Miljø

“En grundlæggende mangel på landbrugsforståelse” – foderstof- og kødindustrien er meget kritisk over for Lancet-rapport

Foderstof- og kødindustrien går nu til angreb på EAT-Lancet Kommissionens påpegning af især kødindustriens ansvar for den globale miljøudfordring.

Foderstof- og kødindustrien anklager Lancet Kommissionen for “en grundlæggende mangel på forståelse for landbrug.” Det skriver Jane Byrne for Feednavigatior den 18. januar 2019:

“EAT-Lancet kommission-rapporten, der understøtter et fald i forbruget af kød, er et andet eksempel på velmenende, men potentielt mangelfuld overvejelse om, hvordan man reducerer virkningen af ​​kost på miljøet, ifølge en række foderstof-, landbrugs- og bæredygtighedsorienterede grupper.”

Læs hele kritikken.

Lancet-rapporten:

Nye havbrug er en død sild

Store havbrug vil betyde mere forurening med tungmetaller, medicinrester og kvælstof. Her ses Samsøs borgmester Marcel Meijer i en protestaktion om bord på kutteren Anton. Foto: Greenpeace

NATUR – Socialdemokratiet trækker sin støtte til en knap to år gammel aftale, som blev indgået for at bane vej for nye og store havbrug.

Socialdemokratiet trækker nu støtten til regeringens planer om at tillade nye, forurenende havbrug, hvoraf mange var udset til at blive placeret ud for Djurslands kyst.

MF Simon Kollerup, S.

– I Socialdemokratiet mener vi ikke, at tiden er til større havbrug i Danmark. Derfor opsiger vi den aftale om havbrug, som har været indgået, siger Simon Kollerup, Socialdemokratiets fiskeriordfører til nyhedsbureauet Ritzau.

Slagtedyr i store net
Havbrug bruges til opdræt af fisk, og det foregår i store cirkulære net, som ved hjælp af flyderinge ankret til havbunden holdes flydende.

Læs resten

Her er verdens værste elektroniske affaldssyndere – og DK er nr. 3


Så udbredt som digitalisering er blevet globalt, har det selvfølgelig haft sine ulemper. Problemet med elektronik-affald er et af ​​de mere målbare. Mens smartphones har erstattet en lang række elektroniske enheder som MP3-afspillere og digitalkameraer, bliver denne fordel udlignet af en større mængde digitale enheder, der bruges af enkeltpersoner, virksomheder og regeringer samt den hastighed, hvormed disse enheder udskiftes .

Det skriver Niall McCarthy, datajournalist hos statista.com 28. februar 2019.

Mængden af E-affald vokser stadig over tid, både i absolutte tal og pr. Indbygger. I 2016 blev f.eks. 44,7 millioner tons køleskabe, fjernsyn, vaskemaskiner og andre former for elektronisk affald genereret over hele verden, og kun 20 procent af det blev genbrugt.

Glansbilledet af det pæne, rene Norge krakelerer, når man opgør nordmændenes affaldsproduktion af E-affald. Det rækker til en førsteplads.

Selvom Kina og USA genererer mest e-affald hvert år i absolutte tal, er historien meget forskellig, når man ser på forbruget pr. indbygger. Ifølge data fra Global E-Waste Monitor, der er citeret i en nylig OECD-rapport, ligger Norge i toppen af ​​det globale e-affaldsbjerg, når det kommer til volumen produceret pr. Indbygger. I 2017 genererede den gennemsnitlige nordmand 28,6 kg e-affald, mens Storbritannien ikke var langt bagefter med 24,9 kg. Og Danmark ligger skarpt i hælene på Storbritannien på en skamfuld 3. plads med 24,8 kilo.

Ikke overraskende er affaldsmængden pr. person langt lavere i udviklingslande, hvor mængden af elektroniske apparater og husholdningsapparater ikke er nær så høj.

Kommuner øger forbruget af sprøjtegift


Selvom kommunerne har indgået en frivillig aftale om at udfase sprøjtegift på offentlige arealer, stiger forbruget nu for første gang i 21 år. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening den 26. februar 2019.

Når ukrudtet i kommunerne skal fjernes, så bliver der nu i højere grad brugt sprøjtegift end tidligere.

Fra 2013 til 2016 er forbruget af sprøjtegift steget fra 1262 kg. aktivstof til 1433 kg. ifølge tal fra Miljøstyrelsen. Det sker efter et markant fald i brug af sprøjtegift i perioden fra 1995 til 2013. Her faldt forbruget med lidt over 90 procent.

