Den smalle regerings politik på landbrugsområdet har fået et bibelsk format efter udnævnelsen af Eva Kjer Hansen (V) til minister for landbruget. Ikke bare har Venstre-regeringen fjernet resterne af det oprindelige miljøministerium, men man har sat gang i en uhørt gaveregn efter Matthæus 13:12-princippet: “Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har”.
I stedet for at målrette gaverne til de 15-20 procent af agroproducenterne, der er i svære økonomiske vanskeligheder, har regeringen atter valgt at begave alle i branchen, også de meget velhavende producenter. Denne politiske beslutning gør det nærliggende at betragte hjælpepakkerne som smørelse, der skal lokke landbrugsklienterne tilbage i regeringspartiet efter den voldsomme vælgerlussing i landdistrikterne ved det seneste valg til Folketinget.
Så ruller millionerne
Siden sin tiltrædelse 28. juni 2015 har Eva Kjer Hansen begunstiget agrproducenterne med lovændringer, tilskud og direkte gavepakker til en værdi af mindst 3,3 mia. kr. Heri er endda ikke medregnet den årlige gavecheck fra EU på hele 6, 2 milliarder kroner, som de ca. 40.000 jordejere modtog i begyndelsen af december sidste år.
Allerede i september 2015 kom den første millionpakke, da Kjer Hansen proklamerede, at det atter skulle være muligt at gødske og giftsprøjte de såkaldte §3-naturområder. Værdi ifølge ministeren selv: 47,1 mio. kr.
Så kom finansloven, og den lancerede en såkaldt “fødevare- og landbrugspakke” til en værdi af 300 mio. kr. over perioden 2016-2019, altså 75 mio. kr. om året.
Imidlertid var det kunne beskedne småpenge i forhold til den helt store julegave – loven om nye gødningsregler. Den blev søsat 20. november og skulle resultere i en øget indtjening hos agroproducenterne på 1 mia. kr. Og som om det ikke var rigeligt, afsatte ministeren yderligere 1,1 mia. kr. over de kommende år til at bekæmpe den forurening, så gødningsreglerne uværgerligt vil medføre. Forurenerne skulle altså ikke selv betale, det skulle skatteyderne.
Økologerne blev da heller ikke helt glemt. De fik 1. december hele 5 mio. kr. til fremme af eksporten.
Millioner til unyttige stenrev
En af de mere uforståelige gaver blev uddelt 10. december, hvor Kjer Hansen forærede 20 mio. kr. til Limfjordsrådet til opbygning af et kunstigt stenrev. Gaven blev markedsført som et virkemiddel til at skaffe rent vand i hele Limfjorden, hvilket undrede rigtig mange, inklusive forskere med forstand på stenrev, da myten om stenrevs vidunderegenskaber som kvælstoffjernere for længst er blev aflivet.
Seks dage før juleaften uddelte ministeren 75 mio. kr. til en stribe fødevareprojekter, men den helt store julegave landede på landbrugets bord den 22. december, hvor Kjer Hansen på vegne af den blå blok kunne offentliggøre fødevare- og landbrugspakken. Ifølge ministerens tro væbner i Folketinget, den fynske revisor Erling Bonnesen, har pakken en værdi af 1,8 mia. kr. Beløbet inkluderer dog den mia. kroner, som ministeren allerede havde annonceret i november, men 800 mio.kr. ekstra er da immervæk også en pæn sum. Ifølge Landbrug & Fødevarers fagligt/politiske videncenter SEGES vil indtægten alene på kornhøsten stige til astronomiske 2,2 mia. kr.
Disse svimlende tal gjorde, at kvægformanden Peder Philipp kun havde en sur bemærkning til overs og helt glemte at sige tak, da Kjer Hansen 13. januar i det nye år oversendte 83 mio. kr. fra EU til kvægbønderne. Den slags småpenge kommer man ingen vegne for, mente Philipp, der ville have meget mere.
Hans sure optræden gjorde tilsyneladende indtryk på ministeren, der 29. januar fandt 110 mio. tilskudskroner til nye kvægstalde. Kjer Hansen besluttede simpelthen at fremrykke de gavebeløb, der først skulle have været uddelt i 2017-18. Beløbet blev lagt oveni 133 mio. kr., der allerede var uddelt i 2015, så kvægproducenterne i alt fik 243 mio. kr. til nye stalde. Investeringerne virker ganske paradoksale i en tid med markant overproduktion af mælk og rekordlave priser.
Katastrofale nedskæringer hos forskere og undervisere
Mens regeringens gavmildhed over for klienterne i agrobranchen ingen ende synes at tage, blæser det helt anderledes kolde vinde i stort set alle andre sektorer af samfundet. Overalt skal der atter spares to procent, og man har kun hån til overs for de indvendinger, der rejses.
»Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op«. Sådan lød beskeden for eksempel fra uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), da han i august bebudede, at institutioner på uddannelsesområdet de næste fire år sammenlagt skulle spare 8,7 milliarder kroner.
For Københavns Universitet er sparekravet en regulær katastrofe, der rammer både undervisning og forskning. Kravet tvinger KU til at nedlægge mere end syv procent af det samlede antal stillinger. Det betyder, at 209 personer vil blive fyret, mens 323 stillinger enten nedlægges eller opsiges gennem frivillige fratrædelser. Fyringsrunden er uundgåelig, fordi man har mistet 300 millioner kroner som følge af dette års finanslov, som indeholder besparelser på forskning og uddannelse.
Sparekravet modsvarer stort set, hvad EUog Eva Kjer Hansen har foræret agroindustrien alene til nye kvægstalde i 2015.
