Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko

Kartoffelmark

Kemisk nedvisnet kartoffelmark i Lammefjorden, september 2015.

Igen i år har patientforeningen Kræftens Bekæmpelse samarbejdet med Lammefjordens Grøntsagslaug om at samle penge ind til kampagnen “Støt Brysterne”, trods det store forbrug af muligt kræftfremkaldende sprøjtegifte hos avlerne i Lammefjordens Grøntsagslaug. Vi bringer derfor artiklen fra 2015 om emnet, der åbenbart stadig er aktuelt.

Ikke en fugl, ikke en frø og ikke et eneste græsstrå er at se, så langt øjet rækker. Vissenbrune ligger de kemisk nedvisnede dyrkningsfelter i den 5600 hektar store inddæmmede Lammefjorden i Odsherred på Sjælland.

Lammefjordens Grøntsagslaug dyrker her sine berømmede grøntsager med maksimal anvendelse af herbicider, fungicider og insekticider. Denne kemiske cocktail overlever intet – undtagen netop de kartofler, gulerødder og asparges, som de lokale agroproducenter markedsfører med stor energi gennem førende supermarkedskæder.

Markedsføringen er så overbevisende, at den respekterede forening Kræftens Bekæmpelse har sagt ja til at modtage økonomisk støtte fra den kemiske grøntsagsproduktion. For hvert kilo Lammefjordens Kartofler, der sælges til 11 kroner, videresendes 50 øre til kræftforeningens kampagne ”Støt Brysterne”. Ifølge den administrerende direktør strider støtteaftalen ikke mod foreningens etiske retningslinjer.

LammeKartoffel_1

“Når du køber grøntsager fra Lammefjorden, hjælper du dig selv og din familie til at spise sundt” – står der på støtteposen, som Kræftens Bekæmpelse tjener 50 øre på.

Miljøbelastningen
Støttekartoflerne forhandles bl.a. af de miljøbevidste supermarkedskæder under COOP – Superbrugsen og Irma. Også Dansk Supermarked sælger dem i sine Føtex-butikker. Overraskende nok har ingen af de højtprofilerede dagligvarekæder set de kemiske agroproducenter nærmere i kortene.

”Det er vigtigt for Coop at fremme salg af varer, der er produceret på måder, der belaster miljøet mindst muligt. Strandlyst, der producerer kartoflerne til os, overholder de gældende regler inden for sprøjtefrister og miljøregler”, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

 

Men hvilke sprøjtemidler, der anvendes, er Jens Juul Nielsen ikke i stand til at oplyse.

jensJuul

Informationschef Jens Juul Nielsen har ikke styr på sprøjtemidlerne i Coop’s kartofler.

MaiaLindstromSejersen

Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Heller ikke Dansk Supermarked kan fortælle, hvilke sprøjtegifte der er anvendt ved fremstillingen af Lammefjordens Kartofler. Ganske vist hævder kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, at ”som udgangspunkt foretages der kun bekæmpelse med sprøjtemidler, hvis behovet opstår. Det er derfor ikke muligt at svare på, hvor tit og med hvilke midler, da det afhænger af årsagen til bekæmpelsen, og hvornår behovet opstår”.

Den fremstilling er dog ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Hos Lammefjordens Grøntsagslaug sprøjtes der både forebyggende og rutinemæssigt efter faste sprøjteplaner.

Veddinge Strand|Vig|Holb‘k|Svinninge

Lammefjorden blev inddæmmet og afvandet i slutningen af 1800-tallet. Læs historien her.

Ingen af avlerne har dog ønsket at stå frem trods gentagne henvendelser. Lauget har overladt det til sin planteavls-konsulent, Kim Enemark, at fortælle om den kemiske planteavl. Enemark meddeler i en mail:

”Kartoflerne på Lammefjorden dyrkes traditionelt med anvendelse af midler mod ukrudt og svampe. Der er meget individuelle måder at sprøjte på afhængig af den enkelte landmand og også afhængig af de forskellige kartoffelsorter og jordtyper. F.eks. aspargeskartofler er meget modtagelige for skimmel og sprøjtes derfor lidt oftere end andre sorter. De kan af samme årsag ikke dyrkes økologisk.

