Klima

KOLINDSUND KAN VÆRE MED TIL AT REDDE KLIMAET

Win-win for alle – klimaet, biodiversiteten, bosætningen og landbruget…

Bestyrelsesmedlem i Kolindsunds Venner, Thøger Pauli, 8410 Rønde, skriver 8. december 2019:

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der 2 milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift.

Thøger Pauli

Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemhørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget.

Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen.

Der er vådt ude i det gamle Kolindsund. Foto: Folk & fortællinger fra det tabte land

Kolindsund kan med sine ca. 25 km2 blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se bl.a. på Filsø og Skjern Enge.

Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa for oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget.

Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Den globale forskel i CO2-aftryk gør det vanskeligt at opnå enighed om en fælles plan mod klimatruslen

Den berømte BBC tv-vært David Attenborough, der er bedst kendt fra naturdokumentar-udsendelser, kaldte klimaændringer for ”vores største trussel i tusinder af år” ved åbningen af ​​FN’s klimakonference COP24 i Katowice, Polen, for et år siden. I løbet af de næste to uger mødes repræsentanter fra næsten 200 lande så igen til COP25 i Madrid for at forhandle om, hvordan man skal imødegå denne trussel og tackle klimaændringerne på globalt plan.

Det skriver Felix Richter for statista.com, den 2. december 2019.

Felix Richter

En FN-rapport har påvist, at de globale CO2-emissioner stiger for første gang i de seneste  fire år. ”Nu er det mere end nogensinde påkrævet med en hidtil uset og presserende indsats i alle nationer. Evalueringen af ​​G20-landenes handlinger indikerer, at denne form for indsats endnu ikke er sket”, påpeger FNs emissionsrapport fra 2018, der advarer om, at de mål, der er sat i Paris-aftalen – begrænsning af den globale opvarmning til to grader celsius over det præindustrielle niveau i dette århundrede, mens vi sigter mod at holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader – bliver sværere og sværere at opnå.

At opnå enighed om en global handlingsplan mod klimaændringer er lige så nødvendigt, som det er vanskeligt. Som diagrammet illustrerer, varierer CO₂-emissioner pr. indbygger meget mellem landene, hvilket gør det vanskeligt at begrænse emissionerne på globalt plan uden at skade udviklingsmulighederne for nye økonomier, som – måske med rette – føler et begrænset ansvar for klimakrisen.

Danske svineavlere siger nej til Danish Crowns klimaindsats

CEO Jais Valeur bør koncentrere sig om svinekødsproduktionen og holde sig væk fra klimakampen, mener Danske Svineproducenter. Foto: Danish Crown

Topchefen i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown, skal koncentrere sig om at sælge kød. Ikke om at hjælpe regeringen med at løse klimaudfordringerne. Sådan lyder en opsang fra foreningen Danske Svineproducenter, der organiserer mange af Danish Crowns ejere og leverandører. Det skriver Foodsupply, dk 28. november 2019 med avisen Danmark som kilde.

Det er kun to uger siden, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, blev udnævnt af S-regeringen til at stå i spidsen for et klimapartnerskab. Jais Valeurs ansvarsområde er fødevarefremstilling og landbrug, og han indgår i et team af 13 af de øverste ledere i dansk erhvervsliv, der har påtaget sig lignende roller.

Formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg. Pressefoto.

Hos Danske Svineproducenter mener man, at Jais Valeur skulle have takket nej, da såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som fødevareminister Mogens Jensen (S) bad ham om at stå til rådighed.

– Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, til avisen Danmark.

Læs hele den opsigtsvækkende artikel her.

Venedig oplever højeste tidevand i over 50 år – skylden har klimaændringerne

To gondoler eller vandtaxier på Canal Grande nær Rialto-broen. Foto: Saffron Blaze/Wikimedia

Venedig har oplevet sit højeste tidevand i over 50 år, og det har efterladt mange af byens historiske seværdigheder og gader under vandet. Tidevandet toppede 12. november på 1,87 meter, det højeste niveau siden 1966, da det nåede helt op på 1,94 meter, ifølge data fra Città di Venezia.

Det skriver Niall McCarthy, den 13. november 2019 for statista.com.

Sankt Markuspladsen stod under mere end en meter vand i går aftes, mens Markus Basilikaen blev oversvømmet for sjette gang i de seneste 1200 år, men med fire af de seks oversvømmelserne i de seneste to årtier.

