Kjeld Hansen

Uddannet journalist fra DJH. Har altid arbejdet som freelance og som forfatter. Driver et lille økologisk landbrug på Stevns.

Naturstyrelsen snorksover: Bestanden af mårhunde er ved at løbe løbsk i Danmarks bedste fugleområder

Der er akut brug for en national strategi med klare mål for bekæmpelsen af den invasive mårhund i den danske natur. Naturstyrelsen bør oprette et korps af professionelle mårhundejægere, der fra 2020 skal have til opgave helt at udrydde mårhunden i alle fuglebeskyttelsesområder i Jylland og på Fyn, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse 30. december 2019.

Marhund omgivet af rodben viber og staere

Ynglefugle som vibe, rødben og stær har det svært i forvejen og har nu fået en ny fjende med den uindbudte mårhund, der breder sig i Danmark. Foto: Jan Skriver

Danmarks bedste fugleområder er truet af en eksplosiv stigning i antallet af mårhunde. Særligt jyske fuglebeskyttelsesområder er i farezonen, og hvis væksten i bestanden af mårhunde fortsætter som hidtil, vil der om få år leve rundt regnet 30.000 mårhunde i Danmark.

Også Fyn risikerer at få en vildt voksende bestand af mårhunde, hvis ikke der sættes målrettet og ambitiøst ind med en bekæmpelse af det invasive rovdyr, der stammer fra Sydøstasien.

Frivillig indsats er ikke nok

Læs resten

Vildledende tabelværk om danske fødevarevirksomheders betydning for økonomi og jobs

Klik på billedet for at læse den diskutable oversigt.

Sidst på året er der medietradition for at bringe oversigter over, hvilke virksomheder der har klaret sig bedst i det forgangne år. Nyhedsmediet Foodsupply, der præsenterer sig selv som “en del af Nordiske Medier A/S”, og som “et onlinemedie, der dækker fødevareindustrien, som beskæftiger flere end 50.000 ansatte i mere end 3.000 virksomheder.” Angiveligt modtager 15312 nøglepersoner indenfor fødevareindustrien det daglige nyhedsbrev, så det er af afgørende betydning, at mediet har en ærlig og åben nyhedsformidling.

Det synes ikke at være tilfældet.

Udsættes mediet for kritiske kommentarer, tilsvines afsenderne, hvorefter alle ubekvemme kommentarer slettes. Redaktionschef Stefan Buur Hansen vogter egenhændigt over nyhedsmediets kommentarfelter, hvor han redigerer med hård hånd. Det viser håndteringen af kommentarer til to diskutable “Top 20”-artikler, som blev lagt ud på nettet 27. december. Det drejer sig om “Se listen: De har fødevarebranchens største overskud” og den tilsvarende Se listen: Disse fødevarefirmaer har flest ansatte”, der begge har de to internationale fødevarekoncerner, Arla og Danish Crown på topplaceringer, men som “danske” virksomheder. Endvidere udnævnes det tyskejede Titan-slagteri til at være “dansk”.

Her er et uddrag af scoringslisten fra FoodSupply. Bemærk især nr. 2, 4 og 12, der omtales i kommentarerne til artiklen.

Hverken Arla eller Danish Crown er danske fødevarevirksomheder i den forstand, at deres overskud eller samlede jobskabelse kommer det danske samfund til gode. Det er begge internationale koncerner med en dominans af udenlandske ansatte, og det siger sig selv, at et samlet antal ansatte i Danmark for de to koncerner på 40.000 personer er åbenlyst urigtigt. På samme måde er de opgivne milliardoverskud ikke udtryk for, hvad der kommer det danske samfund til gavn.

Denne form for tabelværk skaber en farlig falsk illusion om de danske fødevareproducenternes bidrag til den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. For at validere denne type tabelværk burde redaktionen tjekke ejerskabet på de fødevarevirksomheder, der udnævnes til at være “danske”. For eksempel har nr. 12 på listen Tican A/S siden marts 2016 været ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies. Redaktionen burde kunne forklare og forsvare, at den tyske tyske slagterivirksomhed kaldes en “dansk fødevarevirksomhed”.

Den internationale mælkekoncern Arla har ejere i syv europæiske lande, hvoraf de svenske producenter er flest. Danske mælkeproducenter udgør kun en fjerdedel af ejerkredsen, og den væsentligste grund til at koncernen har hjemsted i Danmark er de lempelige skatteregler for andelsselskaber.
Læs resten

Svineflæsk til al folket!

Glædelig jul – og godt nytår!

En læser skriver:

I køledisken i COOP her op til jul lå 3 kg flæskestege til 120 kr. (all inklusive).

Vi fik en økologisk i Irma til 340 kr. Den smagte fint.

Men for fanden 40 kr. kiloet; 8 kr. kød per person. Så bliver der råd til en smuttur til Ibiza i nytåret.

Redaktøren tilføjer: Må vi foreslå en klima- og naboafgift på den forhadte svineindustris produkter?

