Miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) skriver 29. oktober 2017 i Politiken:
FORMANDEN FOR Bæredygtigt Landbrug udviser her i avisen 26.10. foragt for de mange danskere, der med videnskaben i ryggen er nervøse for helbredsrisikoen ved landbrugets brug af sprøjtegifte.
Det er åbenlyst usagligt, når Flemming Fuglede skriver, at »en mand på størrelse med mig skal drikke 4.480.000.000.000 liter glyphosat-forurenet drikkevand, der ligger på grænseværdien, for at være i alvorlig livsfare«, når det problematiske ved Roundup ikke er, hvorvidt det er akut dødeligt, men at det af FN-organet Iarc vurderes til at være kræftfremkaldende.
EU-landene debatterer i øjeblikket, om godkendelsen af Roundup skal fornys, samt i givet fald hvor længe. Socialdemokratiet anerkender, at et øjeblikkeligt forbud mod Roundup, som er den mest udbredte sprøjtegift i Danmark, vil have uoverskuelige konsekvenser for landbruget. Men vi er uenige med regeringen i, at Roundup skal gives en 10-års tilladelse. Tilladelsen bør være væsentligt kortere for at sikre, at ny viden om giftens farlighed hurtigere kan få indflydelse på reglerne. En lang godkendelsesperiode vil være en sovepude for erhvervet. I stedet er der behov for en godkendelsesfrist, der presser landbruget til hurtigst muligt at finde mindre skadelige alternativer.
Roundup-debatten er kompliceret og dilemmafyldt. Der findes studier med modsatrettede konklusioner, og Roundup er af afgørende økonomisk betydning for landbruget, som det drives i dag. Den årelange kamp om Roundup viser, hvilke kræfter parlamenter verden over er oppe imod, hvis vi ønsker at begrænse brugen af sprøjtegifte – eller blot fremskaffe pålidelig information.
Kemikaliegiganten Monsanto, der står bag Roundup, er bl.a. blevet kritiseret for at købe forskere til at skrive fordelagtigt om Roundup, og senest er EU’s organ til vurdering af bl.a. Roundups farlighed blevet anklaget for at skrive deres resultat af fra Monsanto-dokumenter.
Den ekstreme lobbyisme rettet mod både politikere og eksperter medvirker til betydelig usikkerhed om sprøjtegiftes skadelige effekt. Men alene det forhold, at FN klassificerer Roundup som kræftfremkaldende, bør mane til forsigtighed i forhold til længden af den nye tilladelsesperiode.
Det er uforståeligt, at landets næststørste landbrugsorganisation ikke går sagligt ind i diskussionen om begrænsning af sprøjtegifte, men latterliggør debatten ved at sammenligne gift med madvarer. Hvis landbruget ud over at være en del af problemet også vil være en del af løsningen, skal der en helt anden seriøsitet på banen.
I marts udkom FN med en rapport, der angriber sprøjtegiftindustrien for systematisk at benægte sprøjtegiftes skadelighed og for at overvurdere pesticiders betydning for landmændenes udbytte. Samtidig peger nyere franske studier på, at ikke-økologiske planteavlsbedrifter kan reducere deres pesticidforbrug væsentligt ved at indføre almenkendte dyrkningsmetoder. Studierne underbygger, at landbruget kan være en del af løsningen på, hvordan vi nedbringer brugen af sprøjtegifte – til gavn for både mennesker og dyr.
Alle landbrugsorganisationer bør melde sig i kampen for et renere miljø og giftfri fødevarer. Hvis ikke Bæredygtigt Landbrug selv er i stand til at indse, at de har et ansvar for det omkringliggende samfund, mister de deres relevans.