De højeste vandstande i Venedig gennem de seneste 50 år (i centimeter).

Borde og stole blev set flydende i vandet uden for cafeer og restauranter, mens vandtaxier på Canal Grande kæmpede for at landsætte turister på deres hoteller, hvoraf mange måtte klatre ind gennem vinduer. Venedigs borgmester Luigi Brugnaro sagde, at han ville erklære en tilstand af katastrofe, og at oversvømmelsen “ville efterlade et permanent mærke på byen”. Han gav for klimaforandringerne skylden og har anmodet om regeringens hjælp.

Toppen af ​​isbjerget

Nedsmeltningen af ​​de polare iskapper er et centralt diskussionspunkt, når man undersøger effekten af ​​klimaændringer på vores planet.

Denne infographic fra statista.com bruger Grønlands iskappe som eksempel og anvender aktuelle tal til at fremhæve virkningen af ​​den globale opvarmning og de effekter, dette har på isen og de omkringliggende havniveauer. I et skridt væk fra klassisk datavisualisering har statista.com tegnet en detaljeret illustration af Grønlands landkort for at skabe et virkningsfuldt billede af en truet region.

Tekst: Lottie Needham, statista.com, den 5. november 2019.

Klimaspecialister undersøger forekomsten af fine partikler i Arktis som årsag til klimaændringer i nord

Det finsk-schweiziske specialisthold på dækket af Polarstern – fra venstre mod højre: Tuija Jokinen, Tiia Laurila, Heikki Junninen, Zoe Brasseur, Julia Schmale (PSI), Lauriane Quelever og Ivo Beck (PSI). Foto: Universitetet i Helsinki

Det tyske forskningsskib Polarstern har påbegyndt sin iskolde rejse i september 2019 over det arktiske ocean. I et helt år vil isbryderen drive med pakisen, mens videnskabsfolk ombord foretager deres målinger.

Fire forskere fra University of Helsinki er med om bord, og de vil analysere den arktiske atmosfære og de processer, der finder sted i den, såsom dannelse af fine partikler. Observationer, der blev foretaget i løbet af det årelange projekt, vil hjælpe med at gøre stadig mere nøjagtige modeller for klimaændringer.
”Det, vi er mest interesseret i, er forandringer, da den nordlige halvkugle ændrer sig i et så skræmmende radikalt tempo,” siger forskningskoordinator Tuija Jokinen.

After arrival a first group of scientists surveys the MOSAiC ice floe. Foto: Alfred-Wegener-Institut / Sebastian Grote (CC-BY 4.0)

Jokinen er en af ​​de 600 forskere, der skal arbejde på skibet i det kommende år, og som hver vil tilbringe en periode på cirka to måneder om bord. På ethvert tidspunkt vil fartøjet transportere ca. 100 videnskabsfolk. Derudover tager det en ekstra måned at komme til og fra skibet.
Lauriane Quéléver, en doktorand fra Institute for Atmospheric and Earth System Research (INAR) er allerede om bord i den første fase af ekspeditionen, mens doktorand Tiia Laurila går ombord på skibet til den fjerde fase, Tuija Jokinen for den femte fase og Zoé Brasseur til den sjette etape om sommeren.
Gruppen har også modtaget træning i ekspeditionens krævende forhold, såsom levering af førstehjælp, søredning, røgdykning og beskyttelse mod isbjørne.

Læs resten

Bacondyret sviner lige så meget som 1,8 millioner biler!

Svin, svin, svin… de danske svin sviner lige så meget som 1,8 mio. biler! Foto: DC Pressefoto

Med tilladelse fra journalist Ib Helles Olesen bringer vi denne indsigtsfulde artikel fra hans virksomheds hjemmeside– god fornøjelse!

Har du glemt, at regnskoven brænder i Brasilien og Argentina for at give plads til flere sojamarker? Soja som sendes til Europa og Danmark for at sætte turbo på opfedning af svin og sikre danske svinebaroner og Danish Crown milliarder af ekstra kroner i indtægter.

En del danskere er uden tvivl temmelig ligeglade med, at regnskoven går op i røg, når bare der er billige flæskestege og koteletter i supermarkedernes kølediske.

