Kjeld Hansen

Uddannet journalist fra DJH. Har altid arbejdet som freelance og som forfatter. Driver et lille økologisk landbrug på Stevns.

Kødindustrien er eksponeret for globale chok i fremtiden

Den manglende biosikkerhed på tyske slagterier har lukket en hel egn på grund af COVID19-pandemien.

En monumental og koordineret forbedring af træning og uddannelse i biosikkerhed, arbejdersikkerhed og overvågning af kødindustrien er nødvendig, især på nye markeder for kødprodukter

Slagterier og andre kødforarbejdningsanlæg står i centrum for COVID-19-udbrud verden over. Arbejdere i kødindustrien over hele verden er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af COVID-19, hvor over 20.000 arbejdstagere i USA alene er smittet med virus indtil videre. Slagterier og forarbejdningsfaciliteter er blevet tvunget til at lukke eller reducere kapaciteten som svar på arbejdskraftmangel og sociale krav.

Det skriver FAIRR-initiativet den 3. juni 2020.

Dette mønster af forstyrrelse i forsyningskæder med animalsk protein er blevet gentaget globalt, hvilket afslører de vigtigste flaskehalse i disse systemer og deres iboende skrøbelighed over for eksterne chok.

Intensive kødproduktionssystemer involverer høj tæthed af individer, indendørs opbevaring, kronisk stress, nedsat immunitet og transport af levende dyr. Sammen skaber disse faktorer det perfekte miljø for, at dødbringende sygdomme kan mutere og sprede sig hurtigt

Den industrialiserede model for produktion af kød er optimeret til at prioritere både omkostninger og produktionseffektivitet på bekostning af flere andre faktorer, herunder arbejdstagernes sikkerhed, sundhed, biosikkerhed og i sidste ende modstandskraft. I mange udviklede markeder er dette blevet forværret af årtiers konsolidering af industrien.

Intensive kødproduktionssystemer involverer høj tæthed af individer, indendørs opbevaring, kronisk stress, nedsat immunitet og transport af levende dyr. Sammen skaber disse faktorer det perfekte miljø for, at dødbringende sygdomme kan mutere og sprede sig hurtigt, men det kræver en stor og modig politisk indsats at ændre disse systemer. Billedet er fra en artikel fra 2015 i en østrisk avis om den danske svineindustri.

Nedlukninger af slagterier reducerede den amerikanske slagtekapacitet af svinekød med 50 % i starten af ​​maj måned i år. Med adgangen til markedet reduceret eller endda fjernet helt, har producenterne kun få muligheder for at komme af med deres dyr. Vi har derfor været vidner til massedestruktion af husdyr fra producenter, der ikke har råd til at holde dem i live, mens forbrugere og andre producenter har stået over for mangel på kødprodukter.

Læs resten

Sorø Kommunes PCB-slagsmål: regnefejl, tvivlsom habilitet og ensidighed præger skønserklæring

Sådan ser det ud på kamppladsen for den årelange strid mellem kommunen og en lokal erhvervsvirksomhed. Privatfoto

Af journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby

Jette Hvidtfeldt

En fem år lang strid mellem Sorø kommune og Sjællands Lastvognsophug (SLO) om leverance af byggeaffald fra en PCB-forurenet skole har nået et foreløbigt højdepunkt med en erklæring fra to skønsmænd, men skønserklæringen efterlader flere spørgsmål end afklaringer.

Lars Rugaard

Det er der flere årsager til.

FOR DET FØRSTE er skønserklæ-ringen behæftet med nogle regnefejl, der forrykker de tal, som erklæringen konkluderer på baggrund af. Disse tal er i skønserklæringen angivet meget lavere, end de er i virkeligheden. Det dokumenterer skønserklæringens egne analyse-blanketter.

FOR DET ANDET viser det sig, at hovedskønsmandens arbejdsgiver, ingeniør- og arkitektvirksomheden Sweco, netop har indgået en aftale med Sorø kommune om at stå for en ny bydel i Dianalund – en aftale, der er forhandlet på et tidspunkt, hvor skønsmanden har skullet tage stilling til, om det er kommunen eller SLO, der har ret i striden om mængden af PCB i byggeaffaldet.

