Kjeld Hansen

Uddannet journalist fra DJH. Har altid arbejdet som freelance og som forfatter. Driver et lille økologisk landbrug på Stevns.

Kina var advaret mod nyt angreb af coronavirus, men reagerede ikke

En af de mere end 100 arter af flagermus der lever Kina. Foto: Wikipedia

Kinesiske forskere i Wuhan forudsagde Covid-19 pandemien allerede i januar 2019, men ingen reagerede, før det var for sent

Tolv måneder før den nye coronavirus førte til de første dødsfald over hele Kina, og derefter udløste global panik, havde en videnskabelig artikel fra fire kinesiske forskere advaret om, at fremtidens coronavirus-udbrud netop ville opstå i Kina.

Artiklen blev accepteret i fagtidsskriftet ”Viruses” i januar 2019 og publiceret i marts 2019, men dens advarsler blev aldrig hørt, og i januar 2020 var store dele af Kina angrebet af den nye coronavirus COVID-19, som tvang de kinesiske myndigheder til en fuldstændig nedlukning af en lang række millionbyer. Først i slutningen af februar 2020 har Kina forbudt al handel og fortæring af de vilde dyr, der mistænkes for at have overført den dødbringende virus.

Wuhan-forskere forudsagde pandemien

Artiklen var skrevet af fire forskere ved Wuhan Institute of Virology under Chinese Academy Science og havde titlen ”Bat coronaviruses in China”. Dens emne var en opgørelse af de kendte forekomster af coronavirus hos flagermus med henblik på at kunne identificere tidligere advarselstegn på zoonotiske udbrud og dermed minimere virkningen af ​​sådanne hændelser i Kina i fremtiden.

Læs resten

Genopret jordens evne til at absorbere milliarder af ton CO2

Landbruget bidrager allerede med så meget som en tredjedel af alle udslip af drivhusgasser på globalt plan, og Danmark er et af de mest ekstreme lande. Foto: Finn Birkholm-Clausen

Gendannelse og beskyttelse af verdens jord kan absorbere mere end fem milliarder ton CO2 hvert år – omtrent hvad USA udleder årligt – viser ny forskning den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation The Nature Conservancy.

I 2019 udtalte FN’s klimapanel, IPCC, at verdenssamfundet er nødt til at arbejde hårdere for at bevare landjordens evne til at absorbere og lagre de planetopvarmende drivhusgasser og forhindre, at jorden omdannes fra at være et CO2-lager til at være en udslipskilde.

Blot den øverste meter jord rundt omkring i verden indeholder lige så meget kulstof, som der i øjeblikket er i atmosfæren, fordi den oplagrer den CO2, der er bundet i træer, når disse nedbrydes og vender tilbage til jorden.

Det er en aktuel artikel i tidsskriftet Nature Sustainability, der analyserer potentialet for kulstofbinding i jorden. Artiklens forfattere er nået frem til, at hvis det administreres korrekt, vil potentialet kunne bidrage med en fjerdedel af absorptionen på land.

Det samlede potentiale for landbaseret lagring er 23,8 gigaton CO2-ækvivalent, så jordlagene kan i teorien absorbere 5,5 milliarder ton årligt.

Det meste af dette potentiale, ca. 40 procent, kan opnås ved simpelthen at frede den eksisterende jord – dvs. ophøre med at udvide landbrugs- og plantagearealer over hele kloden.

Deborah Bossio er den førende jordbundsforsker hos The Nature Conservancy. Foto: TNC

“Det meste af den igangværende ødelæggelse af disse økosystemer handler om at udvide landbrugets fodaftryk, så at bremse eller standse denne ekspansion er en vigtig strategi,” mener Deborah Bossio, hovedforfatter og førende jordforsker for The Nature Conservancy ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bossio siger, at jordgendannelse ville have betydelige ekstra fordele for menneskeheden, herunder forbedret vandkvalitet og større fødevareproduktion og afgrødesikkerhed.

Læs resten

Greenpeace: Landbrugets klimaudspil undviger opgøret med den ekstreme animalske produktion

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter,“ siger Greenpeace. Foto: GP

Her kommer reaktionerne fra Greenpeace, der også kritiserer udspillet i en frisk artikel i Information fredag morgen.

Kommentar fra Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace (mobil: 2611 3951): 

“Det er positivt, at partnerskabet nu anerkender, at en reduktion i drivhusgasudledningerne fra især kød- og mejeriproduktionen også kan være en god forretning for det globale klima. Landbruget virker nu til at se, at det uanset såkaldt lækage faktisk gør en forskel for klimaet, at man reducerer i produktionen herhjemme. Man tager dog ikke den naturlige konsekvens og åbner for, at vi rent faktisk skal producere færre dyr for at nå 70-procentsmålet i Danmark, og ikke blot fortsætte business as usual.” 