Almindeligvis sprøjtes der for ukrudt, til hvilket en lang række midler er godkendt – hovedmidlet er Fenix, men der kan være mange andre løsninger. Der anvendes ikke insektmidler i kartoflerne, men kartoffelskimmel kontrolleres med en række behandlinger. Der er nok godkendt i omegnen af 10 forskellige svampemidler til dette formål, og der er næppe to landmænd, som gør helt det samme. Det mest anvendte middel er nok Ranman Top – et gæt”.

Kartofler_Markbog2015 Kartofler2_markbog2015Et hav af sprøjtemidler
Ifølge ”Markbogen 2015” fra DLA Agro anbefales der mere end 25 forskellige pesticider til intensiv kartoffelavl.

Der er midler til bejdsning, til ukrudtsbekæmpelse, mod kartoffelskimmel, mod skadedyr og til nedvisning. Midlerne er alle stærke miljøgifte, der ikke må komme i kontakt med vandløb eller søer, og i flere tilfælde er der også tale om midler med betydelige sundhedsrisici.

Som nævnt af Lammefjordens Grøntsagslaugs planteavlskonsulent anvendes ukrudtsmidlet Fenix som hovedmiddel. Det er baseret på aktivstoffet aclonifen, og er af Miljøstyrelsen klassificeret som muligt kræftfremkaldende. Derudover skaber midlet også risiko for overfølsomhed ved hudkontakt.

Ligeledes er de anbefalede insektmidler mod bladlus, Pirimor G og Teppeki, klassificeret som muligt kræftfremkaldende, mens to af midlerne mod kartoffelskimmel, Cymbal 45 og Proxanil, begge kan forårsage fosterskader.

Disse uønskede virkninger mistænkes for at forstærkes, når kartoffelavlerne sammenblander forskellige pesticider. Og det gør de hyppigt. Ifølge planteavlskonsulenten anvender Lammefjordens avlere i vid udstrækning det meget populære middel mod kartoffelskimmel, Ranman Top, og netop denne sprøjtegift markedsføres af producenten som et ”forebyggende” middel, der med fordel kan blandes op med syv andre sprøjtegifte, bl.a. Cymbal 45 og Proxanil.

Philippe

Professor Philippe Grandjean.

Denne forstærkede kemiske cocktail har aldrig været underkastet nogen særskilt risikovurdering af hverken producenter eller myndigheder, selv om der foreligger veldokumenterede advarsler mod den forstærkede synergieffekt. Det bekræftes af professor, dr.med. Philippe Grandjean, der er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet i Odense.

“Det er velkendt, at når man blander kemiske sprøjtemidler, der hver for sig har en vis giftvirkning, risikerer man at få nye og stærkere virkninger. Dem er der ikke taget højde for i myndighedernes godkendelse. Det er derfor helt klart et problem, når der blandes syv forskellige stoffer, hvoraf flere er mistænkt for kræftvirkning eller fosterskader”, siger Philippe Grandjean og fortsætter:

”Vi har for nylig lavet beregninger på, hvad pesticider – langt overvejende fra rester i fødevarer – betyder for næste generations intelligens. I gennemsnit drejer det sig om et tab på mellem 1 og 2 IQ-point for hver eneste fødsel i Danmark. På EU-niveau har vi beregnet prisen til op mod 150 milliarder Euro, i Danmark nok i størrelsesordenen 10 milliarder kroner om året”.

logoNøglehuller og fuldkorn
Trods disse enorme omkostninger og de åbenlyse risici for kræft- og fosterskader har Kræftens Bekæmpelse indgået en økonomiske støtteaftale, der tillader, at Lammefjordens Grøntsagslaug benytter foreningens kendte logo på sine emballager.