FOR DET TREDJE er hovedkonklusionen skrevet som et svar på en række spørgsmål fra Sorø kommune, der har spurgt om vurderinger af dens 5 år gamle sagsbehandlinger, foretaget på grundlag af kommunens eget materiale, og uden at der er gjort forsøg på at belyse spørgsmålet med andre kilder.

Det nærmeste skønsmændene kommer en reel vurdering af det materiale, de selv har indhentet i nutiden, er en konstatering af, at det ikke er muligt at rense alt så grundigt, som kommunen selv har forpligtet sig til, og at ”overskridelserne er inden for det normale, dog værende til den høje side.” Trods det lille forbehold, er det en klar stillingtagen til, at materialet, som kommunen har leveret, er i orden.

”Her vurderer skønsmændene altså sagens hovedspørgsmål på grundlag af Sorø kommunes egne dokumenter, uden overhovedet at gå ind i en vurdering af rapportmaterialets validitet. Tilbage står en viden om, at skønsmændene anser det for at være i orden at deponere affald, hvoraf en tiendedel indeholder mere PCB, end tilladt.  

De spørgsmål, skønserklæringen rejser, har gylle. dk forsøgt at få besvaret af de to skønsmænd, chefrådgiver Kristian Kirkebjerg fra Sweco og ingeniør Per Søndergaard. Kirkebjergs mail melder, at han er på ferie resten af måneden, mens Søndergaard ikke har reageret.

Kristian Kirkebjerg er som chefrådgiver en ledende medarbejder i Sweco, og netop dette store firma og Sorø kommune meddelte fredag den 25. juni, at de har indgået aftale om, at Sweco skal designe en hel, ny bydel i Dianalund. Spørgsmålet er, om den aftale betyder, at Kirkebjerg var inhabil, da han en uge senere, fredag den 3. juli, gjorde erklæringen færdig og satte sin underskrift på den.

Læs resten

Bier kan blive årets havetrend: Sådan får du en insektvenlig have

Sommerhaven ser i år ud til at blive med fokus på det summende insektliv, der er essentielt for sunde planter og en frodig have. Foto: PR.

Summende liv af insekter er et tegn på en sund og frodig have, og samspillet med bier er essentielt for et rigt udbytte. Lær her, hvad du kan gøre, for at give de små bestøvere de bedste betingelser

Det skriver Plantorama i en artikel den 1. juli 2020, som er udsendt til medierne via Ritzau.

Arne Persson, Plantorama

Sommersæsonen er over os, og de haveglade danskere flokkes til havecentre og planteskoler efter nyt til bede og potter. En af årets tidlige trends er et stort fokus på insektlivet, hvilket man tydeligt har mærket hos havecentret Plantorama, der har modtaget et væld af forespørgsler omkring blomster og buske, der appellerer til især de flyvende insekter.

– Vi oplever stor efterspørgsel på frøblandinger til vilde blomster samt sommerfuglebuske og frugttræer. Vilde bier i haven er allerede ved at blive årets trend. Folk er bevidste om fordelene ved at have et rigt insektliv i haven. Giver man lidt til bierne, kommer det mangefold igen gennem bestøvning og en frodig have, udtaler Arne Persson, der er planteekspert hos Plantorama.

– Det bedste, man kan gøre, er at have en masse forskellige planter i haven, udtaler Nina Launbøl Hansen. Foto: PR.

Danske bier har det ad Pommern til

Det store fokus på vilde bier i de danske haver er godt nyt for naturorganisationen Plan Bi, som arbejder med vilde biers ve og vel. Nina Launbøl Hansen er journalist og stifter af Plan Bi, og hun ser et tydeligt behov for at forbedre levevilkårene for vilde bier i Danmark.

