Kjeld Hansen
SMUKT BESØG
Mag.scient. Carsten Murmann skriver den 5. august i år i Frederiksborg Amts Avis om de fremmede fra syden. Med forfatterens tilladelse bringer vi tekst og billeder.
Ret upåagtet er vi blevet invaderet af 1000’er af sommerfugle fra Nordafrika / Mellemøsten, der nu pryder vores haver og natur.
Selvom vores insektbestand er drastisk decimeret (med ca. 70 %) over de senere årtier, gæster den smukke sommerfugl, TIDSELFUGL, os stadig.
Netop i år måske i millionvis !
Her i haven ses op til 7 eksemplarer og fra Værløse haver meldes om mindst 20 stk på solrige eftermiddage. Dvs at tilflyverne faktisk kan være talrigere end vores faste indvånere som fx dagpåfugløje og andre takvinger.
Tidselfuglene ankom i forsommeren med tydeligt slidte, falmede vinger efter den lange trip over bjerge og åbent hav. Mange er lykkedes med på kort tid at yngle på tidsler og andre planter, så en ny generation med helt friske farver og perfekte vinger kan nydes netop nu..
Det er anslået, at milliarder af tidselfugle i nogle år tilflyver Europa. Sommerens forekomster her i Nordsjælland tyder på, at millioner er tilfløjet Norden i 2019.
De flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske, hvor de stille og roligt blander sig med de lokale indvånere.
Tidselfuglene tåler ikke vinterkulde. Efter et nordisk sommereventyr er meget få iagttaget på vej sydpå om efteråret.
Det tager vejret fra én at tænke på, at disse sommerfugle efter sugerørsoptankning af energi fra blomsterkroner tilbagelægger 1000’er af kilometer !
Danmark huser nu vandrefalke på 21 lokaliteter
Denne sommer er 33 vandrefalkeunger fløjet fra rederne i den danske ynglebestand, der tilsyneladende har fundet et niveau på rundt regnet en snes ynglepar.
Landet over er der i år 21 lokaliteter, hvor vandrefalkepar holder fast til. Tretten af parrene har ynglet, og facit siger 33 flyvefærdige unger.
Det skriver Jan Skriver for Dansk Ornitologisk Forening den 6. august 2019.
Danmarks ynglebestand af vandrefalk har i disse år fundet et niveau omkring en snes par, efter at et enkelt par for 17 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur efter knap 30 års fravær.
Læs restenVi har fået flere planter end tidligere, men mange sjældne er forsvundet
Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.
Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 1. august 2019.
Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter, der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab nationalt eller globalt.
Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.
Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner.
Læs restenI Svendborg holder Skansen stand som fornem bynær kultur-natur
Skansen og Vindebyøre er for Svendborg, hvad Vestamager er for København. Begge steder kan man færdes i åbent og offentligt terræn og opleve en varieret natur med byens tårne som baggrund.
På Vestamagers store, flade og delvis våde vidder er der året rundt et rigt fugleliv af ænder og vadefugle. Det er jagtterræn for vandrefalk, havørn og mosehornugle, som har vænnet sig til nærheden af metropol og storlufthavn. Det er en luksus for københavnere og andre med dette tilbud for rekreation og god natur så tæt på centrum.
Men Svendborg holder Skansen på sin egen måde, kan man sige. Gå ind gennem den skråtstillede trælåge i Vindeby, hvor tyngdekraften sørger for at lukke efter dig. Så kommer man på græs sammen med et hold fredsommelige Hereford-kreaturer og er med ét hensat i et kulturlandskab fra forgangne tider: et overdrev.
Køerne udfylder den rolle, som bison, vildhest og andre store græssere tog sig af for årtusinder siden, nemlig at holde arealer lysåbne og skov og anden opvækst i ave. Det giver livsbetingelser for et mylder af livsformer: nøjsomme og lyskrævende blomster i samliv med insekter – og insekter og svampe afhængige af dyregødning. Småfugle afhængige af frø, insekter og biller, og tårnfalk afhængig af smågnavere og en spurv i ny og næ.
Her trives de efterhånden knap så almindelige småfugle tornirisk og sanglærke, og på Skansens afgræssede og magre bakkedrag vokser en flora, som ellers er trængt voldsomt tilbage i Fyns og Tåsinges overvejende næringsfede landskaber. Det er arter som f.eks. den cyklamen-røde bakkenellike og den himmelblå mælkeurt.