Foreningens pressechef, journalist Claus Fahrendorff skriver i en mail:

”Med hensyn til anvendelsen af pesticider i den konkrete situation må jeg venligst bede dig om, at finde svar på ved de enkelte fødevareproducenter. Dem har Kræftens Bekæmpelse ikke”.

Dette svar er overraskende, da Kræftens Bekæmpelse skal – ifølge sine etiske retningslinjer for gaver og faste bidrag – ”altid vurdere en virksomhed, som er potentiel samarbejdspartner i forhold til om virksomhedens produktion og/eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko, og om virksomheden understøtter eller skader Kræftens Bekæmpelses omdømme og værdier”.

Fenix 5 ltr. (DK) 2407_RETTET.pdf

Kræftens Bekæmpelse accepterer – eller overser – at en af de hyppigst anvendte sprøjtegifte, som Lammefjordens Kartofler behandles med, er faremærket “muligt kræftfremkaldende”.

Et enkelt tjek af det foretrukne ukrudtsmiddel – Fenix – som Grøntsagslaugets planteavlskonsulent angiver som ”hovedmidlet” – ville have afsløret det som ”muligt kræftfremkaldende”. Det samme gælder to af de anbefalede insektmidler, mens yderligere to skimmelmidler kan være ”årsag til fosterskader”.

Disse risici fremgår klart af Miljøstyrelsens godkendelser.

LeifVestergaardPedersen1

Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse.

Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, forklarer, at man ikke har tjekket produktionen for kræftrisiko, fordi man ikke ønsker at skræmme befolkningen fra at spise grøntsager. Vestergaard Pedersen skriver i en mail:

image8”Når det drejer sig om fødevarer, har vi valgt at kræve, at de som udgangspunkt skal leve op til nøglehuls- og fuldkornsmærkninger ved virksomhedssamarbejder. Det er en af Kræftens Bekæmpelses helt store opgaver at hjælpe danskerne med at undgå at få kræft. Og vi har solid evidens for, at personer, som spiser mange grøntsager, er mere sunde og sjældnere får kræft, end dem, der spiser få grøntsager. Hvis man spiser mange grøntsager, reducerer man altså risikoen for at få kræft. Forskning på området viser, at denne sundhed kan opnås med såvel økologisk som konventionelt dyrkede afgrøder.”

h-j-kolmos

Professor Hans Jørn Kolmos er ikke enig med Kræftens Bekæmpelse.

Denne vurdering deles ikke af professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, der er forskningsleder i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet i Odense. Kolmos mener derimod, at ”der er tale om en markant etisk udfordring for enhver forsker, hvis man tilbydes økonomisk støtte fra den type virksomheder, der står for de miljøpåvirkninger, forskningen skal afdække. Med samme begrundelse afviser Kræftens Bekæmpelse jo selv at modtage bidrag fra tobaksindustrien. Risikoen er åbenlys for at medvirke til en blåstempling af den virksomhed, som betaler.”

Også risiko for diabetes
I en ny undersøgelse fra september 2015 har Diabetesforeningen i Danmark påvist en hidtil overset bivirkning ved den udbredte anvendelse af sprøjtemidler. I en pressemeddelelse fra foreningen hedder det, at ”når du bliver udsat for pesticider, stiger risikoen for at udvikle diabetes med 61 procent. Det gælder alle former for pesticider – og det gælder alle former for diabetes”.

Diabetesforeningen påpeger, at diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark, og at antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Over 320.000 personer har fået diagnosen i dag. Man regner med, at mere end 600.000 har diagnosen i år 2025. Forskerne bag pesticid-studiet skal nu til at kigge på, om pesticider også øger risikoen for andre sygdomme, såsom neurologiske lidelser og forskellige former for kræft.

agerhøne-Tosteberga-1-of-1-8

Det er velkendt, at den udbredte anvendelse af skrappe sprøjtegifte fjerner fødegrundlaget for markens fugle og frøer, men virkningerne strækker sig langt uden for de sprøjtede arealer.

