Naturpleje

“Taber”-træer i Gribskov

“Taber”-bøgen.

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 3. februar 2017 i Frederiksborg Amts Avis:

Bøgetræet på billedet til venstre viser et typisk tabertræ i den kommende Nordsjællandske nationalpark. Træet har en sidegren. Derfor er det mærket med skrå streger. Om få dage er det væk. Fældet ved roden. For Naturstyrelsen har skønnet, at om mange år vil sidegrenen måske brække af og efterlade et hul i stammen. Det er ikke ønskeligt, for hullet kan ad åre udvikle sig til et potentielt redested for en ugle, en stor skallesluger eller måske en tårnfalk.

Ministeren udpegede kort før jul en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 2017 skal tage stilling til hvilke dele af den kommende nationalpark i Nordsjælland, der skal udlægges til urørt skov. Men hvorfor skal træet så væltes nu, inden planlægningen er tilendebragt? Det kunne jo være, at træet stod et sted, der bliver udlagt til urørt skov!

Alene i Nordsjælland skal der skoves 33.000 rummeter store gamle løvtræer i år. Herudover gammel nåleskov samt omfattende maskinskovninger i de yngre nåle- og løvtræsplantager.

Har ”Naturstyrelsen” en forståelse for ”natur”?

Naturstyrelsens hast med her i Nordsjælland at fælde gamle løvtræer strider mod det erklærede mål for den danske regering om at forøge biodiversiteten. Det glemmes i den løbende debat.

Søren Wium-Andersen.

Naturstyrelsen har tilsyneladende glemt, hvad begrebet ”natur” betyder. Det har intet med natur eller naturbevarelse at gøre totalt at fjerne 33.000 rummeter gammelt løvtræ. Det er ren skovdrift, begrundet af økonomien. Det er for mig uforståeligt, at Naturstyrelsen fjerner den ældste og mest interessante del af biomassen fra skovene, mens der foregår forhandlinger om, hvilke dele af skoven, der skal udlægges som urørt skov.

Jeg vil håbe på, at ministeren får stoppet hugsten af gamle løvtræer indtil resultaterne fra den arbejdsgruppe, som ministeren selv har udpeget, foreligger. For det vil være ærgerligt, om der fældes i de afdelinger af skoven, der måske skal udlægges som urørt skov om få måneder.

Flere jerseytyrekalve slipper for boltpistolen som nyfødte

Flere års indsats for at undgå at aflive nyfødte jerseytyrekalve begynder at give resultat. Samtidig forsøger avlerne at sikre, at der fødes færre jerseytyrekalve.

Skrevet af Ellen Ø. Andersen, bragt i Politiken 20. juni 2016.

Jerseystuden med nummer 1919 på øremærkerne er lige så nysgerrig som de tre andre ungkreaturer på engen. De kommer hen for at se nærmere på fotografen, samtidig med at de har travlt med at vifte nærgående fluer væk.

1919 er ikke klar over det, men den er den næste, der skal lade livet. Om et par uger vil den blive skudt på engen, slagtet hos Gelsted Slagteren og efter 15 dages krogmodning pakket i kasser med omkring fem kilo i hver, der sendes med posten til Naturkalv.dk’s abonnenter.

Det kan lyde som en krank skæbne, men 1919, som er omkring to år, får et meget længere liv i den smukke fynske natur end de fleste af dens artsfæller.

Kun mælken er økonomisk interessant
For de fleste jerseytyrekalve aflives straks efter fødslen. De er for små og vokser for langsomt til, at det kan svare sig at fede dem op til slagtning. Jerseyracen er kun økonomisk interessant for sin fede mælk.

Læs resten

Så fattig en natur i så rigt et land!

Her er hele landets naturkapital – klik her for at se det interaktive kort.

Nu er det muligt at se, hvordan naturen har det i din kommune. Naturkapitalen er en ny og unik oversigt over naturværdierne i landets 98 kommuner fra Århus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 22. januar 2017.

Hvordan ser det egentlig ud i din kommune? Det kan du nu finde ud af ved hjælp af et unikt nyt kort, som er udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Kortet opgør, hvor meget de forskellige naturtyper fylder i de enkelte kommuner, og hvor god kvaliteten af dem er. Dette er opgjort som naturkapitalen, der altså fortæller noget om naturværdien i kommunerne.

