Miljø

Den tikkende bombe mod grundvandet

Sprøjtegrisen har ikke kunnet nære sig – helt ud over kanten af bækken er der sprøjtet.

Jørgen Kirknæs skrev en kommentar på Facebook om nedsivning af pesticider til grundvandet, og gylle.dk har opfordret ham til at prøve at uddybe det nærmere. Resultatet kommer her:

Jørgen Kirknæs.

I 1973 startede vi et økologisk gartneri på Fyn. Alle i nabolaget, samt en fætter som var professor inden for agroforskning, hævdede at pesticider og fungicider aldrig kunne nå ned til grundvandet. Men hvad ser vi nu, den ene vandboring efter den anden, må lukke på grund af giftstoffer i vandet. Vi var mange, som dengang advarede om den tikkende bombe, der var på vej ned mod vores drikkevand,

Der kommer flere og flere pesticider i det danske grundvand, og selv om der hele tiden lukkes boringer, er der nu pesticider i hver fjerde aktive drikkevandsboring. Kommuner, vandværker og Danmarks naturfredningsforening, kræver øjeblikkelig handling, hvis vore børnebørn skal kunne drikke rent vand fra hanen.

Læs resten

Kraftigt iltsvind på fremmarch efter rekordhøst

Landbrugspakkens ekstra gødning giver noget nær rekordhøst i år, og landbruget jubler, mens iltsvindet breder sig kraftigt.

Mens landbruget jubler over udsigten til en rekordhøst takket være landbrugspakkens ekstra gødning, vokser iltsvindet i de danske farvande. Fra juli til august er arealerne med kraftigt iltsvind mere end fordoblet i de indre danske farvande. Med en udbredelse på ca. 900 km2 i de indre danske farvande er områder med kraftigt iltsvind vokset i løbet af sommeren.

Det viser årets første rapport om udbredelsen af iltsvind i de indre danske farvande. Rapporten er udgivet 1. september 2017 af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger af iltindholdet i de indre danske farvande.

Troels Toft, Seges.

Sektordirektør Troels Toft fra landbrugets såkaldte videnscenter Seges giver landbrugets adgang til at bruge mere gødning end før en del af æren for årets gode høst trods dårligt vejr. De nye kvælstofgrænser, der blev indført med Landbrugspakken, slår for alvor fuldt igennem i år. »Det mærkes både i udbytterne og i afgrødernes kvalitet«, sagde han til Ritzau 3. september 2017.

Læs resten

Trump-advokat sagsøger Greenpeace og kræver 300 mio. $ i erstatning til olievirksomhed

Protestmarch mod Dakota Access rørledningen ude for San Francisco City Hall i  november 2016. Foto:: Pax Ahimsa Gethen, CC BY-SA 4.0.

Energy Transfer Partners, der ejer Dakota Access rørledningen, har indgivet et søgsmål mod Greenpeace og andre miljøgrupper på grund af deres protester mod det omdiskuterede North Dakota-til-Illinois projekt. Sagsøgerne kræver 300 mio. $ efter den såkaldte RICO-lov (Racketeer Influenced and Corrupt Organizations), der giver mulighed for udvidede søgsmål og straffe. Det skriver organisationen DesMog 22. august 2017. Med tilladelse fra redaktøren gengives artiklen her.

Energy Transfer påstår i deres 187-siders klage, at ”formodede nonprofit og yderligtgående økoterrorgrupper, der anvender et mønster af kriminelle aktiviteter og misinformationskampagner til at angribe legitime virksomheder og industrier med fabrikerede miljøpåstande og andet påstået misbrug” har været skyld i, at firmaet har mistet ”milliarder af dollars”.

Læs resten

Lunde Larsen påbyder mundkurv til 3000 statsansatte

Her er mundkurven til alle ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet.

Med et stramt regelsæt kræver miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kontrol med al kommunikation, der foregår mellem medierne og de 3000 ansatte i Miljø- og Fødevareministeret.

