Biomasse i dansk energi gavner hverken klima eller skovnatur

Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem, Verdens Skove, skriver 9. april 2018:

Der er ingen tvivl om, at 2018 er et skelsættende år i dansk og international energipolitik. I EU forhandles i disse dage et nyt direktiv om Vedvarende Energi, og i Danmark foregår energipolitiske forhandlinger på Christiansborg. Målet er et nyt dansk energiforlig, som vil kunne skabe rammerne for dansk energipolitik mange år frem. Der er derfor al mulig grund til at beskæftige sig indgående med biomasse, der allerede fylder meget i den danske energiproduktion.

Danmark er verdensmester i vindenergi, fremføres det ofte af energibranchen, og det er rigtigt, at vi i Danmark har været dygtige på det område. Den danske energiaftale fra 2012 satte endvidere turbo på en omlægning i dansk kraftvarmeproduktion til biomasse som led i en “grøn” omstilling. Både kommunale forsyningsselskaber og store kraftvarmeværker som Studstrup- eller Asnæsværket omstiller for fuld kraft til biomasse, især fast biomasse som flis og træpiller. Langt mere af Danmarks samlede energiforbrug kommer nu fra træ end fra vindenergi. Fra årtusindeskiftet til 2016 steg forbruget af træpiller med 754 % og Danmark er langt fra selvforsynende, da over 90 % af træpillerne nu importeres fra udlandet.

Begrundelsen for at omstille til biomasse er tit og ofte hensyn til klimaet. Således har biomasse indtil nu været fritaget for CO2-afgift på grund af en tvivlsom antagelse om CO2-neutralitet. Desværre er der alt for meget, der tyder på, at hverken klima eller skovnatur har gavn af biomasse til energiformål i den størrelsesorden, vi ser i dag.

I Verdens Skove afviser vi ikke en begrænset plads til biomasse i dansk energiproduktion som supplement til reelt vedvarende energikilder som sol-, vind- og termisk energi. Der er dog mindst fire gode grunde til, at vi må planlægge, hvordan vi bedst kan udfase træbaseret biomasse i energiproduktionen i det omfang vi kender det i dag. Desuden bør vi helt undlade at anlægge nye danske biomasseværker.

1.    Stort CO2-udslip på et kritisk tidspunkt. Afbrænding af flis og træpiller giver et betragteligt udslip af CO2 her og nu. Selvom nogen vil påstå at biomassen er CO2-neutral, fordi dette udslip optages igen, så vil den CO2, der pumpes ud i atmosfæren kunne bidrage til den globale opvarmning på et kritisk tidspunkt. Kort fortalt, så oparbejdes der en klimagæld, som det kan tage årtier at tilbagebetale indtil de opvoksende skove (måske) igen har opsuget den udledte CO2.

2.    Overhængende risiko for arealforskydning. Ved en kraftigt stigende efterspørgsel på biomasse, og ved at flere lande følger Danmarks eksempel, er risikoen stor for at naturområder og urørt skov afskoves og omdannes til energiplantager. Sporene skræmmer fra palmeolie-produktionen, der har bidraget markant til afskovning i lande som Indonesien og Malaysia.

3.    Biodiversiteten i skoven trues. Det sker allerede nu, ved at den eksisterende produktion af biomasse til energiformål i Danmark kun har mangelfulde garantier for at sikre biodiversiteten og fremme ansvarligt skovbrug. Dette gælder også den danske brancheaftale om sikring af ”bæredygtig” biomasse. Bæredygtighedsbegrebet er luftigt, tvivlsomme certificeringsordninger tillades, og den komplette klimabelastning af biomasse er ikke medregnet.

4.    En reel grøn omstilling forsinkes. Brugen af biomasse er problematisk, fordi investeringerne i biomasse fastfryser og forsinker et ønsket skifte til varmepumper og klimaneutrale, reelt vedvarende energikilder. Mange fortalere for biomasse-brug gør sig i øvrigt skyldige i paradoksal dobbelttænkning ved at insistere på at kalde biomasse “vedvarende” energi, samtidig med at løsningen kaldes midlertidig. Hvis biomasse virkelig var vedvarende energi, hvorfor skulle den så kun være midlertidig?

Konklusionen må være, at vi må arbejde for et brændselsfrit samfund, hvor energien kommer fra reelt vedvarende energikilder, der ikke belaster klima og natur.

Vi kan lige så godt lave den reelle grønne omstilling her og nu i stedet for at bruge milliarder af kroner på en “midlertidig” omstilling til biomasse. Indtil den reelle grønne omlægning er fuldt indfaset, må det sikres, at skovbiomasse kommer fra ansvarligt skovbrug, hvor der er efterladt nok dødt ved til at sikre biodiversiteten i skoven gode betingelser. Som absolut minimum bør afgiftsfritagelsen for biomasse fjernes, da den bidrager til at subsidiere denne energiform og alt træ, der anvendes til energiformål, bør være certificeret med FSC (Forest Stewardship Council)-certifikater.