Læs resten

Groft hærværk mod fredet skov

svartingedal

En regulær motorsavsmassakre på fredet skov politianmeldes på Bornholm.

Bornholms Regionskommune politianmelder lodsejer, der har fældet en betydelig del af skoven i et nyligt fredet areal i Svartingedalen. I fredningsbestemmelserne fra 2013 står: “Skoven skal have et vedvarende skovdække, altovervejende med hjemmehørende træer og buske. Foryngelsen af skoven skal ske ved selvforyngelse, og skovdrift skal ske ved plukhugst. Gamle udgåede træer og stubbe må ikke fjernes”.

Det er DN Bornholm, der har anmeldt sagen til kommunen og bedt om at skovningen blev stoppet øjeblikkeligt, og kommunen har så efterfølgende valgt at politianmelde lodsejeren. Han fik i øvrigt 127.000 kr. i fredningserstatning.

Læs resten

Amputeret nationalpark i Nordsjælland er ikke meget værd

NationalparkNordsjælland

Nationalparkens besynderlige udseende skyldes massiv modstand fra lodsejere i Nordsjællands Landboforening. I den nye nationalpark er 87 procent af arealerne statsejede, mens blot seks procent er privatejet.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Alternativet har netop godkendt Danmarks femte Nationalpark: Nationalpark Kongernes Nordsjælland, men der er tale om et stærkt amputeret projekt, der ikke forventes at få den store betydning.

– Der er behov for yderligere udvikling, hvis Nationalpark Kongernes Nordsjælland skal blive til gavn for naturen, siger Danmarks Naturfredningsforening.

– Skal en stor nationalpark bestå af grisestalde, grillbarer og grantræer? Eller skal en ny nationalpark indeholde noget af landets ypperste natur med grønne ådale, dybe løvskove og vide sletter? Sådan kommenterede DN  i januar 2015 amputeringen af den oprindelige 40.000 hektar store projekt til de nuværende 24.000 hektar.

Ella-Maria-Bisschop-Larsen

Ella Maria Bisschop-Larsen, DN.

– Hvis danskerne skal have noget ud af deres nationalparker, så skal de indeholde noget af nationens ypperste natur. Her er det afgørende, at naturen ikke ligger i små klatter rundt i hjørnerne af parken, men derimod udgør store sammenhængende områder. her skal naturen udvikles efter klare mål. I forslaget til Kongernes Nordsjælland er naturen ikke en prioritet, men snarere en biting. Forslaget er så skrabet, at vi ikke kan støtte parken i den foreliggende udgave, sagde Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs resten

BL-sympatisør stævner DN-lokalformand for injurier

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Aakjær Gods syd for Odder.

En af de grå eminencer bag protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug har stævnet Ib Salomon, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder. Det er godsejer Johan Koed Jørgensen, ejer af Aakær Gods syd for Odder, der har udtaget stævningen mod DN-formanden, fordi han i en pressemeddelelse har skrevet en sætning, der ifølge Aakær Gods krænker godset.

Baggrunden er, at Odder Kommunes miljøforvaltning gav Aakær Gods påbud om at fritlægge et rørlagt vandløb nord for Spåkærskoven, men kommunens ledelse greb ind og ændrede påbuddet til det, der kaldes en “lovliggørende dispensation”, så rørledningen kunne blive liggende. Det skriver DN på sin hjemmeside, 19. maj 2016.

Læs resten

Lunde Larsen fupper med fiktive milliontilskud til naturprojekter

NaturListe_bevilling_uddrag

Her er dokumentationen for Lunde Larsens lånte fjer. Uddrag fra finansloven.

Ifølge en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev der i 2015 bevilget 650 mio. kr. til naturprojekter, og det skulle angiveligt være det største beløb nogensinde. Regeringen har givet de mange millioner til i alt 1387 projekter, der enten udvider eller forbedrer den danske natur.

esben_lunde_larsen

Esben Lunde Larsen (V).

