Værst ser det ud ved Skagen med over 500 affaldsstykker pr. 100 meter strand
Et notat fra DCE ved Aarhus Universitet beskriver mængder, sammensætning og trends i udviklingen af marint affald på seks danske referencestrande, registreret gennem det nationale overvågningsprogram for perioden 2015-2019. Notatet er offentliggjort i december 2020.
Overvågningsdata viste, at der er store variationer i affaldsmængderne og sammensætningen af det marine affald mellem strandene fra de forskellige geografiske områder, men der ses også en betydelig variation mellem indsamlinger foretaget på forskellige tidspunkter ved den samme strand.
De største affaldsmængder er gennem hele perioden registreret for strandene ved Skagen og Langerak med hhv. 536 og 498 affaldsstykker pr. 100 meter strand, mens der for den mindst belastede af strandene ved Roskilde Bredning kun er fundet 39 stykker affald pr. 100 meter, hvilket er under 10 pct. af affaldsmængden på de mest belastede strande.
Plastik i form af syntetiske polymerer/plastik udgør hovedparten (85,4 pct.) af alt det marine affald, der er registreret i Danmark, med en andel på mellem 56 pct. og 94 pct. af det totale marine affald på de seks referencestrande. Plastikstykker, heriblandt skumplast af polystyren af uidentificerbar oprindelse (primært fragmenter) i størrelsen 2,5 – 50 cm er langt den hyppigste type af affaldsgenstande på alle de danske referencestrande.
Dernæst er snor (< 1 cm diameter), andre typer af skumplast/svampe, stykker af forarbejdet træ, slikpapir samt kapsler og låg nogle af de generelt hyppigst forekommende affaldstyper. Vatpinde, bestik/bakker/sugerør, stripbånd og strips fra pakkemateriale og større tovender samt sammenfiltret net/snor fra fiskeredskaber udgør især en stor andel af det marine affald på strandene ved Nordsøen/Skagerrak, mens hylstre og haglskåle fra jagtpatroner især udgør større mængder af affaldet på strandene i de indre fjorde ved Kattegat.
Marint affald bestående af engangsplastik, som er omfattet af det nye EU-direktiv om reduktion af visse plasttypers spredning til miljøet, udgjorde for perioden 2015-2019 mellem 2 pct. og 12 pct. af de samlede affaldsmængder registreret på strandene. Marint affald bestående af engangsplastik, som i EU-direktivet er omfattet af anden regulering end forbud, udgjorde mellem 7 pct.og 13 pct. af affaldet på de danske referencestrande.
Affaldstyper, som er vurderet til at have en højere risiko for skadelige effekter på marine organismer, er bl.a. rester af snor og net, som dyr kan blive indfiltret i. Mængden af potentielt skadelige affaldstyper udgjorde for perioden 2015-2019 i alt 18 pct. af det totale marine affald, og særligt på strandene ved Nordsøen/Skagerrak fandtes en stor andel, som primært skyldes, at affaldsgenstande fra fiskeri og maritime aktiviteter såsom reb, snor, net og flåd fra fiskenet udgør en væsentlig større andel af det samlede affald ved disse strande, end i de øvrige områder.
For fem ud af seks af de danske referencestrande ses der for 2015-2019 en nedadgående trend i udviklingen af såvel de totale mængder af marint affald og i mængderne af plastikaffald. Denne trend er imidlertid ikke signifikant (bortset fra Skagen), så en egentlig reduktion i det marine affald kan ikke påvises for perioden.
Ved Skagen blev der registreret særligt høje affaldsmængder i 2015, som delvist kan skyldes akkumulering af affald inden stranden blev inkluderet i overvågningsprogrammet. Hvis disse første data udelades, er reduktionen ikke signifikant, og dermed kan der være en usikkerhed på trendanalysen.
Langerak har en kortere overvågningshistorik (data kun for 2018-2019) end de øvrige strande, og selvom der ses en stigende (ikke signifikant) trend i udviklingen af affald på denne strand, er der store variationer og usikkerhed i trendanalysen, som derfor ikke kan anses for robust på grund af det lille datamateriale.
Top 15 lister over de mest hyppige typer af affald i 2020 ved de danske referencestrande i de tre regioner ved Østersøen, Kattegat og Nordsøen/Skagerrak viser, at der findes regionale forskelle i affaldssammensætningen, men også at nogle affaldstyper findes i relativt høj forekomst på alle strande.
Fiskenetaffald udgør en betydelig del af strandaffaldet fra Nordsøen/Skagerrak, hvor snor og snor med en diameter mindre end 1 cm og fiskenet og netstykker <50 cm rangeres som andet og tredje på Top 15 liste. Tov og snor observeres også ofte ved Østersøen, hvor det er den tredje mest almindelige affaldstype. I modsætning hertil er disse fiskerirelaterede affaldsprodukter ikke til stede på Top 15-listen fra Kattegat, hvor de to strande Roskilde Bredning og Langerak i større grad ser ud til at modtage affald fra lokale kilder i land og fra indre danske marine farvande.
Haglgeværpatroner fra jagt er kun til stede på Top 15-listen for Kattegat, hvor de rangerer som nr. 4, og er ikke til stede på Top 15-listen over de to andre danske regioner. Dette til trods for, at haglgeværpatroner i Kofoeds Enge er til stede i relativt store mængder og rangeret som den fjerde mest almindelige affaldstype, men på grund af ingen fund af denne affaldstype på Pomlenakke falder haglgeværpatroner fra Top 15-listen for Østersøen Hav.
Affald af engangsplastik er til stede på Top 15-listerne fra alle danske referencestrande i 2020 og inkluderer udover chips pakker/slik indpakninger, også vatpinde, balloner og ballonpinde, inkl. ballonsnore, kopper og låg, madbeholdere, inkl. fastfoodcontainere, plastikkapper/låg, sugerør og omrørere og indkøbsposer inkl. stykker heraf. I alle de tre danske regioner forekommer 4-5 af disse forskellige varetyper på Top 15-listerne for det mest observerede strandaffald.
Ja,svinene befinder sig ikke kun i stalde.
Pingback: Masser af produkter kan fremstilles med havplast og maritimt plastaffald | Gylle.dk