Ny rapport viser stort dyk i antallet af nedlagt råvildt i Danmark især i landbrugslandet
Efter at have været i stort set permanent fremgang i det meste af det 20. århundrede, blev rådyret i Danmark gennem mange år betragtet som en forvaltningsmæssig succes.
Siden 2009 er vildtudbyttet for rådyr imidlertid faldet med 42 %, uden nogen ved hvorfor. På denne baggrund har Miljøstyrelsen efter ønske fra Vildtforvaltningsrådet bestilt en udredning fra DCE over de danske rådyrbestandes tilstand og udvikling ud fra tilgængelige data.
Det skriver Michael Strangholt for DCE i en pressemeddelelse 8. marts 2023.
I rapporten Bestandsanalyse af danske rådyr analyserer forskere fra Aarhus Universitet bestandsdata for rådyr baseret på vildtudbyttestatistikken (1955-2020) og påkørsler i trafikken (2003-2019) med henblik på at beskrive bestandens sammensætning og status samt variation i tid og rum. Beskrivelserne er formuleret med særlig fokus på at tilvejebringe viden, som fremadrettet kan forklare nedgangen i det nationale vildtudbytte.
Unik udvikling i Danmark
Modsat Danmark, hvor det nationale vildtudbytte er faldet siden 2009, har vildtudbytterne i Sydnorge, Sydsverige og Nordtyskland i perioden været stabile.
Hvis de bestandsbiologiske årsager til den fortsatte bestandsmæssige tilbagegang skal findes, forudsætter det ifølge rapporten målrettende bestandsbiologiske undersøgelser af mærkede dyrs overlevelse, reproduktion og adfærd i nutidens danske landskaber.
Forskerne bag rapporten konkluderer desuden, at de seneste to årtiers tilbagegang næppe skyldes øget prædation af for eksempel ræv, konkurrence med andre hjortearter eller vejrforhold, men muligvis en epidemisk sygdom i kombination med eller afledt af faldende økologisk bæreevne.
Sygdom og økologisk bæreevne
Den nuværende nedgangsperiode indtraf først på Fyn i 1996 og senest i Nordjylland i 2013. Markante regionale fald i enkelte år tyder på drastiske demografiske hændelser, såsom dødelige sygdomsudbrud. For eksempel viste vildtudbyttet på Fyn et fald på 23% på et enkelt år.
Rapporten viser også, at nedlagte rålam blev i gennemsnit 3 % tungere fra 2013 til 2020, hvilket kunne tyde på en svagt forbedret fødesituation. Men når tallene korrigeres statistisk for en negativ effekt af den faldende tæthed i bestandene, faldt vægten for både lam og ældre dyr fra 2013 til 2020, hvilket tyder på faldende økologiske bæreevne.
Antal lam per rå i vildtudbyttestatistikken var positivt korreleret med andelen af 2+ årige råer med en brækket vægt – når indvolde og skind er fjernet – på over 14 kg, men ikke med bestandenes vækstrate. Dette kan ifølge rapporten indikere, at bestandenes faldende vækstrater i højere grad har været drevet af dødelighed end af tæthedsafhængige reproduktionsrater.
Rapportens konklusion og afsluttende bemærkninger
- I perioden 1955-2020 har de danske rådyrbestande varieret betydeligt i tæthed i både tid og rum, hvilket i det store perspektiv først og fremmest må tilskrives en tilsvarende variation i økologisk bæreevne.
Rapportens hovedforfatter Peter Sunde siger til gylle.dk, at “Vores data på konditionsudvikling og generel bestandsnedgang siden ca. 2010 indikerer at det nu måske igen går den modsatte vej, fx pga. intensivering af landbruget, og nedgang i mængden af mikrohabitat såsom læhegn og brak. Men dette er for indeværende kun en gisning. Hvis vi skal komme forklaringen nærmere, kræver det at vi igen begynder at studere levende, mærkede dyr.” - Den negative bestandsudvikling i Danmark i de seneste årtier kan næppe forklares ud fra vejrforhold, øget konkurrence med andre hjortevildtarter eller øget prædation fra ræv. Selv om der ikke foreligger data på jagttryk, vurderes dette heller ikke at være øget i perioden, og kan dermed formentlig også afskrives som forklaring.
- Tilbage står to plausible hovedforklaringer, sygdom og reduceret bæreevne, som tilsammen, men næppe hver for sig, vil kunne forklare den beskrevne tilbagegang og de sammenhænge, der kan konstateres mellem år i bestandenes vækstrater, gennemsnitsvægt og realiserede fekunditet (lam per rå).