Læs restenNye medlemmer af Europa-Parlamentet vil kæmpe for skrappere kontrol med vandkvaliteten
Mere overvågning af vandkvaliteten og bedre håndhævelse af eksisterende EU-regler for drikkevand og spildevand. Det står højt på dagsordenen hos størstedelen af de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Det skriver DANVA i en pressemeddelelse den 5. august 2019. DANVA er den danske interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.
Vand kender ingen grænser, og EU spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at der nu og i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand og ordentlig håndtering af spildevand. I august sætter vandsektorens branchemagasin, DANSKVAND, derfor fokus på EU’s betydning for vandet og har i den forbindelse spurgt de nyvalgte danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvordan de vil sætte fokus på vand.
10 politikere valgte at stille op til interview, og på tværs af partierne viser deres svar, at der er et stort ønske om øget kontrol med de eksisterende EU-regler og bedre overvågning af vandkvaliteten. Desuden varsler flere af de nyvalgte EU-parlamentarikere forbud, der skal modvirke rester af Roundup og andre sprøjtegifte i drikkevandet.
Læs restenTilfældigt eller alt andet
Gennem muren af hårde facts, op igennem atmosfæren og det tomme rum, den ene fod frem for den anden, lige der midt på månen, af alle steder, lige der, men hvorfor dog i alverden?
Det skriver cand. phil. Steen Ole Rasmussen i dette tankevækkende essay. God læselyst!
Vi gør det, fordi vi kan, og fordi det er svært! (J.F. Kennedy)
USA havde brug for at samle hele menneskehedens opmærksomhed om noget spektakulært, billedet på en ultimativt national økonomisk videnskabelig præstation.
Det blev et afgørende skridt for supermagten, USA, i bestræbelserne på at vinde den kolde krig. Månelandingen var en magtdemonstration, et skoleeksempel på det at et overbevisende billede på magt er en afgørende del af den.
USA stod allerede 20 år senere tilbage som verdens sidste supermagt. Sovjetunionen var de facto brudt sammen med Berlinmurens fald i 1989. Herefter var den sejrende livsstil kun udfordret af sig selv. Vesten stod tilbage med et USA i spidsen, uden ydre trusler af betydning.
Friheden havde sejret.
Med det gigantiske overforbrug af planetens begrænsede livsrum har den frie verden siden vist, at magt ikke nødvendigvis er ret, uanset hvor enerådende den er socialt.
Takket være den magt, som vi de sejrende har over vores naturgrundlag, har vi sat os selv i en ny historisk form for forlegenhed, noget som hverken naturens evolution eller vor egen historie har forberedt os på.
Vores magt tenderer mod at ende op i afmagt, fordi vi takket være vor succes/magt tenderer mod at underminere vort livsgrundlag. Det som evolutionen lærte os, var at overleve andre (livsformer), ikke det at bære konsekvenserne af vores patetiske succes.
Læs restenRewilding er ikke nogen simpel sag – eller vidundermetode
For nylig skabte en kritisk artikel om rewilding her på gylle.dk en ophedet debat, hvor svorne tilhængere af hestegræsning som alletiders vidundermetode til at genskabe storslåede blomsteroverdrev stod stejlt overfor mere moderat begejstrede skeptikere. Tidligere forsøg på at mane til eftertanke blandt de dogmatiske rewilding-tilhængere er også blevet mødt med grove beskyldninger om videnskabelig ”uredelighed” fra autodidakte naturentusiaster, hvilket synes at vise, at der er stort behov for en langt mere evidensbaseret diskussion. Artiklen ”Rewilding is the new Pandora’s box in conservation” fra 2016 er skrevet af en håndfuld internationalt velrespektere biodiversitetsforskere, så den er god at få forstand af for læsere, der søger reel viden om emnet og ikke vil nøjes med dogmatiske slagord. Vi bringer resumeet og et par uddrag. God fornøjelse!
”Bestræbelserne på at gendanne økosystemer gennem (re)introduktion af arter ses af mange som en metode til at modvirke tabet af biodiversitet og de funktioner og ydelser, som biodiversitet leverer til menneskeheden. Derudover kan rewilding føre til øget offentligt engagement og entusiasme for bevarelsen af biodiversitet.
Men hvad er egentlig rewilding, og er begrebet baseret på sund økologisk forståelse?