“Fødevare- og landbrugssektoren siger, at man er klar til at løfte udfordringen og gøre Danmark til et foregangsland, men udspillet viser, at politikerne bliver nødt til at stille langt større krav om at omstille landbruget, end erhvervet selv forestiller sig at bidrage med for at bremse klimakrisen og indfri målet.” 

Helene Hagel, Greenpeace

“Partnerskabet misser desværre muligheden for at gøre op med status quo og Danmarks enorme animalske produktion, som ikke alene belaster klimaet, men også natur, miljø, biodiversitet, grundvand, indre farvande og naboers helbred. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og vi bruger i dag omkring halvdelen af Danmarks areal til at dyrke dyrefoder. Vi savner, at partnerskabet viser lederskab og tager hul på en markant reduktion i den store animalske produktion og for alvor sætter gang i omstillingen til mere plantebaseret mad.”

“Vi savner reelle reduktioner gennem en markant reduktion i kød- og mejeriproduktionen – det er det eneste, udover udtag af lavsbundsjord og skovrejsning, der for alvor batter. Der er dog også gode forslag at fremhæve, såsom udtag af lavbundsjorde og fremme af plantebaserede fødevarer, tiltag mod madspild, bedre affaldssortering og genanvendelse.”

Læs resten

Fingrene væk fra Vadehavets muslinger

Her kan du lære de forskellige skaldyr at kende, som Venstre kræver fiskeri på i Vadehavet.

Fødevareminister Mogens Jensen afviser enhver industriel udnyttelse af skaldyrsfaunaen i det beskyttede Natura2000 område. Regeringen finder, at beskyttelsen af den helt særlige natur i Vadehavet skal vægte højere end kravet om at genindføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området. Venstre er uenig og presser på for at få genåbnet fiskeriet

Det var ikke med den daværende Venstre-regerings gode vilje, at muslingefiskeriet i Vadehavet blev stoppet i 2008, men daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen var udsat for så massiv en kritik, at der ingen anden vej var at gå. Bestanden af blåmuslinger var reduceret med 80 procent på få år.

Men siden da har Eva Kjer Hansen og hendes Venstre-kolleger presset på for at få genåbnet fiskeriet. Senest har MF Eva Tørnæs meldt sig som tilhænger af at tilgodese en håndfuld muslingefiskere på bekostning af Vadehavets dyreliv og turismen.

MF Ulla Tørnæs, Venstre

Fødevareminister Mogens Jensen har dog afvist enhver diskussion om nye kvoter for muslingefiskeri i det internationale naturområde.

Fisket helt i bund

Vadehavet er et internationalt beskyttet naturområde, som hører til de allervigtigste levesteder for fugle, fisk og skaldyr i Nordeuropa. Siden begyndelsen af 1990’erne er biomassen af blåmuslinger dog faldet dramatisk i den danske del af Vadehavet.

Og bestanden af edderfugle, der primært lever af muslinger, var på det nærmeste kollapset, men alligevel tillod Miljøministeriet og Fødevareministeriet, at der i januar og februar 2008 blev skrabet 700 tons muslinger op fra dykændernes fourageringsområder. Dengang hed miljøministeren Troels Lund Poulsen og fødevareministeren Eva Kjer Hansen, begge fra Venstre.

Bestanden af ederfugle, der netop lever af blåmuslinger på de lave vanddybder, hvor skrabefiskeriet ønsker at operere, er også gået tilbage i Vadehavet. Foto: John Larsen-DOF

Dengang slog Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, alarm:

Læs resten

Rettidig omhu, i bagklogskabens ulideligt klare lys!

Mærsk McKinney Møller havde den rettidige omhu som sit motto. Han var dansk erhvervslivs stolthed og modsætningen til Kurt Thorsen, hvis motto går på at fokusere på sig selv, i det han kaldte “bagklogskabens ulideligt klare lys”; som om han var i stand til at tage afstand fra sig selv, der hvor han stod og så tilbage på egne tidligere udgaver af sig selv, dvs. som om han var blevet en anden, bedre og klogere udgave af sig selv. Foto: Wikipedia

Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, Odense, skriver om den aktuelle situation:

Lige nu udspiller der sig et gigantisk slag indenfor og imellem det globale samfunds mangfoldighed af politiske systemer. Politikerne prøver på at fremstå som ansvarlige rationelle agenter i relation til pandemien, corona-virusset.

Der anvendes vidt forskellige strategier. Spørgsmålet er, hvad resultatet bliver af de forskellige tiltag, der vælges rundt om i det globaliserede verdenssamfund.

Yderpolerne inden for det globale politiske system kan karikeres med modsætningsforholdet mellem den kinesiske ledelse og det hvide hus i Washington.