– Vilde bier har det ad Pommern til her til lands. De har brug for mere mad, mindre konkurrence og flere steder at bo. Vi har i Danmark 291 registrerede arter, og cirka halvdelen af dem er på den såkaldte rødliste, som er truet i en vis grad. I takt med at bistader skyder op landet over, og vilde blomster samtidig fjernes fra landskabet for at gøre plads til veje og bygninger, trues de vilde bier på deres levebrød, forklarer Nina Launbøl Hansen.

Nøglerne til en insektvenlig have

Læs resten

Noget af bedste/værste er at leve i et landbrugsland – vælg selv!

Ikke et ord om sprøjtegiftenes ødelæggende virkning på grundvand, biodiversitet og flora og fauna, til trods for påstanden om at Landbrug & Fødevarer “tager ansvar for dyr, miljø og klima”.

Traditionen tro hilser minkavler Martin Merrild sommeren velkommen ved endnu en gang at blæse til kamp mod den offentlige mening om det udskældte danske landbrug. Kampagnen benytter sig af hundedyre helsidesannoncer i de førende dagblade, hvor Landbrug & Fødevarer forsøger at overtale danskerne til at mene, at ”noget af det bedste i verden er at være et landbrugsland”.

Overraskende nok bruges en gammeldags kartoffeltop med rodknolde som illustration i en af annoncerne, hvilket jo er ganske misvisende. Netop kartofler mister jo toppen gennem kemisk nedvisning (se billedet), før knoldene harves op. Annoncen er derfor kun egnet til at vildlede iagttageren til at tro, at sådan høstes der stadig kartofler.

Sådan ser en konventionel kartoffelmark ud, umiddelbart før høst. Intet grønt ses så langt øjet rækker, alt er kemisk nedvisnet. Privatfoto.

En læser af dagbladet Politiken har 1. juli bemærket den kostbare annoncekampagne, der også viser billeder af frodige jordbær. Læseren har stillet et relevant spørgsmål om anvendelsen af sprøjtegifte i det danske landbrugsland, når der produceres kartofler og jordbær – se nedenfor.

Da Landbrug & Fødevarer har for vane at ignorere den slags kritiske opfordringer, har vi på redaktionen her faktatjekket spørgsmålene og kan bringe svarene her:

Kartofler bliver sprøjtet mere end 13 gange om året, så kartoflen er den markafgrøde, der bliver sprøjtet flest gange i en dyrkningssæson. Man kan derfor gøre en stor forskel for miljøet og sig selv ved at købe økologiske kartofler. De sprøjtes overhovedet ikke.

Jordbær kan indeholde rester af op til 22 forskellige sprøjtegifte, og kun en tredjedel bliver skyllet af under den kolde hane. Der er giftrester i tre ud af fire konventionelt dyrkede danske jordbær. Også her er det sikre valg for dig selv og miljøet at købe økologiske jordbær.

Velbekomme – og god sommer fra redaktionen!

Spis endelig en masse af de søde, saftige jordbær – men vælg den økologiske kvalitet. Så slipper du for op til 22 forskellige rester af sprøjtegifte! Foto: Økologisk Landsforening

Nordsjællands herlige gamle skove leverede mest træ

Billedet, der er fra den 27. juni i år, viser en lille stak træ i Gribskov, der skal flises. Selv store stammer flises. Hvorfor udnyttes de store træer ikke til gavntræ? Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der har været en række kritiske indlæg i Frederiksborg Amts Avis om træfældningerne i statens skove. At de har været omfattende bekræftes i et svar til Folketinget. Det viser, at statens skove i Nordsjælland blev en suveræn dansk mester i skovfældninger. I løbet af blot 11 måneder fældede distriktet i alt 85.700 m3 eller 6.000 m3 mere end nummer to på den liste, der blev præsenteret for Folketinget. 12.000 m3 af træet blev fældet i den del af skoven, der er udlagt som urørt skov.

Biolog Søren Wium-Andersen

Hvad svaret til Folketinget ikke afslører er, hvor mange af de 85.700 kubikmeter der gik direkte op i røg i de lokale flisværker til skade vores klima. For selv om skovdyrkningen i Nordsjælland er bæredygtig, så er afbrændingen i flisværkerne det ikke. Det er baggrunden for, at Klimarådet gentagne gangen har efterlyst en retvisende kulstofmodel for flis.