For at nedbringe forbruget af sprøjtegift indgik daværende miljøminister Svend Auken, Kommunernes Landsforening (KL) og De danske regioner i 1998 en aftale om frivilligt at udfase brugen af sprøjtegift på kommunens offentlige arealer.

Læs resten

Miljøministeren sår tvivl om Aarhus Universitets miljødata


Jakob Ellemann-Jensen danser linedans for ikke at træde landbruget over de ømme tæer.

Valgkampen er begyndt, så uanset hvad virkeligheden byder på af fakta, vil politikerne de kommende måneder gå på listesko omkring den varme grød. Forskerforum.dk leverer 22. februar 2019 et strålende eksempel på den politiske linedans:

Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen går på to ben i den alarmerende kvælstofsag, hvor data afslører, at landbruget ikke har bidraget til at mindske kvælstof-udledningen, stik imod Landbrugspakkens forudsætninger. Og i sit forsøg på at balancere på de to ben har ministeren måske givet Folketinget faktuelt forkerte oplysninger.

Læs resten

Fiskefoder med antibiotika spreder resistensgener

Der fodres ved at strø fiskefoderet ud i vandet. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Ny forskning viser, at fiskefoder, der indeholder antibiotika, kan være en af de helt store syndere i spredning af antibiotikaresistens. Fiskefoderet forårsager øget antal og diversitet af gener med antibiotikaresistens i fiskens tarm. Derved fremskynder overførslen af antibiotikaresistens langt hurtigere end tidligere antaget.


Det skriver Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse den 17. februar 2019.

Den markante stigning i anvendelsen af ​​antibiotika i human- og veterinærmedicin i de seneste 70 år er hovedårsagen til den voldsomme stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Særligt dramatisk er det faktum, at mange af mikroorganismerne ikke kun er resistente over for ét antibiotikum. Det gør det ofte vanskeligt – eller endda umuligt – at behandle en række klassiske infektionssygdomme også med andre stoffer.

Ifølge Danmap 2017 anvendes der mere end et helt ton antibiotika til burfisk i Danmark, men forbruget svinger voldsomt fra år til år. Kilde: Danmap 2018.

Forskere fra Københavns Universitet og Helmholz Zentrum München har derfor sat sig for at finde årsagerne til denne udvikling. Og det er en del af denne forskning, der viser helt nye alarmerende observationer, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ’Microbiome’.

De danske havbrug har mødt stor lokal modstand. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave.

Antibiotikaresistens stiger drastisk

Selvom forskerne ved, at der er en sammenhæng imellem brugen af antibiotika og udvikling af resistens i klinisk relevante mikroorganismer, er mekanismerne bag opståen af nye resistensgener dog langt fra klar.

”Vores eksperimentelle opsætning efterligner den virkelige verdens akvakultur, idet vi tilsætter det ofte brugte antibiotikum, florfenicol, til foderet hos den gængse akvakultur fisk (Piaractus mesopotamicus). Vi kan som forventet demonstrere, at anvendelsen af ​​antibiotika fører til en signifikant stigning i gener, som giver bakterier antibiotikaresistens,” siger adjunkt Gisle Vestergaard fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, om sit samarbejde med professor Dr. Michael Schloter, Helmholtz Zentrum München.Gisle Vestergaard fortsætter:

Dr. Michael Schloter.

”Men vi ser også en betydelig stigning i antibiotikaresistensgener i nærheden af mobile genetiske elementer, som ofte er små stykker DNA, der kan hoppe fra et stykke DNA til et andet. Dette indikerer, at genoverførsel fra én bakterie til en anden kan være en væsentlig årsag til spredningen af​ antibiotikaresistens.”

Resistente gener ’hopper’ rundt i genomet

Forskernes data tyder på, at en række mobile genetiske elementer også er involveret, herunder såkaldte transposoner, og elementer der typisk findes i bakteriofager (virusser som inficerer bakterier). Disse ’hopper’ så at sige mellem genomer, og sandsynligvis kan de resistente bakterier spredes mellem tarmbakterierne på fiskene i opdrætssystemerne.

Denne viden hjælper med at forstå, hvordan resistensgener kan overføres fra én type bakterie til en anden. Disse resultater har stor betydning for udviklingen af ​​tilpassede modeller til spredningen af ​​antimikrobiel resistens, da udbredelsesmulighederne og derved også hastigheden tilsyneladende er blevet undervurderet i al for lang tid.