Gyllegate trækker stadig dybe spor i både det politiske og danske landskab

I begyndelsen af 2016 havde den daværende Venstre-regering begået et mindre tryllenummer. Med en ny landbrugspakke var det lykkedes at tillade markant mere gødning på landmænds marker, samtidig med at man fra dag ét forbedrede vandmiljøet.

For godt til at være sandt?

I en artikelserie påviste Berlingske, at der var tale om et manipuleret miljøregnskab bag landbrugspakken baseret på regnemetoder, som ingen forskere eller eksperter kunne forsvare.

Både Folketinget og EU pålagde regeringen markante miljøforbedringer for at tillade landbrugspakken. Et folketingsflertal mistede undervejs tilliden til daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som måtte forlade posten.

Som fødevareminister lagde Eva Kjer Hansen sig ud med stort set alle medier, men det blev Berlingske, der fældede den utroværdige minister med en stribe afsløringer

Senere afslørede Berlingske, at en inderkreds af Venstre-ministre i et såkaldt kvælstofcover var blevet orienteret om de alvorlige risici ved landbrugspakken, men aldrig viderebragte denne viden til Folketingets partier. Uden omsvøb: Venstre-toppen kendte til problemerne med landbrugspakken, men fortalte det ikke til de øvrige partier i blå blok, som ellers lagde stemmer til den politiske pakke. Afsløringen medførte hård kritik i form af en markant næse til regeringstoppen fra et bredt flertal i Folketinget.

Under Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsledelse blev der givet otte næser af Folketinget, halvdelen efter journalistik fra Berlingskes gravegruppe.

Holdet bag dækningen af landbrugspakken fik Cavlingprisen og blev nomineret til FUJs Graverpris.

Læs om sagskomplekset her.

Der skal lig på bordet, før de vil gribe ind overfor de sprøjteglade agroproducenter

MF Xenia Stampe er miljøordfører hos Radikale Venstre

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 180 (MOF alm. del) stillet 22. november 2019 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 180

”Vil ministeren tage forsigtighedsprincippet i brug og stoppe landbrugets brug af azoler, som forårsager resistens og dermed umuliggør behandling for nogle patienter på danske sygehuse, som beskrevet i artiklen ”Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent” bragt hos Ing.dk den 20. november 2019?”

Svar

Den første halvårsrapportering fra Statens Serum Institut om azolresistens hos danske patienter med en særlig svampeinfektion, der blev offentliggjort i efteråret, var bekymrende læsning. Jeg tager det meget alvorligt, at der er påvist en miljøresistens-mekanisme hos en stor andel af patienterne. Der er ikke sket nok på det her område i de senere år, og jeg er derfor ved at undersøge, hvordan vi får igangsat forskning, der kan afklare, hvad det konkret er for kilder i miljøet, der fører til azolresistens hos patienter. Når vi har den nødvendige viden, vil jeg ikke tøve med at kigge på mulighederne for et forbud.

Derudover har jeg sendt et brev til de tre nye EU-kommissærer for hhv. sundhed, landbrug samt miljø, hav og fiskeri med budskabet om dels at få forskning i azol-krydsresistens opprioriteret i EU, og dels at det skal være et krav i pesticidforordningen, at risikoen for krydsresistens undersøges, før et svampemiddel kan godkendes i EU, hvis et lignende svampemiddel også anvendes i medicinsk øjemed.

Miljøminister Lea Wermelin (S)

For at tage forsigtighedsprincippet i pesticidforordningen i brug skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at anvendelsen vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at denne risiko ikke kan håndteres med risikobegrænsende initiativer.

Et nationalt forbud mod landbrugets brug af azoler kræver derfor, at der er et videnskabeligt grundlag, der viser, at azolresistens hos mennesker direkte er forårsaget af det danske landbrugs anvendelse af azol-midler. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst mig, at vi ikke har den viden i dag.

Vi ved ikke, om de miljøresistente svampe hos patienter i Danmark skyldes brugen af azoler i landbruget, azoler i træbeskyttelse, azoler i prydplanter, import af blomsterløg eller noget helt femte.

Underskrevet Lea Wermelin

Venstres klimapolitik? Følg statens kostråd og spis varieret, så skal det nok gå!

Spol frem til 2:30 og hør MF Erling Bonnesen fortælle om varieret kost som svar på klimaudfordringen. Klik på billedet og hør forklaringen. Sceendump fra TV2Fyn

Hvis man skal tro Venstres fødevare- og landbrugsordfører, revisor Erling Bonnesen, så har Danmarks liberale parti fået sig en ny klimapolitik. Fremtidens klimaudfordringer skal imødegås ved mere oplysning til befolkningen om de officielle kostråd, men i øvrigt er det op til forbrugerne at bestemme gennem deres indkøb, om klimaforandringerne skal bekæmpes.

