“Tre småpiger plukker brombær” – maleri af H.A. Brendekilde (1857 – 1942).


Organist, lic.scent. Ian Heilmann skriver fra sit hjem på Thurø i Det Sydfynske Øhav:

De sydfynske løvskove er fulde af brombær (af slægten Rubus). Man kan hurtigt få rigeligt af det uigennemtrængelige og uvenligt tornede stads, som tilmed ofte fortrænger næsten al anden skovbundsvegetation. Sikkert bliver man mildere stemt senere på året, når man kan aftvinge de genstridige og hvasse ranker deres rigdom af søde, sorte bær.

Ian Heilmann

Men her i juli blomstrer brombærrene i skovene. Det mobiliserer gerne en eksklusiv kreds af botaniske specialister, som rykker ud for at kortlægge forekomsten af de over 50 såkaldte småarter af brombær. Men ellers tiltrækker de sart lyserøde brombærblomster først og fremmest mængder af insekter af forskellig slags, ikke mindst sommerfugle.

Der er stor bevågenhed omkring bestandene af de danske dagsommerfugle. Sørgeligt er det, at 11 ud af 109 arter sommerfugle herhjemme er uddøde siden 1950, hovedparten af hvilke var knyttet til skovene, som f.eks. mnemosyne, skovhvidvinge og mørk pletvinge. Desto mere grund er der til at glæde sig over, at et par af vores store og smukke skovsommerfugle holder skansen. Måske hænger det sammen med brombærrene, som breder sig i mange skove. De favoriseres nemlig af de stadigt hyppigere milde vintre. F.eks. er den store og smukke kejserkåbe ligefrem i fremgang og synes atter at have fået fodfæste flere steder på Fyn og Tåsinge.

Sommerfuglen Det hvide C, i færd med at suge nektar fra brombærblomster i skovlysning på Thurø. Dette individ har vist ikke lært stave rigtigt – det er blevet til et D i stedet. Arten hører til takvingefamilien, hvad der synes yderst rimeligt, når man betragter vingebagkanten. Foto: Ian Heilmann

Man skal søge efter skovens sommerfugle i områder, hvor skovdriften er mindre intensiv end på de sædvanlige arealer, hvor skoven bærer præg af plantage med ensartede træer. Det er f.eks. læfyldte og soleksponerede skovlysninger, omgivet af forskellige træarter af forskellige aldre, helst med våd eller sumpet bund og så allervigtigst: blomster, blomster, blomster. Dvs. tidsler, gule kurvblomster, nælder, ærteblomstrede, dueurter, storkenæb, hjortetrøst, skærmblomster, mm, udover brombærblomsterne.

Også i Thurøs skove findes enkelte små sådanne sommerfuglevenlige enklaver. På gode dage kan man være heldig at opleve syv eller flere arter sommerfugle, inklusive relative sjældenheder som hvid admiral og Det hvide C. Ja – det hedder den! På den mørke undervinge har den et lille, men skarpt aftegnet kridhvidt C. På overvingen er den flot orange med sorte pletter og mønstre. Der findes andre ”alfabetiske” sommerfugle i den danske natur: Det hvide L og Det hvide W.

Vi skal passe godt – eller rettere – bedre på vores tilbageværende sommerfugle – hvad der nærmest er ensbetydende med, at vi skal passe bedre på vores vilde flora. I naturen hænger det hele sammen – økologiens indlysende grundsætning.

Skriv en kommentar