Når jeg ser de enorme stakke af træ, der har ligget til flisning i skovene her i området, undrer det mig, at staten dyrker træer i årtier for at lade træet ende i et flisværk for, at borgere kan spare lidt penge på varmeregningen. Besparelsen resulterer i, at CO2 mængden stiger til skade for klimaet, og at skovens biodiversitet bliver forringet.

Læs resten

Fremtidens pandemier kan komme fra produktionsdyr som mink og svin

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset som Covid19-smittebærere. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det er budskabet i en aktuel artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere. Foto: Mattilsynet, Norge.

Laboratorieforsøg viser, at der er mulighed for, at svin kan være bærere coronasmitten, og at de kan sprede den. Fødevaremyndighederne bør være lige så opmærksomme på dem som på mink

Af Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitetshospital

Udbruddet af COVID-19 i Nordjylland er bemærkelsesværdigt, fordi det det ikke bare inddrager plejehjem og skoler, men også to minkbesætninger. Det er første gang det er set i Danmark, men i international sammenhæng er det ikke nyt. Det samme er set i Holland, og det rejser spørgsmålet, om det nye SARS-CoV-2 virus nu er ved at etablere sig i husdyrbesætninger.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

Vi ved endnu ikke, om smitten er sket fra mennesker til mink eller fra mink til mennesker – eller begge veje. I Holland er det sandsynliggjort, at mink har smittet mennesker, og det samme kan meget vel være tilfældet i Nordjylland, hvor en hund på en af minkfarmene også er smittet.

Uanset hvad, føjer fundet af SARS-CoV-2 i mink en ny og farlig dimension til pandemien med vidtgående konsekvenser for, hvordan vi skal tackle den fremover.

Fødevareministeren har forstået, at det er alvor. Han har besluttet, at smittede minkbesætninger skal aflives, og at der skal laves en stor landsdækkende stikprøveundersøgelse for at få overblik over, hvor udbredt smitten er i danske minkbesætninger. Han siger at det sker ud fra forsigtighedsprincippet, hvilket i den sammenhæng må betyde, at han er reelt bekymret for, at mink kan smitte mennesker.

Dermed har Fødevareministeren foretaget en kovending i vurderingen af, om smittede besætninger i husdyrproduktionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er ikke mange uger siden, at ministeren – eller måske snarere hans embedsmænd – skråsikkert meldte ud i Politiken, at ”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Nu nager tvivlen.

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det var budskabet i en artikel publiceret i sidste uge i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere.

Læs resten

Stop ny oliejagt i Nordsøen

Foto: CARE Danmark

Danmark har fået en ambitiøs klimalov. En klimalov, som betyder, at Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Men hvis Danmark skal være klimaneutral i 2050, kræver det også, at vi stopper ny oliejagt i Nordsøen. Det mener CARE i Danmark.

Hvis du mener det samme, bør du overveje at skrive under og støtte borgerforslaget om at stoppe ny oliejagt her: www.bit.ly/stopoliejagt

Hjælp til selvhjælp

CARE Danmark hjælper fattige mennesker i 10 lande i Afrika og Asien til bedre at kunne tage hånd om deres eget liv. Millioner af mennesker er udfordret af klimaforandringer. Mange fattige står på sidelinjen af den økonomiske udvikling og ser på. Og andre steder oplever mennesker, at deres ret til jord bliver bliver taget fra dem af magtfulde virksomheder eller korrupte myndigheder.

Det er disse mennesker, CARE i Danmark arbejder for.

CARE Danmark er en selvstændig del af en af verdens største hjælpeorganisationer – CARE. Organisationen arbejder bevidst mest med langsigtet udvikling. Der er klart brug for nødhjælp til flygtninge og ofre for katastrofer. Men CARE Danmark har valgt at koncentrere arbejdet om at forhindre, at fattige mennesker bliver til flygtninge – og om at forebygge nogle af fremtidens katastrofer.

