Den amerikanske undersøgelse har vakt betydelig opsigt, da der er tale om en anklage mod verdens mest udbredte sprøjtegift.

Honningbier, der udsættes for glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest udbredte sprøjtegifte, mister nogle af de gavnlige bakterier i deres tarm og bliver mere modtagelige for infektion og død fra skadelige bakterier. Glyphosat kan bidrage til nedgangen af honningbier og vilde bier rundt om i verden.

Det er hovedkonklusionen i et banebrydende videnskabeligt studie, der blev offentliggjort den 24. september 2018 fra Department of Integrative Biology, ved University of Texas i Austin.

Nancy Moran leder det laboratorium på University of Texas, hvor undersøgelsen er gennemført.

Betydning

Øget dødelighed i honningbi kolonier er blevet tilskrevet flere faktorer, men er ikke fuldt ud forstået. Fænomenet er kendt som CCD eller Colony Collapse Disorder. Sprøjtegifte med glyphosat hævdes dog at være uskadelige for dyr, herunder bier, fordi giften er målrettet mod et enzym, der kun findes i planter og mikroorganismer.

Bier er imidlertid afhængige af en specialiseret tarmflora eller mikrobiota, som gavner vækst og giver forsvar mod sygdomsfremkaldende organismer (patogener). De fleste bi-bakterier indeholder enzymet, der rammes målrettet med glyphosat, men deres sårbarhed varierer afhængigt af om bien har modtagelige bakterie-versioner og tilsvarende i tolerance for glyphosat.

Det centrale bevis i undersøgelsen er disse resultater. Vækstkurver for E. coli (ΔaroA BW25113) med aroA genet fra forskellige bi-bakteriestammer (B. apis i rød, E. coli i sort, G. apicola i blå, and S. alvi i grøn) dyrket i et vækstmedie med og uden 10 milliliter glyphosat. Kilde: fra den videnskabelige artikel.
Kasie Raymann er en af forskerne bag undersøgelsen.

Eksponering af bier til glyphosat ændrer deres tarmflora og øger modtagelsen for infektioner fra opportunistiske patogener. Forståelse af hvordan glyphosat påvirker biernes tarmflora og biernes sundhed vil bidrage til at belyse den rolle, glyphosat spiller for honningbi-koloniernes sammenbrud.

Konklusion

Som hos mange dyr er honningbier afhængige af deres tarmmikrobielle flora til en række funktioner, herunder bearbejdning af føden, regulering af immunsystemet og forsvar mod sygdomsfremkaldende bakterier. Nylige forsøgs- og observationsundersøgelser har vist, at ubalance i tarmfloraen påvirker bierne og kan øge følsomheden over for patogener.

Det tredje medlem af forskerholdet fra University of Texas hedder Erick V. S. Motta.

Forskerne på University of Texas fandt ud af, at glyphosat påvirker sammensætningen af biernes tarmflora, og at bakteriearter og -stammer i denne tarmflora varierer i følsomhed over for glyphosat.

Forskernes resultater tyder også på, at etablering af en normal tarmflora (mikrobielt samfund) er afgørende for beskyttelse mod opportunistiske patogener i honningbier. Desuden fremhæver deres resultater en potentiel mekanisme, hvormed glyphosat påvirker biernes sundhed.

Glyphosat forbindes især med varemærket RoundUp, der har været produceret og solgt verden over af Monsanto-koncernen, der i dag ejes af den tysk kemigigant Bayer. I forbindelse med overtagelsen i sommeren 2018 meddelte Bayer, at man fremover ville fjerne “Monsanto”-varemærket.

Mens nogle arter af bier kan tolerere høje koncentrationer af glyphosat på grund af tilstedeværelsen af ​​et klasse II EPSPS-enzym, er andre følsomme på grund af tilstedeværelsen af ​​et klasse I EPSPS-enzym. En konsekvent virkning af glyphosat på biernes tarmflora var en negativ indvirkning på probakteriers vækst, som besidder en følsom EPSPS (Snodgrassella alvi). Imidlertid kan nogle stammer af Snodgrassella alvi tolerere glyphosat gennem en endnu ukendt mekanisme.

Da biers tarmflora påvirker biernes udvikling, ernæring og forsvar mod naturlige fjender, kan forstyrrelser af disse tarmsamfund være en faktor, der gør bier mere modtagelige for miljømæssige stressfaktorer, herunder dårlig ernæring og sygdomsfremkaldende bakterier.

Visited 9 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.