Men kan vi tillade os at være ligeglade med regnskoven, når vi bor i et land, der hvert år producerer 30 millioner svin, og som på samme tid er i fuld sving med at vedtage en klimalov, der kræver en reduktion af vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030?

Svaret er nej! Det er da ret klima-uambitiøst, hvis vi udelukkende tænker på svinebaronerne og slagterigigantens økonomiske trivsel, eller hvad der er bedst for forbrugernes pengepung.

Læs resten

Verdenshavene bliver varmere

Foto: Enrique Lopez Garre/Pixabay.

De årlige gennemsnitstemperaturer ved havoverfladerne har fjernet sig mere og mere fra det 20. århundredes gennemsnit (1900-1999) siden 1980’erne. I 2018 var de globale havoverfladetemperaturer 0,66 grader højere end gennemsnittet i det forrige århundrede, ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

Det skriver Katharina Buchholz, 20. september 2019, for statista.com.

Mens de årlige afvigelser svinger (så nogle år tilfældigvis er varmere og andre koldere), er der til stadighed en klar opadgående tendens i datamængden. Året med den største afvigelse, der er registreret, var 2016, hvor de målte havtemperaturer lå 0,79 grader celsius højere end det angivne gennemsnit.

Læs resten

De enorme omkostninger ved naturkatastrofer

Dette diagram viser de samlede økonomiske tab som følge af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i milliarder US-dollars.

Natur- og menneskeskabte katastrofer forårsagede økonomiske tab for 165 milliarder dollars over sidste år ifølge vurderinger fra forsikringsgiganten Swiss Re. Mindst 85 milliarder dollars af disse tab blev dækket af forsikringsselskaber. Tabet fra naturkatastrofer i 2017 og 2018 tilsammen var det højeste nogensinde i en periode på to år.

Det skriver Niall McCarthy, den 3. september 2019, for statista.com.

Niall McCarthy

Camp Fire i Californien i november var verdens dyreste begivenhed sidste år, hvilket resulterede i $ 12 milliarder forsikrede tab. Det blev efterfulgt af orkanen Michael i USA og Typhoon Jebi i Japan. Globalt døde eller forsvandt mere end 13.500 mennesker under katastrofebegivenheder i 2018, en af de laveste totaler i et enkelt år.

Camp Fire var den mest dødbringende og mest destruktive naturbrand i Californiens historie. Det var også den mest dødelige naturbrand i USA siden Cloquet-branden i 1918 og står højt på listen over verdens mest dødelige naturbrande. Opkaldt efter Camp Creek Road, dens oprindelsessted, hvor branden begyndte den 8. november 2018 i Butte County, i det nordlige Californien.

Camp Fire-branden set fra Landsat 8 satellitten den 8. november 2018. Foto: NASA (Joshua Stevens).

Kød: De største eksportører af oksekød i verden

Brasilien ligger i top som verdens største eksportør af oksekød med 2,2 mio. tons. Danmark eksporterer blot 76.249 tons årligt.

Brasilien var verdens største eksportør af oksekød i 2017 såvel som i 2019 med 2,2 mio. tons (prognose). Til trods for at landet allerede var den største eksportør af oksekød, var Brasilien også blandt de lande, der oplevede at se sin eksport vokse stærkest sammen med Argentina.

Det skriver Katharina Buchholz,  den 26. august 2019, for statista.com.

Mens brasiliansk oksekød bestemt er et efterspurgt produkt i udlandet, er Brasilien også blevet kritiseret for sin kvægindustri, der er stærkest i landets centrale stater og her har forårsaget en omfattende skovrydning. Kvæg har brug for foder og plads til græsning. Millioner af hektar er blevet ryddet for at give plads til dyrene selv såvel som til sojamarker, hvis afgrøde anvendes for 80 procents vedkommende som dyrefoder overalt i verden.

Oksekød er blandt værste klimasyndere ifølge Greenpeace og FNs internationale eksperter.

De ildebrande, der for øjeblikket præger ødelæggelsen af den brasilianske regnskov, bliver forårsaget af afbrænding af træer i forbindelse med rydning af skov til soja- og kvægindustrien, såvel som af småbønder, der høster og adbrænder brændte deres afgrøder, ifølge The Guardian. De fleste brande var forårsaget af ulovlige aktiviteter, ifølge avisen.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.