Det drejer sig om Danmarks suverænt sjældneste plante. Ikke alene vokser den sandsynligvis nu kun ét sted i landet – den viser sig tilmed kun med mange års mellemrum. Ikke så sært, at den betragtes som dansk floras hellige gral!
Men i år skete det – for første gang siden 2006: Et blomstrende eksemplar af Knælæbe blev i slutningen af juli opdaget i skovbunden i en skyggefuld bøgeskov på Midtsjælland.
Rygtet bredte sig som en løbeild blandt entusiaster – man smed hvad man havde i hænderne og tog afsted med fuldt opladt sind og kamera, bankende hjerte og sitrende spænding: Ville man nå det før sneglene? – med tanke på, at planten i 2006 grueligt nok blev ædt af skovsnegle inden der var gået et døgn. De fleste kom for sent – men denne gang lykkedes det.
Knælæbe hører til orkidéerne, en plantefamilie med stor fascinationskraft for mange, pga. deres specialiserede levevis og særegne blomster. Mange tropiske orkidéarter slår rod på træers stammer og grene, medens samtlige Europas 371 arter er jordlevende. De er så til gengæld afhængige af samliv med mere eller mindre specifikke underjordiske svampearter, ikke mindst når de mikroskopiske orkidéfrø skal spire. For Knælæbe fortsætter denne afhængighed resten af livet.
Arten har nemlig intet bladgrønt og dermed ingen fotosyntese til at opbygge plantevæv. Den har tilmed heller ingen rødder, hvad der betyder, at dens svampepartner skal sørge for det hele: vand, næring og organisk kulstof. Resultatet er, at Knælæbens normaltilstand indskrænker sig til en forgrenet og kort underjordisk jordstængel, som svampen holder liv i. Gennem en længere årrække ophober den tilstrækkelig kraft til sin spektakulære ”undtagelsestilstand”: et overjordisk skud med blomster. Stænglen er glasagtig og svagt rødlig og bærer nogle få, men påfaldende store og mærkværdige blomster.
Hos orkidéer skiller ét af de seks kronblade sig ud fra de øvrige fem, kaldet læben. Den vender hos Knælæbe opad og er hvid med svagt rødlige mønstre og ligner en lille boksehandske eller et bøjet knæ. Deraf navnet. Blomsten dufter svagt af banan, den har ingen nektar og besøges kun yderst sjældent af insekter. Man formoder, at eventuel frøsætning udelukkende sker ved selvbestøvning i blomstens knopstadium. Planten formerer sig først og fremmest vegetativt, ved udløbere fra jordstænglen. Man kan uden overdrivelse kalde Knælæbe en sær plante.
