Redaktionen har modtaget nedenstående artikel fra “en hæderlig landmand i Nordjylland”, der ønsker at være anonym. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.
“Vi har altid været misundelige på Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, fordi vi mener, at vi passer meget bedre på naturen, end de gør.” Sådan begrunder Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen sin forklaring på, hvorfor han og foreningen nu vil forsøge at rejse en fredningssag ved et stort anlagt arrangement på årets naturmøde i Hirtshals i dagene 24. – 26. maj. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bæredygtigt Landbrug, den 1. april 2018.
“Vores mål er simpelthen at bevise, at vi landmænd er de bedste naturforvaltere, så derfor har vi besluttet at genoprette Ingstrup Sø og forsøge at få den fredet efterfølgende”, siger formanden med stolthed i stemmen. Dermed vender den kontroversielle gårdejer på en tallerken – Flemming Fuglede Jørgensen har tidligere været indædt modstander af tanken om at genskabe Ingstrup Sø, hvor han som storlodsejer har forsøgt at få rejst en veritabel vindmøllepark.
Udtørret med milliontilskud fra staten
Ingstrup Sø er en tidligere lavvandet sø i Vendsyssel, nord for Store Vildmose og otte kilometer sydøst for badebyen Løkken. Søen var på op til 265 hektar, og lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. Man forsøgte at afvande den i midten af 1800-tallet, men det mislykkedes, men med et projekt i 1950-53, der fik millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg, lykkedes det med dræning og bortpumpning af vand at skabe landbrugsjord ud af den tidligere fiske- og fuglerige sø, der har afløb både via Ryå til Limfjorden, og Nybæk til Jammerbugten.
Området er udlagt som potentielt naturområde i kommunernes naturplaner, og der er planer om at genskabe søen, der så vil komme til at ligge med Ca. 50 procent i Jammerbugt Kommune, ca 30 procent i Hjørring Kommune og ca 20 procent i Brønderslev Kommune.
“Vi havde et større konsulentfirma, betalt af promilleafgiftsfonden, til at se på mulige fredningsprojekter, og til min store overraskelse lå et egnet område lige i min egen baghave,” fortæller formanden begejstret.
“Det kom også helt bag på mig, at vi ved at genoprette Ingstrup Sø også kan afhjælpe forsumpningen af markerne og engene ved Ryå. Og derved slipper jeg så for at skulle høre på en masse vrøvl fra andre vrede landmænd,” fortæller Flemming Fuglede Jørgensen entusiastisk.
Et bestemt aspekt i projektet om genoprettelse og fredning vækker særlig glæde i Bæredygtigt Landbrug.
“Når projektet er afsluttet, vil alle DN-folkene kunne stå ved både Ingstrup og Vrensted kirker, som er latterlige Provst Exner-fredninger uden naturværdi, og se ud over et storslået område på 400 hektar med sø og enge. Så vil det jo være klart for enhver, hvem der er bedst til naturfredning”, slutter formanden for Bæredygtigt Landbrug med bestemthed i stemmen.
Fuglede ville have vindmøllepark i søen
I 1999 var det dog lige ved, at alle drømme om en sø i fremtiden blev slukket. Den daværende Pandrup kommune iværksatte med grønt lys fra Nordjyllands amt en lokalplanlægning, der skulle fastlægge retningslinjer for en privat vindmøllepark ude i den udtørrede sø. Investorerne ønskede at placere 36 vindmøller på to rækker fra landevejen mod Brønderslev i syd og op til et pænt stykke nord for landevejen mellem Ingstrup og Vrensted.
Møllerne skulle være 70 meter høje og tilsammen producere mindst 900 kW. Lodsejerne, der omfattede nogle af investorerne, var varme tilhængere af projektet og havde nedsat et vindmølleudvalg, der havde samlet 19 ud af 22 lodsejeres underskrifter på en ja‑liste. Overfor denne liste stod 70 indsigelser fra lokale borgere, der ville blive berørt af vindmøllerne. Nej‑listen rummede 385 underskrifter.
Formanden for vindmølleudvalget, gårdejer Torben Sørensen i V. Hjermitslev, havde kun hån tilovers for naturfredningsfolkenes ønsker.
– Forslaget om at genskabe Ingstrup Sø er både latterligt og urealistisk, udtalte han til Nordjyske Stiftstidende, 26. oktober 1999.
Formanden for Ingstrup Sø Landvindingslaug, gårdejer Flemming Fuglede Jørgensen, forsikrede i samme artikel: – Vi støtter helt og holdent planen om vindmøllerne. En park af møller vil ikke være noget problem for landbrugsdriften.
Men der kom aldrig noget projekt ud af forslaget. Et enigt Pandrup byråd besluttede i december 1999 at give lokalplanen dødsstødet.
