Dansk gyllelandbrug, marts 2020 foto: Henning Bagger/Ritzau-Scanpix

Forurenerne skal betale – også for iltsvind, mener artiklens forfatter

Her i efteråret 2023 er det desværre en kendsgerning, at de indre danske farvande herunder Århusbugten er ramt af det værste iltsvind i 20 år. Det er enorme områder, hvor der intet liv er på havbunden. Andre store områder er dækket af fedtemøg og alger, som vanskeliggør livet for fisk og smådyr.

Direktør Hans Jørgen Rasmussen

Det skriver direktør Hans Jørgen Rasmussen, Åbyhøj, i et indlæg, der blev bragt i Aarhus Stiftstidende 23. oktober 2023.

Den grundliggende årsag til dette er ifølge alle eksperter den alt for store udledning af næringsstoffer fra animalske landbrug. Næringsstoffer, som stammer fra gylle og kunstgødning, der bliver sprøjtet ud over markerne i større mængder, end planterne kan nå at optage. Således bliver en stor del ført ud i havet med regnvand og vandløb.

Danmarks areal er ganske enkelt for lille til at kunne kapere afføringen fra så mange husdyr.

Alene gyllen fra dyrene udgør ca. 40.000.000 tons årligt. Det svarer til, at man fylder Parken i København op til øverste siddeplads med gylle – én gang om ugen!

Landbruget står for mere end 70 % af udledningerne, og de skal ifølge Miljøstyrelsen nedbringes med 1/3, førend der vil kunne genskabes et varigt sundt vandmiljø. Foto: Holger Øster Mortensen

Hertil kommer den mere faste staldgødning, og at der spredes ca. 188.000 tons kunstgødning om året på den jord, hvor der dyrkes foder til husdyr, svarende til 80% af dyrkningsjorden.

Klimaforandringerne, det varme efterårsvejr, forværrer iltsvindet. Men uden den alt for store udledning af bl.a. kvælstof ville der ikke være opstået så udtalt iltsvind. Landbruget står for mere end 70 % af udledningerne, og de skal ifølge Miljøstyrelsen nedbringes med 1/3, førend der vil kunne genskabes et varigt sundt vandmiljø.

Næringsstoffer, som stammer fra gylle og kunstgødning, bliver sprøjtet ud over markerne i større mængder, end planterne kan nå at optage. Det skaber problemerne

Det har man vidst de sidste to årtier. Det er derfor en tragedie, at man i skiftende regeringer med Socialdemokratiet og Venstre i spidsen har været villige til at ofre et sundt og levende hav.

“Nu må det være på tide at nedbringe og omlægge husdyrproduktionen, og i stedet prioritere miljøet og klimaet. De indre danske farvande med bugter, fjorde og bælter er unikke biotoper og naturtyper, der stort set ikke findes andre steder i verden. Det er skammeligt, at man ikke har villet satse på at bevare dette”

Et levende og sundt hav kunne være en ressource af enorm værdi for Aarhus og det danske samfund – både økonomisk og rekreativt – en værdi, der langt ville overgå værdien af det animalske landbrug.

Nu må det være på tide at nedbringe og omlægge husdyrproduktionen, og i stedet prioritere miljøet og klimaet. De indre danske farvande med bugter, fjorde og bælter er unikke biotoper og naturtyper, der stort set ikke findes andre steder i verden. Det er skammeligt, at man ikke har villet satse på at bevare dette.

Det vil være en langt bedre investering – både for vores økonomi, for klimaet og for vores velbefindende, at få en Århusbugt og et havmiljø med masser af fisk og i økologisk balance.

Denne kommentar har været bragt i Aarhus Stiftstidende 23. oktober 2023.

Bannerfoto: Dansk landbrug anno 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau-Scanpix

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Der sker jo ikke noget, man er mere interesseret i at støtte landbrugets interesser.

  2. Det er vel på EU-plan, der skal ageres.
    Vi kan sågu da ikke bare ‘udslette’ landbruget i lille Danmark.

    • Kjeld Hansen

      Klikker du på ‘fleks1’, så er denne profil tom. Sandsynligvis er der tale om en troll eller en betalt influencer.

    • Ejnert Sørensen

      Der er da ingen der vil udslette dansk landbrug. Nej! Vi vil bare gerne at de lærte sig at producerer landbrugsvarer der opfylder vores behov for føde . Det kommer nok til at drille når produktionen skal lægges om til mindre kød og flere vegetabilske produkter. Der er jo producenter der arbejder med metoder der gør at sprøjtegifte kan udfases og som faktisk. Godt kan leve af deres arbejde. Skulle nogle blive nød til at stoppe, kan man jo efteruddanne sig til en branche hvor der mangler arbejdskraft. Svært!? Ja men sådan er vi mange der må klare os og det går faktisk fint

  3. Leanette Svensson

    I arbejdsmiljøloven står at Forurenerne skal betale. Det er en industrivirksomhed at avle grise.

  4. Forfatteren har fuldkommen ret, det er selvfølgelig forureneren der skal betale for at forurene. Herudover skal vi huske på at landbrugets skader, gennem tiden, på natur og miljø formodentlig, er så overordentligt store, at de er umulige at sætte tal på iflg. Københavns universitet. Iflg. Professor Peter Birch Sørensen står Landbrugets skader alene for ca 107 milliarder årligt.

    Hvor store skader, der er tale om, alene på havmiljøet, får man et indtryk af når man regner efter, og kan konstatere, at arealet med iltsvind i 2023 udgør det dobbelte af Danmarks landbrugsareal på 4.200 kvadratkilometer. Det er skader af helt ubegribelige dimensioner.

    Herudover vil jeg gerne slå et slag for at vi, som forfatteren, desuagtet budskabet, selv gør, undlader altid at betragte naturen, havet m.v. som en resurse vi uafvendeligt kan, skal og har ret til at udnytte. Vi må i stedet begynde, at betragte os selv som skabninger, på lige fod med andre, som pænt må rette ind og gøre os fortjente til, at indgå i planetens økologiske kredsløb uden at gøre skade, mens vi er her.

  5. Jørn From

    “Vi kan sågu da ikke bare ‘udslette’ landbruget i lille Danmark”. Skriver Fleks 1.
    Hvor står der at landbruget skal udslettes?
    Derimod bør bør husdyrholdet reduceres voldsomt. Holland har vist vejen.
    Danmark er alt for lille til den abnorme svine produktion vi har. Er der brug for alt det svinekød det produceres i lande hvor der er plads til det.

  6. Tak Kjeld for at fortælle om Fleks1 – jeg ville have kommenteret på at vedkommende ikke engang ville stå frem med navn.

    Men ja landbruget skal reguleres ned, vi skal ikke smide støttekroner efter virksomheder der sviner, forurener, torturerer og sælger deres varer til udlandet – og da slet ikke når de ikke bidraget til bruttonationalproduktet!

  7. Ejnert Sørensen

    Så lige billedet i toppen af artiklen. Gyllebeholdered. Ja føj. Men også koen. Hvad er det der er galt med landbrugets måde at behandle dyrene på? Det burde have store konsekvenser.

  8. asger bjerre

    Tak for dit læserbrev. Det samler trådene i en debat, hvor der intet – INTET – er sket i årevis.
    Hold snuden i sporet og skru ned for gyllen.

Skriv en kommentar