Kan dansk landbrug bidrage til løsning af verdens sultkrise? Bestemt! Men det er en alvorlig sag, som kræver seriøse svar. Et sådant svar kan vi ikke tyde i indlægget i Information (d. 4. november) af Karen Hækkerup og Martin Merrild, hhv. direktør og formand i Landbrug & Fødevarer. Tværtimod.Det skriver Per Kølster og Paul Holmbeck, henholdsvis formand og direktør i Økologisk Landsforening i et debatindlæg i avisen 17. november 2014.
Budskaberne og argumentationen gentager en noget misvisende fortælling, som organisationen turnerer med via forskellige arrangementer, annoncer og indlæg. En kampagne der antyder, at dansk landbrug yder et stort bidrag til løsning af fremtidens fødevareforsyning. Det passer simpelthen ikke.
Én pointe er vi enige med de to skribenter om: at dansk landbrug og fødevareindustrien har udviklet teknologier og praksis, som reducerer bl.a. energiforbruget, foderforbruget og drivhusgasudledninger, og som er mere bæredygtige på flere punkter end konkurrenternes. Hatten af for det. Noget af det bruger vi også med glæde i økologisk produktion.
Men kæden hopper af, når L&F kobler disse optimeringer af teknologi i dansk industriel husdyrproduktion til løsning af sultudfordringen. De skriver, at “Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg”. Hvem har påstået det? Ingen. Men det skal overbevise os andre om, at det er de store, danske industrilandbrug, der via effektivisering skal brødføde verden. At man producerer svin med mindre foderforbrug og klimapåvirkning end andre, er prisværdigt og ønskeligt. Men det er ikke en løsningen på fattige menneskers og klodens fødevarebehov.
Baggrunden for L&Fs insisteren på, at dansk landbrug bidrager til at brødføde verden, bliver klar, når det straks i kronikken efterfølges af L&Fs mange ønsker om lempeligere dyrevelfærds- og miljøregler. Landbrugets rammevilkår for udvikling og jobskabelse kan og skal naturligvis diskuteres. Men at Landbrug & Fødevarer skubber verdens sultne mennesker foran deres ønskeliste til at kunne producere endnu flere svin med færre miljøkrav er både usagligt og usmageligt. Det er at slå plat på sult.
Det er usagligt, fordi svin konkurrerer med mennesker om mad, også de svin der spiser lidt mindre foder. Kødproduktion kræver store mængder vegetabilsk foder, som kan brødføde mennesker med meget mindre spild. Og kødproduktionen driver priserne op på de plantebaserede basisfødevarer, så fattige mennesker har sværere ved at købe dem. Jo flere svin, jo mindre mad til mennesker, globalt set.
Læs hele debatindlægget her.