Udfordringens korte historie

Den udfordring, som alverdens ledere står over for, tog form allerede i begyndelsen af december 2019, hvor de første sundhedsmedarbejdere i Wuhan i Kina opdagede det, som de kaldte et nyt Sars-virus.

Sådan ser corona-virus ud. Foto: Wikipedia

De kinesiske myndigheder gik først efter budbringeren, fordi man skønnede at den panik, som truslen om en ny epidemi kunne afstedkomme, var større end sygdommen. Det forklarer, at sygdommen ikke blev taget i opløbet. Sygdommen kunne let være overvundet med de metoder, som den kinesiske ledelse tog i anvendelse i anden omgang over for sygdommen, som nu er foreløbigt under kontrol i Kina.

Den frie verden så til, hvad der skete i Kina i januar og begyndelsen af februar 2020, som om der var tale om en national kinesisk krise, og som om truslen ikke kunne sprede sig til fx de velfungerende europæiske lande. Kritikken fra den frie verdens medier gik på, at den kinesiske ledelse agerede udemokratisk og diktatorisk i forhold til befolkningerne i de dele af Kina, der blev lukket ned.

Helt frem til den 24. februar 2020 frarådede den europæiske unions ledere, at man tog de forholdsregler, som var truffet i Kina. Da situationen udviklede sig drastisk i Italien, valgte den italienske regering trods unionens foreløbige anbefalinger at lukke det nordlige Italien ned, derefter hele Italien. Antallet af smittede var ude af kontrol og dødeligheden er meget høj i Italien, hvor sundhedsvæsenet er ude af stand til at tage sig af alle de alvorlige tilfælde af infektion med virusset.

Læs resten

Kina forbyder handel med vilde dyr, men loven har smuthuller

Se video om årsagerne til den globale pandemi. Denne video er produceret af Direct Action Everywhere, der er en amerikansk organisation for dyrerettigheder.

Coronavirus-epidemien har tvunget Kina til at forbyde handel med vilde dyr permanent som mad, men ikke til medicinsk brug

Kina annoncerede i sidste uge af februar et permanent forbud mod handel og forbrug af vilde dyr, og internationale naturbeskyttelsesorganisationer hilser loven som et stort fremskridt, men med besværlige smuthuller for handel med vilde dyr til medicinsk brug.

Det skriver The New York Times den 27. februar 2020.

Et dyremarked i Wuhan kan have været stedet, hvor udbruddet af Covid-19 begyndte, og især skældyr – pangoliner – er blevet udpeget som en mulig vært for virussen, før den sprang til mennesker.

Skærmbillede fra videoen.

Kina havde allerede forbudt markederne med handel med vilde dyr. Det nye forbud fra et stående udvalg under den 13. nationale folkekongres går videre. Forbuddet handler om “et omfattende tiltag for at forbyde ulovlig handel med vilde dyr, fjerne de dårlige vaner med at spise vilde dyr og beskytte folks sundhed og sikkerhed”. Derfor forbydes handel og spisning af ikke-akvatiske vilde dyr.

Læs resten

Fælles nedtur for danske insekter og danske svaler gennem 22 år

Mængden af insekter på forruden af en bil giver et biologisk relevant skøn over føderigeligheden for landsvaler. Faktisk er den hyppighed, hvormed landsvaler fodret deres unger, stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruden af en bil, selv når man statistisk kontrollerer for potentielt forstyrrende variabler som skiftende vejrforhold. Foto: Michael Gäbler, Wikimedia Commons CC BY-SA 3.0

Omfattende dansk undersøgelse dokumenterer den parallelle nedgang for fugle og deres føde

Mængden af flyvende insekter i et nordjysk landbrugsområde i Danmark blev fastlagt ved at optælle antal døde insekter på forruden på en bil en længere årrække. Resultatet var et fald i insektmængden på mere end 80 % i løbet af perioden 1997–2017.

Faldet i insektforekomst var konsistent på tværs af lokaliteter, prøveudtagningsmetoder (insekter dræbt på forruden, fejenet, klistrede fælder og fodringshastigheder) og ændring i klimaforholdene.

Seniorforsker Anders Pape Møller med en landsvale i hånden

Den hastighed, hvormed voksne landsvaler fodrede deres redeunger (fodringshastighed), var stærkt positivt korreleret med mængden af insekter på forruder.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Evolution i januart 2020.

Selve undersøgelsen

Seniorforsker Anders Pape Møller fra Ecologie Systématique Evolution, Université Paris-Sud, gennemførte 1375 optællinger af insekter dræbt på bilforruder som et mål for insektforekomsten i 1997–2017 på to ruter i Danmark. Han krydsvaliderede denne metode mod tre andre metoder til prøveudtagning af insektforekomst, og han undersøgte derefter virkningerne af denne måling af insektforekomsten på de ​​insektædende ynglefugle.