“Den danske natur skal trives og have bedre vilkår, og derfor satser vi som samfund mange penge på at genoprette stadig mere natur i Danmark”, udtaler Lunde Larsen i pressemeddelelsen, der blev udsendt 21. marts. Landbrugsavisen.dk gengav kritikløst den forbløffende påstand, mens stort set alle andre egentlige medier afstod fra at viderebringe meddelelsen.

På Lunde Larsens politikerprofil på facebook lagde han samme dag kl. 09.43 ikke skjul på det politiske budskab:

“Vi gav naturen et rekord-løft i 2015. Faktisk gav vi 650 mio. kr. i støtte til projekter, der giver den danske natur et løft. Det er det højeste beløb nogensinde på et år. Vil regeringen naturen og miljøet? JA!”

Men Lunde Larsen lyver. Der er fiflet voldsomt med tallene for at få rekorden i hus, og en betydelig del af pengene stammer slet ikke fra den danske finanslov, men fra EU.

Læs resten

Alle spiser Venstres rævekage

Skov_dodtra

Dødt ved er guld værd i skovene, men redder det sommerfuglene?

Dette indlæg blev bragt i Politiken, 5. februar 2016. Med forfatterens tilladelse bringes der også her.

Man kan kun se med velvilje på Alternativets foreslag om en ny naturpolitik: ”Fri og Vild” , hvor den bagvedliggende tankegang er, at vi nu må tage et krafttag og fremme biodiversiteten. Som konsekvens heraf mener Alternativet, at dagens skovdrift bør ændres.

Men argumentationen skal være i orden, ellers bliver det bare symbolhandlinger og den slags ynder Alternativet vistnok ikke?

Det korte af det lange er, at INGEN ARTER ER AFHÆNGIG AF URØRT SKOV! Man kan derfor ikke argumentere for mere urørt skov med henvisning til biodiversiteten. At der så kan findes andre argumenter for urørt skov, er en anden sag. Men man bør kalde tingene ved deres rette navn.

Læs resten

Hvad fædrene har stjålet, skal børnene genskabe

dykker

Svømmer man ned under havoverfladen på de steder ved de danske kyster, hvor der er stenrev, ses skove, enge og sletter med alger og planter i alle mulige former og farver.  Foto: Peter Bondo Christensen, AU.

Gennem årene er de fleste større stenrev i Aarhus Bugt blevet fisket op og ødelagt til brug for byggerier på land. Ofte har der været tale om direkte pirateri, hvor entreprenante stenfiskere ulovligt har stjålet sten inden for beskyttelseszonerne. Utallige værdifulde levesteder for havets rige biodiversitet er på den måde gået tabt.

Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Kommune har nu sat sig for genskabe en lillebitte smule af fordums herlighed i skikkelse af et over- og undersøisk stenrev tæt på de bynære havnearealer. Denne naturgenopretning vil give nye naturoplevelser for byens borgere og turister.

Læs resten

Så værn dog mest om bækken

t 010

Bækken snor sig livligt og upåvirket ned ad bakkerne og ud over engen ved Gravlev Sø nær Rebild Bakker.

Bent Lauge Madsen, åmand emeritus excercens, har givet sin tilladelse til at gengive dette fine essay om de “forhadte” vandløb. Det har været trykt i en kortere version i Weekendavisen, nr. 51.

Jeppe

Overskriften stammer fra Jeppe Aakjærs “Vor Barndoms Bæk” – klik på billedet, hvis du vil læse digtet.

Det var vist ikke Jeppe Aakjærs kærligheds-hymne til de små bække, man sang ved Landbrugets delegeretmøde i Herning den 4. november. Her var bækken ellers på dagsordenen. Vandløbenes minister, Eva Kjær Hansen, kunne fortælle, at hun agtede at fjerne vandplanerne fra vandløb, som afvander mindre end10 km2. De er små, dvs. under 2 meter brede.

Af vore ca. 70.000 km vandløb er de ca. 60.000 km små. Blot ca. 15 % dem er omfattet af vandplaner. ”Disse forhadte vandløb skal ud af vandplanerne, ” som det så poetisk blev udtrykt i ministerens pressemeddelelse 5. november. Der fik Åkjær den! Og landmændene kunne glæde sig over, at vandplanernes miljøkrav ikke længere skal oversvømme og forsumpe markerne her.

Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.