Læs den videnskabelige artikel om emnet.

Miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet spænder ben for FNs Verdensmål

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Hvis FNs Verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet, VFR, skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd. VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgs­mål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFRs rådgivning er uvildig. Men det er ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlig praksis at anmode ministeriet om råd om for­tolkninger af bl.a. juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren!

Biolog Søren Wium-Andersen.

I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR. Af notatet fremgår det:

På møde i Vildt­forvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhand­lingerne diskussion om status for den nationale og internationale rødlister og relationen herimellem. Mil­jøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.” Af notatet, som ikke er skrevet af mil­jøstyrelsen, men af ministeriets departement fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen speci­fik beskyttelse rettet mod rødlistede arter…”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Over­sigt over danske, globale og Europa rødlistevurderede fugle og pattedyr.” Læs resten

Ny sprøjtegift fundet i hver femte drikkevandsboring

Der skal ikke meget sprøjtegift til at forurene grundvandet. Grafik: Aarhus Vand.

Landsdækkende analyse af grundvandet afslørede rester af giftstoffet DMS i 31 af 142 prøveboringer over hele landet. 31 steder landet over er der i grundvandet fundet rester af det nyopdagede pesticid dimethylsulfamid, DMS.

Fem af stederne er indholdet af pesticidet over grænseværdien, og det bekymrer seniorkonsulent Claus Vangsgård fra vandselskabernes brancheorganisation, Danva.

– Det er alvorligt, når så stor en del af drikkevandsboringerne er forurenede af bare et enkelt stof, siger han til DR Nyheder den 5. februar 2019.

Sprøjtegiften blev i sommeren 2018 fundet i drikkevandet hos flere vandværker, som efterfølgende måtte lukke deres boringer eller blande vand fra forskellige boringer. Giften mistænkes for at være kræftfremkaldende. Læs resten

Farlige kemikalier påvist i børns engangsbleer

Ifølge de franske sundhedsmyndigheder er de mange uønskede kemikalier i engangsbleer. Foto: Wikipedia.

De franske nationale sundhedsmyndigheder, ANSES, siger, at man har fundet kemikalier i babybleer, der overstiger grænseværdierne. Blandt fundene er rester af glyphosat, der er aktivstoffet i sprøjegifte som Roundup. Det fortæller engelske BBC, den 21. januar 2019.

Prøver har afsløret niveauer over grænseværdierne for kemiske stoffer, der potentielt er farlige for menneskers sundhed. Desuden påvistes der lavere indhold af andre stoffer, herunder det kontroversielle ukrudtsmiddel glyphosat.

Ifølge franske ANSES er deres bletests de første af denne type i verden. Resultaterne har krævet en hurtig indsats fra myndighederne, der har måtte “overveje de mulige risici, som disse kemikalier kan udgøre” for babyer.

Sundhedsminister Agnés Buzyn.

Frankrigs sundhedsminister Agnès Buzyn udtaler dog, at der er “ingen alvorlig eller umiddelbar risiko” for babyers sundhed.

“Vi skal selvfølgelig fortsætte med at bruge bleer til vores babyer. Vi har gjort det i mindst 50 år,” sagde hun til nyhedsbureauet AFP.

Men i en fælles erklæring fra de franske sundheds-, finans- og miljøministre lyder det, at den franske regering har givet bleproducenterne 15 dage til at fremlægge en handlingsplan for at slippe af med de giftige stoffer.

Sundhedsminister Agnés Buzyn udtaler, at regeringen kun vil acceptere en periode på op til seks måneder for at få ændret produktionsmetoderne. Læs resten

Danske landmænd er på varig bistand

Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/jord2

Landbrugsstøtten fra EU svarer til overskuddet i dansk landbrug, hvilket er det samme som at sige, at danske landmænd ikke er i stand til at tjene deres egen løn. År efter år må de leve af EU-støtten.

 Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.

Det fremgår af en større analyse af Magnus Nørtoft, som Danmarks Statistik har offentliggjort den 1. maj 2018. Her er nogle uddrag af analysen:

Uden støtten fra EU var der ingen løn til heltidslandmændene, bortset fra minkproducenterne. Af den grund er det faktisk ligegyldigt, hvad der produceres.

I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.