Her er nogle af resultaterne:

Læs resten

Kohejren er klar til at kolonisere nyt land i nord

Hele den forgangne vinter har den danske natur budt på observationer af kohejrer. Og i disse forårsdage holder en kohejre til på Sydfyn. Den hvide hejre, der er elefantens følgesvend i Afrika, er ved at udvide sit livsrum mod nord, og den spås at kunne blive Danmarks næste nye fugleart. Danske kreaturer har dermed udsigt til at få en ny følgesvend

Fire kohejrer ved Gullestrup nær Herning i december 2019. Foto: Henrik Haaning Nielsen

Det skriver Jan Skriver i en pressemeddelelse 13. marts 2020 for Dansk Ornitologisk Forening.

Ved landsbyen Gullestrup nær Herning holdt fire kridhvide kohejrer til hele december 2019, og de tog nytåret med i det midtjyske.

I januar holdt en kohejre til syd for Viborg, og her i marts holder en kohejre stand i Sortemosen på Sydfyn.

I alle tilfælde har kohejrerne søgt føde i selskab med får eller kreaturer, for ligesom i Afrika, hvor elefanter og bøfler er faste makkere med kohejren, skal arten helst have større pattedyr til at genne føden af insekter, smådyr og padder frit frem, så hejren kan snuppe føden.

De seneste måneders eksotiske kohejrer, som de fleste mennesker formentlig forbinder med subtropiske og tropiske himmelstrøg, kan være et varsel om en ny beboer i Danmarks fuglefauna.

Læs resten

Corona-virusforsker: “Vi har brug for smarte strategier”

Björn Olsen er professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet og en af Sveriges førende eksperter på infektionssygdomme og pandemier. Pressefoto: Mikael Wallerstedt

Den nye coronavirus Covid19 vil ramme ældre og syge hårdt i lang tid, måske i op til et år. Mere forskning er nødvendig – både for at forhindre, at flere vira påvirker os, og for at reducere virkningerne af den igangværende spredning af infektion. Det siger Björn Olsen, professor i infektionsmedicin ved Uppsala Universitet, i en pressemeddelelse den 9. marts 2020.

Björn Olsen er en af ​​Sveriges førende eksperter inden for infektionssygdomme og pandemier. Han har været meget efterspurgt af medierne for nylig og har fulgt udviklingen tæt, både som forsker og som læge på infektionsklinikken på universitetets hospital.

– Hvad der var meget interessant fra starten, men ikke drøftes så meget nu, er hvorfor vi mennesker overhovedet kan få denne virus? Det handler om menneskelig ekspansion. Vi mennesker er blevet for mange og tager for meget plads, vi udnytter dyr og naturen. Derefter får vi ikke kun kød og mælk, men også mærkelige vira. Dette burde få mere opmærksomhed, siger Björn Olsen.

Blandt forskere kaldes det One Health, en tværfaglig måde at se på helbred på. Fordi mange infektiøse stoffer cirkulerer mellem dyr og mennesker i naturen, arbejder læger, dyrlæger og økologer sammen for at forstå, hvordan forskellige infektionsmidler spreder sig, og hvordan nye infektioner opstår.

Læs resten

Fremtidens fødevarer skal være plantebaserede

I 2050 skal fødevareforbruget og -produktionen i hele verden se markant anderledes ud. Det skriver Klimarådet i sin netop offentliggjorte rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”. I rapporten hedder det bl.a. om fremtidens landbrug:

For at kunne brødføde en stigende verdensbefolkning, og samtidig sikre et rimeligt niveau af natur og drikkevandsbeskyttelse, skal fremtidens fødevarer produceres langt mere ressourceeffektivt. Det betyder, at kosten i langt højere grad end i dag skal være plante-og/eller laboratoriebaseret.

Produktionen af kød giver mellem 10 og 50 gange højere udledninger pr. gram protein end bælgfrugter, og derudover lægger den animalske produktion, inklusiv dyrkning af foder, beslag på næsten 80 procent af de globale landbrugsarealer.

Dertil kommer trækket på vandressourcer og den generelle miljøbelastning ved dyrkning af foder og håndtering af dyrenes gødning. En fastholdelse af nuværende produktionsmønstre vil ikke flugte med klimamål og FN’s bæredygtighedsmål.

Gennem udvikling af forarbejdningsteknologien, bioraffinering og stammecellebaseret produktion vil planter i stigende grad erstatte animalsk input til fødevareproduktionen, og sammen med kostændringer vil dette medvirke til at nedbringe udledningerne og miljøbelastningerne. Når miljøomkostninger indregnes, vil plantebaseret fødevareproduktion i 2050 kunne give betydeligt billigere produkter, sammenlignet med de animalsk baserede. Dette vil kunne drive en mere plantebaseret fødevareefterspørgsel globalt og i Danmark.

Læs resten

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.