Denne opsigtsvækkende politik blev fremlagt af MF Erling Bonnesen i et interview med TV2Fyn 12. december 2019 i anledning af Greenpeace-demonstrationen samme dag mod landets største svinefabrik, der er under opførelse ved Ringe på Midtfyn. Bonnesen svarede gentagne gange, at statens officielle kostråd bare skal følges, som svar på studieværtens insisterende efterlysning af en klimapolitik.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen har tilsyneladende ikke styr på Venstres klimapolitik. Pressefoto fra miljøministeriet.

Bonnesens udmelding er i lodret modstrid med partiets og partiformandens hidtidige erklærede klimapolitik. Officielt har Venstre tilsluttet sig målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Det sagde partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten 3. oktober. – Vi vil blive ved med at tage ansvar for klimaet, og vi skal blive ved med at være ambitiøse. Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, sagde han og fortsatte:

Læs resten

Svineindustrien vil sluge klimagevinster for 2 mia. kr. frem mod 2030

Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild (tv.) fra Landbrug & Fødevarer og DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding. Pressefoto: Sif Meincke/L&F

Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:

”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner,” hævder minkavler Martin Merrild.

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:

”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant,” mener præsident Maria Reumert Gjerding.

Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor 2 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Til trods for at svineindustrien skovler et rekordstort overskud ind i år og igen til næste år, agter landbrugsminister Mogens Jensen at uddele klækkelige tilskud til flere nye svinefabrikker. Foto: Ministeriet.

Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 mio. kr. om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 mio. kr. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.

Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.

Læs resten

Vi har fået nok!

Hvert år i januar kører hundreder af tyske landmænd deres traktorer ind i hjertet af Berlin til den årlige “Vi har fået nok!”-demonstration. De får selskab af titusinder af bekymrede borgere, der demonstrerer for bedre fødevarer og mod det industrialiserede landbrug.

Mød to af de tyske landmandsfamilier, der deltager i denne voksende folkelig protest! Og tag selv til Berlin i januar 2020!

Ny musikvideo! Stop Svineriet!

Se musikvideoen – tryk her!

Inspireret af Greenpeace Danmark‘s seneste aktioner mod dansk svinelandbrug og deres dokumentar ‘Nabo til en Svinefabrik’🥀
Læs mere om deres kampagne og giv dem en underskrift her: https://act.gp/2YENw4V

‘Stop Svineriet’ på Spotify:
https://spoti.fi/2LYJ0sQ

Tekst: Asger B
Beat: Malu – http://bit.ly/35pdADy
Mix/Master: Anders Højhus / HighHouse

Støt Asger B’s musik og aktivisme her:
https://www.patreon.com/asgerb
Eller skriv en privat besked🙏💚

Fake news om antibiotika afsløret i svineindustrien

Her er den famøse annonce, der har været bragt som helsides budskab i flere landsdækkende medier, men budskabet er ikke sandt.

Efter skandalen med oksekødsrapporten har det været svært at afgøre, hvad der er sandt eller falsk, når budskabet kommer fra Landbrug & Fødevarer. Hvad angår L&F-svineformand Erik Larsens aggressive debatindlæg i JyskFynske Medier 22/10, er det dog ikke svært: Erik Larsen taler simpelthen usandt, når han påstår, at Danmark har et af verdens laveste forbrug af antibiotika til svin.

Skal man være venlig, så er det ren ønsketænkning fra spindoktoren hos Landbrug & Fødevarer. Der findes simpelthen ingen sammenligninger af forbruget i verdens 193 lande. Skal man være realistisk, så er der tale om en planlagt omgang fake news.

Et faktatjek fra Nyhedsbrevet Mandag Morgen sætter et grimt spørgsmålstegn ved troværdigheden hos Landbrug & Fødevarer. Citatet er fra Erik Larsens debatindlæg i avisen Danmark, der er omtalt ovenfor.
Svineproducent Erik Larsen er formand for svinesektionen hos Landbrug & Fødevarer. Foto: L&F Pressefoto, 2015

Nyhedsbrevet Mandag Morgen har 4/11 offentliggjort et grundigt faktatjek af budskabet i den reklamekampagne, som Landbrug & Fødevarer har betalt med flere hundrede tusinder af kroner, og hvorfra Erik Larsen henter sin påstand. Konklusionen er klar: påstanden er ikke sand.

L&F baserer sin påstand på tallene i en EU-rapport, men den kan slet ikke bruges til formålet. Dels er tallene meget usikre, og dels omfatter de alle husdyr-arter i de 28 EU-lande.

Som sandhedsvidner har Mandag Morgen talt med bl.a. Jens Peter Nielsen, der er professor i sundhed hos svin ved Københavns Universitet. Han siger:

”Tallene (fra EU-rapporten, red.) viser ikke, at danske grise får mindre antibiotika end grise i andre lande, for der indgår også andre dyrearter end svin. Og der er store variationer i, hvor stor andelen af svin, kvæg og fjerkræ er i de forskellige lande. Derfor kan man ikke sige noget specifikt for svin, men kun for den samlede husdyrproduktion.”

Professor Jens Peter Nielsen, KU

Her bakkes han op af Cecilie Liv Nielsen, der er dyrlæge og ph.d.-studerende ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun siger:

Læs resten

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.