Nærende morgenmad med sunde havregryn – men ikke et ord om resterne af sprøjtegifte.

En forbruger i Californien har sagsøgt morgenmadsproducenten Quaker Oats for ikke at fortælle, at 17 af producentens produkter indeholder verdens mest solgt ukrudtsmiddel, glyphosat. Det skriver sustainablepulse.com den 9. november 2018.

Sagsøgeren hedder Morgan Steckler, og han har på vegne af sig selv og alle andre i en tilsvarende situation, indgivet en stævning den 26. oktober ved den amerikanske distriktsdomstol for Central District of California mod ejeren PepsiCo Inc. og The Quaker Oats Co. Inc. med henvisning til loven om forbrugeres retlige beskyttelse og konkurrenceret.

Denne nye retssag følger lignende sager, der er rejst mod General Mills og Bobs Red Mill over glyphosat-forurening af deres produkter. Glyphosat er et klassificeret som muligt kræftfremkaldende ifølge staten Californien.

Ifølge Quaker Oats-stævningen sælger, fremstiller og markedsfører den sagsøgte flere produkter under mærket Quaker Oats og fremsætter “flere detaljerede udtalelser om produktets sundhedsattributter på forsiden af ​​produktpakkerne.”

Kampen mod verdens mest udbredte sprøjtegifte udkæmpes i stigende grad af forbrugerne i de amerikanske retssale.

I stævningen henvises til nylige test foretaget af Environmental Working Group, som afslørede, at den sagsøgtes produkter indeholder glyphosat. Sagsøgeren holder ejeren PepsiCo Inc. og The Quaker Oats Co. Inc. ansvarlige, fordi de sagsøgte angivelig har fremsat falske påstande om deres produkters sundhedsegenskaber og gjort væsentlige udeladelser vedrørende produktmærkning.

Advokaterne bag disse retssager, der er rettet mod kendte fødevareproducenter, har alle fulgt den epokegørende retssag i San Francisco, hvor kemikoncernen Monsanto blev beordret af en jury til at betale over USD 289 mio. (senere nedsat til 78 mio. dollars som svarer til 510 mio. danske kroner) i erstatning til den tidligere skolepedel Dewayne Johnson, en californisk familiefar, der er døende på grund af kræftsygdommen ikke-Hodgkins lymfom, som angiveligt blev forårsaget af Monsantos glyphosatbaserede ukrudtsmiddel Roundup.

 

Er det ufarligt at drikke glyphosat?

Her er det berømte interview fra 2015 på den franske Canal+ med den påståede Monsanto-lobbyist, der tilbyder at drikke et glas glyphosate for at bevise sprøjtegiftens ufarlighed, men afslår, da han bliver tilbudt det.

I virkeligheden er manden ikke Monsanto-lobbyist, men GMO-fortaler. Hele sekvensen er meningsløst teater. Der er tale om en mand, der fremsætter en dum erklæring (du bør aldrig drikke en kvart liter ukrudtsdræber), en journalist der står fast på en dum påstand om, at han skal drikke ukrudtsmiddel, og så igen denne mand, der er så dum, at han stormer ud af studiet. Interviewet fortæller os ingenting om sprøjtegifte eller noget som helst andet, bortset fra at folk siger dumme ting. Nyd alligevel at se det.

Visited 5 times, 4 visit(s) today

Comments are closed.