske Skove vil jeg overbringe en stor tak for din indsats! Ikke for at give gruppen ret, men for at bringe saglighed og faglighed ind i debatten. I en tid hvor beslutningstagerne har taget skyklapper på og agerer kejserens nye klæder, er det helt afgørende, at der er nogen der tør sige sandheden. Især i fravær af kritisk journalistik fra de landsdækkende medier.
    Mvh
    Jørn Stjernholm

  11. Pingback: Wermelin skal svare på kritiske spørgsmål om AU-rapport, der anbefaler store ”græssere” til naturpleje | Gylle.dk

Skriv en kommentar