- Hvis man ønsker en dybere forståelse af, hvilke økologiske faktorer som i øjeblikket er styrende for de danske rådyrbestandes dynamik, tæthed og udvikling, og hvis man ønsker at forvalte ud fra en sådan viden, vil målrettede bestandsbiologiske undersøgelser baseret på individuelt mærkede dyr være nødvendige.
Antallet af nedlagte rådyr behøver ikke at betyde at bestanden er i frit fald. Hvordan kan man påstå at nedgangen I det årlige udbytte kan skyldes det økologiske grundlag, når undersøgelsen ikke viser noget som helst om at det økologiske grundlag skulle være blevet forringet så meget over denne periode på 10-12 år???
Undersøgelsen har heller ikke undersøgt om jægerne ift råvildtet har ændret adfærd i denne periode…
Der vides fra dansk side meget lidt om den miljøbelastning, som det danske vildt er udsat for. Dette på trods af, at der fra dansk side er gennemført omfattende undersøgelser af miljøbelastningerne af grønlandske og andre arktiske dyr.
Spørgsmålet om de manglende danske undersøgelser har været diskuteret tidligere se fx. Nils Mulvad’s artikel: “Naturstyrelsen tvang forskere til at slette kobber-konklusioner” på adressen:
https://www.ir-d.dk/2013/08/naturstyrelsen-tvang-forskere-til-at-slette-kobber-konklusioner/
Det er vel mindst lige så interessant at spørge, hvorfor bestanden af råvildt steg så voldsomt i 80’erne og 90’erne? Ofte har man peget på de mange skovplantninger, men Sunde peger også på den omfattende braklægning. Hvad er der ellers af viden om denne periode (som varer ved igennem 00’erne)? Efter Danmarks indtræden i EU blev mange småbiotoper ryddet og sammen med store engområder opdyrket. Har det på sigt været en fordel for råvildtet?
Forstyrrelser og uro i en del skovområder er tiltaget over en årrække. Mountainbike kørsel er blevet meget mere udbredt både inde i skovområder og på mange nyanlagte spor bl. a. i en del statsskove. Der har været oplysninger fremme i pressen om, at mange flere har brugt skovene i forbindelse med COVID-19 restriktionerne. Bestanden af hunde er steget voldsomt, så hundeluftning i skovene er også steget. Kunne forstyrrelsespresset være en lidt overset faktor?
Jeg har tilknytning til Bornholm, og tænker at det kunne være interessant at sammenligne de mere åbne populationer på fastlandet med de mere lukkede populationer og fravær af ræve som f.eks. på Bornholm.
En frisk og interessant rapport fra Norge: file:///C:/Users/Jan%20%C3%98sterg%C3%A5rd/Desktop/2022_47_Kobberforgiftning%20hos%20tamrein%20i%20Her%C3%B8y%20kommune%20v%C3%A5ren%202022.pdf
Dette skulle virke:
https://www.vetinst.no/rapporter-og-publikasjoner/rapporter/2022/rapport-om-kobberforgiftning-hos-tamrein-varen-2022/_/attachment/download/397b7e70-f83e-4460-be54-6672f763cf3d:7aa5a873561bf6529e5b124945174585d3e08ae3/2022_47_Kobberforgiftning%20hos%20tamrein%20i%20Her%C3%B8y%20kommune%20v%C3%A5ren%202022.pdf
Mere hjorte vildt, rådyr kan ikke fordrage dåvildt. Kronvildt er ikke meget bedre, men dog mere tolereret.
Jeg personligt hilser kronvildtet velkomment, og bytter gerne råvildtet ud med dem.
“Den negative bestandsudvikling i Danmark i de seneste årtier kan næppe forklares ud fra vejrforhold, øget konkurrence med andre hjortevildtarter”.
Helt lokalt hvor jeg bor ved Stauning/Dejbjerg i Ringkøbing-Skjern er bestanden af dåvildt eksploderet i perioden.
Det har en helt tydelig og observerbar indvirkning på mængden af råvildt og råvildtets adfærd i området.
Læsø bestanden af råvildt er faldet drastisk de sidste par år. Årsagen er her svælg bremser.
Ligeledes er der også registreret svælg bremser i råvildt nord for Randers.
Det bør undersøges, om svælg bremser optræder i husdyret får, og om dette dyr kan være en smittespreder, ved transport til andre områder.
Det er jo egentlig en mærkelig måde, at bedømme vildtmængden ud fra antal nedlagte dyr. Jo flere der bliver skudt , desto færre må der jo være tilbage.
Mht. det økologisk grundlag, så er landbrugets andel af det, jo ikke blevet forringet i de senere år, i forhold til den periode, hvor der var stor fremgang i bestanden.