Videnskabsmedie ekskluderer klimaskeptiker

Du kan besøge facebook-siden “Red Verden” her.

Ekskluderet fordi videnskab.dk’s faktatjek viste, at DTU-lektor Pepke Pedersens indlæg er vildledende. Han kalder det censur fra et statsligt medie. Konflikten sætter fokus på danske mediers manglende faktatjek og varedeklarering

Det skriver journalist Jørgen Øllgaard den 26. juni 2020 på sin hjemmeside. Vi bringer her hele klummen med forfatterens tilladelse.

Jørgen Øllgaard

Det skabte opsigt, da twitter indførte faktatjek på præsident Donald Trumps tweets, og markerede et af hans indlæg som vildledende med udråbstegn og en retvisende faktaboks. Senere truede Trump demonstranter – ”når plyndringerne begynder, starter skydningen” – men det bedømte twitter som voldsforherligelse, så det blev simpelthen fjernet.

Herhjemme er der ikke tradition for den slags varedeklaration på indlæg og debattører. Danske medier er konfliktsky, når det gælder faktatjek og markering af ”vildledning”, ”støj” eller ”fakenews”.

Derfor er det opsigtsvækkende og modigt, at videnskab.dk har indført en debatpolitik på sin facebook-side (”Red verden”). Den har ført til, at den markante højrefløjs-debattør Jens Olaf Pepke Pedersen er ekskluderet fra at poste indlæg på siden. Han kalder det ”censur fra et statsstøttet medie” i netmediet indblik.net, som angiveligt har det redaktionelle formål af afsløre venstre-orienteringen i de danske medier.

Det er sagligt og modigt af videnskab.dk at tage konflikten med Pepke, der kalder sig selv for ”værdikriger”. Andre vil kalde ham en ny Lomborg, som det er bedst at tie ihjel. Men Pepke må ikke ignoreres, for han har ofte spalteplads i Weekendavisen og i Altinget, der løbende har trykt hans mistænkeliggørelse af 97 pct’s konsensus’en.

Konflikten har fået en sjov udløber, for Videnskab.dk klagede til Pressenævnet over censur-artiklen (fordi det er en enkilde-historie og fordi videnskab.dk ikke har fået forelagt artiklen til kommentar. Det afvises af indblik.net. 

Konflikten har været der siden maj, og man kan undre sig over, at ingen medier har fortalt om konflikten, for den er både interessant og meget principiel – især for redaktører og journalister.

Læs resten

Bare de ikke bløder eller halter for meget, kan de sendes til slagteriet

Som reglerne er i dag, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i svinenes halestumper. Hvis stumpen er dækket af sårskorpe, og svinet er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport. Foto: Niels Reiter

Deforme klove, ledbetændelser og gamle knoglebrud er ikke ualmindelige syn i AM-kontrollen på svineslagteriet i Blans, men sjældent er grisene ledsaget af en dyrlægeerklæring. Og det kunne embedsdyrlæge Wencke Petersen, Fødevarestyrelsen, godt ønske sig

Fødevarestyrelsens transportguide om transportegnethed er der beskrevet syv forskellige lidelser, og det er de samme skader, Wencke Petersen og kolleger ser hver dag, når de modtager grise i AM-kontrollen på Danish Crowns svineslagteri i Blans mellem Aabenraa og Sønderborg.

Det skriver Dansk Veterinærtidsskrift nr. 6, 2020.

– Vi ser mange store brok, men ikke længere med sår. Det er umiddelbart min vurdering, at det er blevet meget bedre, fordi vi har fokus på problemet. Også halebid er der kommet meget mere opmærksomhed på, hvilket der ikke har været før, og det har hjulpet utrolig meget i forhold til vurderingen af transportegnethed, siger Wencke Petersen og påpeger, at især chaufførerne gør en rigtig stor indsats for at adskille grisene under transporten, hvilket betyder, at embedsdyrlægerne ikke længere ser mange blødende haler, når grisene kommer ind til slagtning.