PrintHvert 4. vandinsekt forgiftes
Det gælder generelt for samtlige sprøjtemidler, der kan anvendes af Lammefjordens kartoffelavlere, at de er særdeles farlige for vandmiljøet. De fleste er klassificerede som ”meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”, og af samme grund må midlerne ikke anvendes nærmere end f.eks. 30 meter fra vandløb og søer.

Lammefjorden1_15-09-09_0003

Al drænvand fra Lammefjordens marker samles i de to store afvandingskanaler, der fører ud i Issefjorden.

Imidlertid tager denne godkendelse ikke højde for, at markerne i Lammefjorden alle er lavtliggende tidligere fjordbund, der kun kan tørholdes ved intensiv og konstant dræning. De laveste arealer i Lammefjorden ligger mere end syv meter under havoverfladen i Issefjorden, som modtager drænvandet fra den højkemiske kartoffelavl. Populært sagt kan man sige, at området har karakter af en stor balje, som nedbør og sprøjtemidler hældes i, hvorefter denne opløsning enten pumpes op i de to hovedkanaler eller udledes til samme gennem dræn.

Så selv ved regelret anvendelse af de mange pesticider vil der tilføres vandmiljøet store mængder kemiske aktivstoffer, og en undersøgelse fra sommeren 2015 påviser, at dyrelivet påvirkes negativt, når det sker.

jesRasmussen

Post. doc Jes Rasmussen.

»Vi ser effekter på dyrelivet på koncentrationer af pesticider, der ligger på mellem en tiendedel og en hundrededel af de grænseværdier, vi har,« siger post. doc. Jes Rasmussen, Århus Universitet.

Miljøstyrelsen: Brugen er sikker
Ifølge Rasmussen lider danske vandløb i perioder med kraftig regn så meget under landbrugets benyttelse af pesticider, at en lang række af smådyrene dør eller bliver skyllet væk. Resultatet er, at biodiversiteten dykker med op til 40 pct.

»Vi har fat i den stresspåvirkning, som er mest underkendt, mest overset og skaber størst ravage i forhold til, hvad man tror,« siger Jes Rasmussen til Ingeniøren.dk.

Sommer ved den jyske å med emphemera Danica, taget i juni 2010 ved Gram Å

Fire ud af hver 10 vandinsekter dræbes af sprøjtegifte i drænvandet. Foto: Henrik Leth.

»Mindst halvdelen af vores landbrugsvandløb er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor vi i laboratoriet ser varige skader. Vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmede er blandt de dyr, der påvirkes voldsomt af sprøjtegifte, som havner i vandløbene, mens andre arter som snegle og muslinger bedre tåler giftene”.

Jes Rasmussen understreger, at der er tale om en voldsom påvirkning. Han påpeger, at »vindafdriften fra sprøjtning med pesticider er ubetydelig i forhold til, hvad der havner i vandløbene fra drænene. Den bufferzone er ikke meget værd, for drænene forbinder langt, langt ind under markerne.«

LeaFrimann

Kontorchef Lea Frimann, Miljøstyrelsen.

Forskerne finder det frustrerende, at dyrelivet i vandløbene spiller en så lille rolle, når pesticider bliver godkendt, men kontorchef Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen, afviser, at reglerne ikke tager hensyn til sprøjterester i drænvandet.

»Det bidrag, der kommer via drænvand, kan være meget større, end der kommer via afdriften. Derfor indgår begge dele allerede i risikovurderingen i dag. Vi har vurderet, at med den sikkerhedsmargen, der er lagt ind i godkendelsen, og med de doser, vi i laboratorieforsøg ser effekter på dyr og planter ved, er brugen sikker,« påstår Frimann Hansen.

 

 

Comments

comments

5 kommentarer til Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.