De nye fælles retningslinjer for udtalelser til pressen betyder kort og godt, at alle ansatte skal kontakte presseafdelingen i egen institution, hvis de bliver kontaktet af en journalist.

Udtalelser til pressen vil fremover blive varetaget af chefer med mindre, der er tale om spørgsmål, hvor presseafdelingen har vurderet, at en medarbejder kan svare journalisten. Kontrollen med alle medarbejderes udtalelser lanceres angiveligt ”som et led i at koordinere journalistiske henvendelser og servicere medierne korrekt og professionelt.”

I dag kan medarbejdere i nogle af ministeriets institutioner udtale sig til pressen, mens det i andre institutioner er presseafdelingen og/eller en chef, der udtaler sig. Fremover skal alle udtalelser kontrolleres af ministeriets pressefolk.

Esben Lunde Larsen har mistet tilliden til de 3000 ansatte i ministeriet. Fremover skal alle udtalelser til pressen kontrolleres og godkendes.

Systematisk produktion af ’fake news’

Lunde Larsens uortodokse forhold til nyhedsformidling og pressekontakt har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har oprettet et servicekontor med det Orwellsk-klingende navn ’Kunder & Kommunikation’, der har sat den statslige produktion af ’fake news” i system.

Personalet i ’Kunder & Kommunikation’ har som opgave at levere tips til medierne om gode historier om styrelsen, men man tilbyder også grydeklare gratisartikler med billeder og grafik om ministeriets fortræffelige medarbejdere og deres værdsatte gerninger. Efterfølgende linker styrelsen på facebook og twitter til sine egne artikler, men nu forklædt som uafhængige journalistiske reportager og nyheder.

Uopfordret kontaktes medier som TV2, BT, P4, Århus Stiftstidende, Jyske Vestkysten, diverse fagblade og facebookgrupper med forslag til positive ”nyheder” og med tilbud om gratis artikler og billeder.

Siger et medie ja tak til denne hjælp, er Kunder & Kommunikation helt med på, at en lokal journalist sætter eget navn på den færdige artikel, og udgiver den som sit eget produkt. Styrelsen kan derefter linke til artiklen på sin facebook-side, hvor den fremstår som uafhængig journalistik. Til trods for at styrelsen selv har skrevet hvert eneste rosende ord og leveret både billeder og grafik.

Salget af sprøjtegifte til private haver styrtdykker

Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for et sprøjtefrit land giver store resultater.

 

Først var det rygernes tur – nu er turen kommet til sprøjtegiften i de private haver. Det skriver Pollitiken, 11. august 2017.

Flere haveejere vælger at gribe hakkejernet, lade mælkebøtterne stå eller holde igen med den kemiske bekæmpelse. Midler mod ukrudt, mos, svampe og skadedyr i parcelhushaven er gevaldigt på retur, viser Miljøstyrelsens seneste opgørelse over salg af sprøjtegift til privat brug. Det er faldet fra 63 tons aktivstoffer i 2007 til 20 tons i 2016.

Udviklingen væk fra ukrudtsgift, som med 18 tons aktivstoffer sidste år stod for 90 procent af det samlede salg, har især taget fart de seneste par år.

Læs resten

Monsanto beskyldes for korruption

De amerikanske advokater bruger skrappe symboler i kampagnen mod Monsanto.

Nyligt frigivne dokumenter afslører, at Monsanto samarbejder med korrupte embedsmænd fra den amerikanske miljøstyrelse (EPA) om at manipulere videnskabelige data. Det skriver EcoWatch 1. august 2017.

Fire måneder efter at offentliggørelsen af en mængde interne Monsanto-dokumenter skabte international kontrovers, blev flere af firmaets dokumenter udgivet i tirsdags. Det har givet nyt brændstof til en ophedet global debat om, hvorvidt landbrugskemi-giganten har tilbageholdt informationer om de potentielle farer ved Roundup og fået hjælp af det amerikanske embedsværk.

Læs resten

Sejler det i Lars Chr. Lilleholts energiministerium?

Lars Christian Lilleholt, Energiforsynings- og Klimaminister (V).