Her viser vi, at der er en bekymrende mangel på enighed om, hvad rewilding er, og hvad det ikke er, hvilket problematiserer en klar redegørelse for rewildingens mål, fordele og potentielle konsekvenser. Vi påpeger også, at videnskabelig støtte til de vigtigste økologiske antagelser bag rewilding, såsom top-down kontrol af økosystemer, er begrænset. Desuden er økologiske systemer dynamiske og i stadig udvikling, hvilket gør det udfordrende at forudsige konsekvenserne af introduktion af nye arter.
Læs restenFlyt svineproduktionen til de lande, der kan gøre det bedre end Danmark
På Martin Merrilds klimafacitliste ligger produktionen af danske kyllinger på en 13. plads, mens andre opgørelser placerer den helt nede på 17. pladsen, så afsted til udlandet med produktionen af slagtekyllinger. Da formand Merrild selv opfeder kyllinger, må Landbrug & Fødevarer se sig om efter en anden formand, når Merrild flytter ud. Foto: Landbrug & Fødevarer.
Af Ian Heilmann, lic. scient., Bergmannsvej 49, Thurø
Før, under og efter folketingsvalget i juni har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) haft travlt med at hævde, at dansk landbrug hører blandt de fremmeste i EU og resten af verden i at mindske sit klimaaftryk. Det er således også hovedbudskabet fra formand for L&F, Martin Merrilds (MM) erhvervsklumme i avisen Danmark søndag den 28. juli: ”Landbruget er klar til en seriøs klimaindsats”.
Atter en gang fremhæves argumentet: ”Der kommer intet godt ud af at reducere landbrugsproduktionen i Danmark og flytte den til andre lande. Det vil øge verdens samlede udledning.”
Men påstanden er forkert, og bliver ikke mere rigtig af at blive fremført nærmest i det uendelige.
Når MM henviser til internationale studier, drejer det sig om en artikel af hollandske forskere fra 2011, som kun giver Danmark førerposition i klimaeffektivitet blandt EU-landene i produktionen af komælk. Hvad angår svinekødsproduktion, viser samme studie, at Danmark blot ligger tæt på EU-gennemsnittet. I et senere studie af italienske forskere, som inkluderer en mere omfattende livscyklusanalyse, rykker Danmarks svineproduktion ned på en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.
Læs restenHvor vegetarismen blomstrer worldwide
Efterhånden som flere og flere mennesker forsøger at indføre en mere bæredygtig livsstil, stiger antallet af mennesker, der begrænser deres kødforbrug eller afholder sig helt fra animalske produkter, støt. Vegetarisme og veganisme har udviklet sig til en global forbrugertendens.
Det skriver Felix Richter, den 30. juli 2019, hos statista.com.
I henhold til tal offentliggjort i Euromonitors seneste Global Consumer Trends-rapport er denne tendens ikke begrænset til rige lande som USA. I mange udviklingsregioner, hvor kødforbrug ellers ofte ses som et tegn på velstand, bliver vegetarisme også mere og mere populært, især blandt den unge, by-, middel- og højindkomst befolkning.
Ovenstående diagram rangerer de lande, der har den største stigning i den vegetariske befolkning mellem 2016 og 2017. Nigeria, Pakistan og Indonesien er overraskende nok helt i front.
Læs restenVille vi få mere natur, hvis vi droppede økologien?
Vi har modtaget denne mail:
Kære Gylle.dk
Her midt i sommervarmen bringer LandbrugsAvisen denne gode nyhed – økologisk havre er bare godt…
Økologisk landbrug er godt for meget: sunde fødevarer, rent drikkevand, vandløb uden pesticider, flere invertebrater – og for biodividersiteten som sådan, mener jeg, selvom visse forskere og debattører hævder, at konventionelt drevet landbrug vil være bedre for biodiversiteten.
Jeg efterlyser forskning, der dokumenterer, at Danmark ville have haft større biodiversitet hvis al landbrug havde været konventionelt drevet (altså uden økologisk omlægning).
Forskning, der forholder sig til hvor sandsynlig forventningen er, om at der fremover vil blive frigivet arealer til natur og dermed bedre biodiversitet, hvis landbruget i DK og resten af verdenen dyrkes mere intensivt med konventionelle metoder. Jeg tvivler på scenariet. Det minder om forventningen til, at den grønne revolution ville udrydde fattigdom i verden.
Måske jeres udmærkede gylle.dk kunne sætte lidt mere fokus på emnet?
Redaktionen sender opfordringen videre til læserne – værsgo! Brug kommentarfeltet nedenfor…
|
|
