Begejstringen for biogas-anlæg er stor, ikke mindst i landbruget der har fået adgang til nye støttemuligheder, men man overser væsentlige bivirkninger.

Landmand Niels Christensen, der driver det økologiske landbrug Ludvigslyst, skriver:

I de senere år er udvinding af biogas fra gylle og andet organisk materiale blevet meget udbredt. I biogasanlæg bliver kulstof fra biomasse (gylle, planterester mm.) omdannet til metangas, der typisk sendes ud i naturgas-nettet og anvendes til opvarmning og el-produktion. Det afgassede organiske materiale udlægges herefter som gødning på dyrkede marker. Men der er desværre bivirkninger ved denne metode.

Landmand Niels Christensen, Ludvigslyst.

Den afgassede gylle indeholder ikke længere kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et ilt-frit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium botulinum. Denne bakterie danner et at de mest giftige stoffer, der findes: botulinum-toksin. Det er en nervegift, der kan forårsage botulisme (pølseforgiftning). Botulisme fører til lammelser. Dødelig dosis af botulinum-toksin for voksne mennesker er omkring en ti-milliontedel af et gram.

I Tyskland, hvor biogas også er meget udbredt, har professor Monika Krüger fra Leipzig Universitet fundet forhøjede niveauer af botulinum-toksin i kvægfoder i nogle områder, hvor der blev anvendt afgasset biomasse til gødskning af landbrugsjorden. Det har medført lav mælkeydelse og høj dødelighed. Et særlig alvorligt eksempel var besætning på 180 køer, hvor man mistede 300 køer over en periode på 6 år. Køerne led af kronisk botulisme.

Biogas er en af de nye smarte teknologier, der i teorien tillader uanede vækstmuligheder for landbruget. Den tankegang er Danmarks Naturfredningsforening tilsyneladende med på ifølge dagbladet Politiken.

De uheldige ændringer i mikro-livet i jorden er heller ikke godt for plantesundheden og kan give øget forekomst af svampeangreb.

Man forsøger at dæmpe problemet ved varmebehandling af biomassen i biogasanlæggene. Men varmebehandlingen er ikke 100% effektiv, og de overlevende mikroorganismer kan hurtigt opformeres igen.

Men der er løsninger. Ideelt bør biogas udfases, og biomasse bør i stedet komposteres ved hjælp af gavnlige mikroorganismer. Men så længe der stadig er biogasanlæg, så kan der rettes op på den afgassede biomasse ved tilsætning af gavnlige mikroorganismer. Almindelig gylle kan også forbedres ved tilsætning af sådanne mikroorganismer. Man får på den måde en lugtfri gylle, der er bedre til at nære planterne. Gylle og anden biomasse bør udlægges oven på jorden i stedet for at nedfælde det under jorden. Derved undgås opformering af skadelige mikroorganismer, der foretrækker det iltfattige miljø under jorden.

Kilder:

LVK nyhedsbrev, marts 2012
Detection of pathogenic clostridia in biogas plant wastes: “Konklusion: Affald fra biogasanlæg kan udgøre en biologisk fare af clostridia for mennesker og dyr.”

Visited 42 times, 18 visit(s) today

Comments are closed.