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Under overskriften ”Forståelig frustration” skriver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i Frederiksborg Amts Avis den 27.07: “Jeg kan godt forstå, hvis der er folk, der har investeret i solceller i tiltro til de gældende regler, som føler sig frustrerede over udsigten til at få ændret afskrivningsreglerne.”

Søren Wium-Andersen.

Ministeren oplyser også, at reglerne kan ændres af Energitilsynet uden om aftalepartnerne. Tilsynet, der i sin helhed er udpeget af ministeren, har som opgave uafhængigt af regeringen at fortolke de energilove, som er aftalt af politikerne og som i følge Energitilsynets hjemmeside ”i vidt omfang er rammelovgivning.”

Læs resten

Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede Cheminova

 

Oprydningen af giftdepotet ved høfde 42 måtte skatteborgerne betale, men store mængder kemiaffald ligger stadig i stranden. Foto: Bent Lauge Madsen.

Journalist Flemming Seiersen.

Flemming Seiersen, gylle.dk, har også læst bogen ”Fisk kan ikke tale”. Her får du hans personlige indtryk af giftskandalen på Harboøre Tange:

En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde. En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.

Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg  og 400 sider) ”Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath. David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.

Forsidebilledet viser Rav-Aage ved høfde 42.

To forfattere og 370.000 dokumenter

Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage.  Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.

Læs resten

“Fisk kan ikke tale” – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening

Denne anmeldelse af bogen “Fisk kan ikke tale” er skrevet af Albert Steen-Hansen til DOF-Nordjylland. Vi bringer den med tilladelse fra forfatteren.

Der er formodentligt stadig en del nulevende borgere, især i det nord- og vestjyske, for hvem det ringer, når navnet Rav Aage bringes på banen. Var det ikke noget med Cheminova, giftdepoter, høfde 42, døde fisk og fugle? Jo, i allerhøjeste grad. De fleste af os fulgte med på sidelinjen og husker sporadisk Rav Aages kamp for naturen på Rønland ved Harboøre Tange, mens nogle få den gang aktive støtter endnu har en klar (større eller mindre) erindring om, hvad der skete derude mod vest, hvor havet ”har en fortyndende virkning.”

Ja, hvad foregik der egentlig, vil mange spørge. Svaret får du i bogen ”Fisk kan ikke tale”. Køb den og læs, hvis du tør. Er du først begyndt, slipper du den ikke, førend du er ved vejs ende.

I brevet til sin far med overskriften ”Så lykkedes det far…..” , skriver Bjarne Hansen ”Nu ni år efter du forlod os, er bogen blevet færdig. Håber, du er tilfreds med den?” I sagens natur kan Aage ikke svare, men hvis anmelderen må være så fri at svare på Aages vegne, vil svaret uden tvivl have været et stort ja. I genren dokumentarlitteratur bør bogen have topkarakter. Undertiden er det en ren gyser.

Læs resten

Hvor grønt er Asnæsværket?

Asnæsværket på Asnæs ved Kalundborg er DONG Energy’s største kraftværk med tre aktive blokke, der samlet kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme. Det første produktionsanlæg, Asnæs 1, blev sat i drift i 1959, og i 1981 blev Asnæs 5,der er Danmarks største kraftværksblok på 640 MW, sat i drift. Kraftværket bruger kul som hovedbrændsel, men den store blok 5 kan også køre på Orimulsion. Olie er reservebrændsel på alle tre aktive blokke. Foto: Wikipedia.

Dette debatindlæg er skrevet af Gry Bossen, klimapolitisk talskvinde, Verdens Skove.

Asnæsværket gøres ”grønt med skattekroner” beretter flere danske medier i anledning af at DONG’s kulfyrede kraftvarmeværk omdannes til at fyre med flis. Mens DONG og Novo Nordisk smider om sig med superlativer og glæde over deres fælles projekt, så forsømmer de fine ord og skåltalerne at nævne de kæmpemæssige udfordringer, der knytter sig til anvendelse af biomasse. Biomasse er et vidt begreb og kan tage mange former.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.