Som reglerne er, må der ikke være friske blødninger og heller ikke hævelse, blødninger eller betændelse i halen. Hvis den er dækket af sårskorpe, og grisen er upåvirket, og der ikke er infektion i halen, må den tages med som adskilt transport.

Gråzonen er stor

Haltheder er under ét ubetinget den skavank, embedsdyrlægerne ser flest af i gråzonen, forklarer Wencke Petersen.

Wencke Petersen slår fast, at dyrene er landmandens ansvar. – Bedømt ud fra de mange grise, vi ser på slagteriet, er det min opfattelse, at der er brug for mere fokus på den enkelte gris’ fysiske kondition. På det sidste har vi faktisk fået en del små grise på 50-70 kg med kæmpestore brok. De grise er faktisk ikke egnet til transport, men det er tilladt, hvis de kan transporteres adskilt, men det er jo ikke meningen, at en så lille gris skal rende rundt med en brok under maven på størrelse med en fodbold. Billedserie fra artiklen.

– Vi ser deforme klove, senekontraktur, hvor grisene går med meget krumme forben. Vi ser nye og gamle ledbetændelser, arttrirtis og artrose og vi ser gamle knoglebrud, der bliver sendt til transport. Haltheder er fortsat et område, der kræver stort fokus, og som også kræver meget opmærksomhed fra chaufførerne, når de står ude i besætningen og skal adskille grisene korrekt, understreger Wencke Petersen og tilføjer:

– De må transporteres, hvis de er lettere tilskadekomne eller halte – i de tilfælde kan de transporteres adskilt, men hvis de er springhalte, må de ikke transporteres. Chaufføren og landmanden skal også have i baghovedet, at en transport kan øge halthedsgraden, bemærker Wencke Petersen.

– Grisen er rigtig god til at gemme sig i flokken – det er et udpræget flokdyr – så selvom den halter og ikke har det så godt, prøver den at følge med strømmen og støtter sig op ad naboen. Det er en af de store gråzoner, vi har lige nu og her. Vi ser dem dagligt, fastslår Wencke Petersen.

(forts.)

Læs hele artiklen, men du skal være forberedt på meget ubehagelige billeder.

Klimaaftale med masser af biomasse-huller

Masser af gamle træer ligger og venter på flismaskinen i Gribskov. Foto: Søren Wium-Andersen

Af Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove

Smilene var store blandt politikerne, da den brede klimaaftale blev præsenteret for kort tid siden. Selv om meget senere skal konkretiseres, er der er grund til at glæde sig over flere dele af aftalen, såsom energiøer, bedre muligheder for udnyttelse af overskudsvarme – der ellers ville være gået til spilde – og fornyet fokus på energieffektivisering.

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i organisationen Verdens Skove. Foto: Laust Jordal

På et punkt indeholder aftalen dog næsten intet nyt. Lang tids ophidset debat om biomassens stilling i dansk energiforsyning er gået upåagtet hen. Den varme kartoffel er skubbet ind under gulvtæppet af politikerne. Klimaaftalen indeholder kun løfter om en lov om kriterier for bæredygtig biomasse og analyser af hvordan en udfasning kan se ud. Aftalen for bioenergiens vedkommende er hverken ambitiøs eller nyskabende. 

Især ikke, når man betænker, at det for længst er annonceret fra klimaministerens side, at der ville komme en lov om ‘bæredygtighedskravene’ til biomassen. Desuden er denne lov uanset en dansk udmøntning af et EU-direktiv om vedvarende energi, ikke en særlig original, dansk opfindelse. Helt præcis hvad kriterierne vil indeholde står da også endnu hen i det uvisse. Klimaminister Dan Jørgensen har konsekvent været vagheden selv, når han er blevet udspurgt om biomassens fremtidige rolle i dansk energi.

Det giver grund til bekymring. I og med at biomassen automatisk regnes som CO2-neutral hvor den afbrændes, mangler incitamentet til at gøre den til en del af fremtidige klimahandlingsplaner og 70%-målet i 2030. Udledningen regnes jo uanset ikke med i de officielle tal.

Læs resten

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.