Vildsvin (Sus scrofa) er udryddet, genkommet og nu igen under udryddelse, hvilket afspejler, at det ikke er alle arter, samfundet ønsker tilstede. Foto: Jonathan Kemper/Unsplash

Forskere har påvist, at verdens arter uddør i alarmerende og accelererende tempo, så vi er midt i den sjette masse uddøen af arter. Det internationale naturpanel IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) har baseret på de bedst studerede artsgrupper vurderet, at risikoen for uddøen er accelererende og, at hovedparten af risikoen for uddøen er opstået i de sidste 40 år. Men er det rigtigt?

Forfatteren Erik Buchwald leger med gekkoer. Privatfoto

Af Erik Buchwald, PhD.

Udryddelsesraten vurderes på nuværende tidspunkt op til 100 gange højere, end den har været de sidste 10 millioner år. Man kan derfor forvente, at uddøen af arter også nationalt accelererer, og at de forsvundne arter er permanent væk fra Danmark.

De alarmerende budskaber er stærkt bekymrende og kan få det til at se håbløst ud, men hvad er den mere præcise status i Danmark? Har indsatsen for naturbeskyttelse ikke hjulpet på bevarelsen af arter? I denne artikel sættes der tal på forsvinden og genkomst af arter i Danmark, som et af de mere håndfaste holdepunkter for udviklingen i biodiversitet.

Set i lyset af, at det er almindeligt og forskningsmæssigt anerkendt, at biodiversiteten generelt er udsat for en betydelig og accelererende tilbagegang, er det overraskende, at denne udvikling ser ud til at være vendt allerede for ca. 30 år siden, når der er tale om dynamikken i uddøen af danske arter”

Lav arten Usnea florida er fundet 5 gange i Danmark på 4 steder og er listet i R2019 som forsvundet (RE). Arten anses af nogle eksperter blot som en fertil form af den ret almindelige Usnea subfloridana. Også mange andre arter af lav har omdiskuteret taksonomi eller er svære at kende, hvilket gør artsgruppen vanskelig at vurdere. Foto: E. Buchwald, Småland 14. november 2021.

Analysen er baseret især på Rødliste 2019, som blev offentliggjort i 2020, suppleret med oplysninger i de tidligere rødlister fra 2010, 1997, 1993, 1990, 1986 og 1980, som i artiklen forkortes til R2010, R1997 osv. Analysearbejdet blev påbegyndt baseret på R2010 i forbindelse med mit erhvervs-Ph.D. projekt 2015-2018, men efter Ph.D. afslutningen har jeg opdateret med R2019 for at kunne medtage de mange nye oplysninger, som den indeholder. Arbejdet blev udført 2015 – 2022 i Naturstyrelsen.

KONKLUSION

Set i lyset af, at det er almindeligt og forskningsmæssigt anerkendt, at biodiversiteten generelt er udsat for en betydelig og accelererende tilbagegang, er det overraskende, at denne udvikling ser ud til at være vendt allerede for ca. 30 år siden, når der er tale om dynamikken i uddøen af danske arter.

I de seneste par hundrede år er ca. 550 arter uddøde fra Danmark, hvoraf dog 150 er kommet tilbage – ikke mindst i de seneste årtier, hvor der har været tale om netto genkomst i stedet for netto uddøen. De ca. 400 uddøde arter, som ikke er kommet tilbage, er desuden kun ”toppen af isbjerget”, idet hundredvis af andre arter er gået tilbage og er truet af uddøen. Heraf kan en del være uddøde allerede, idet de ikke er set i årtier, eller der kan være tale om tab af unikke genetiske tilpasninger til danske forhold. Mange af de uddøde arter var sjældne arter eller på kanten af deres naturlige udbredelsesområde, men en del var almindelige og udbredte i gamle dage.

Tabelværk fra artiklen

Der tegner sig et billede af, at tidligere målrettede indsatser for fredning og miljøbeskyttelse faktisk har virket og haft stor betydning. Udpræget er det dels, at en lang række tidligere efterstræbte, uddøde arter af fugle og pattedyr er kommet stærkt igen efter, at de gennem 1900-tallet er blevet fredet for efterstræbelse; dels at andre uddøde arter er kommet igen efter, at indsatsen mod forurening af luft og vand er intensiveret i de sidste 40-50 år. Og endelig at halvdelen af de tidligere uddøde arter knyttet til dødt ved er kommet igen efter, at indsatsen for beskyttelse af urørt skov tog fart med Naturskovsstrategien fra 1992. Den målrettede indsats har hjulpet, så yderligere indsats må forventes at kunne få endnu flere arter tilbage og forebygge uddøen af andre.

Eghjorten (Lucanus cervus) yngler nu igen i Danmark efter genudsætning, og er derfor ifølge IUCN (2012) ikke længere at regne for uddød.

Andre årsager til uddøen er der ifølge resultaterne ikke gjort nok for at mindske, idet der for dem er relativt få genkomne af de tidligere uddøde arter. Det gælder først og fremmest klimaforandring, som fremstår som den hyppigste årsag til uddøen, men også i høj grad arealanvendelse, idet ekstensivt jordbrug er ændret til intensivt brug næsten overalt. De kommende naturnationalparker og udlægning af urørt skov med græsning har stort potentiale for at hjælpe på dette felt og for arter knyttet til dødt ved.

Målrettet indsats for naturbeskyttelse nytter. De mange oplysninger, som findes i de danske rødlister, er et godt udgangspunkt for at målrette også kommende indsatser, så de giver maksimal samfundsmæssig og biodiversitetsmæssig nytte.

Efterskrift

I forbindelse med arbejdet i Naturstyrelsen med artiklen om uddøen og genkomst af arter i Danmark, så det ud til, at der var uoverensstemmelser mellem den danske proces for Rødlistning og de obligatoriske krav fra IUCN vedrørende rødlistning, hvilket influerer på Rødliste 2019. Der blev derfor afholdt en teknisk drøftelse med DCE (ansvarlig for Rødlisten) og Naturstyrelsen den 22. maj 2022. Konklusionen blev i Miljøstyrelsens optik:  

”De forskellige afvigelser kan påvirke afledte analyser og beregninger baseret på rødlisten, f.eks. det såkaldte rødlisteindeks (RLI), som DCE anvender til at sammenligne udviklingen over tid med. Under alle omstændigheder er det utilfredsstillende, at R2019 ikke overholder de obligatoriske krav fra IUCNs retningslinjer (2012), og at der bl.a. derfor er kritiske røster, der tager afstand fra rødlisten og dens formidling.”

Du kan læse notatet her.

Bannerbillede: Omkring 1980 ynglede kun 1-2 par traner i den danske natur. I 1990’erne begyndte en epoke med en voksende bestand, og efter årtusindskiftet tog ynglebestanden et stort tranehop fremad. Nu spås det, at tranebestanden kan nå 1.000 ynglepar. Illustration: Jens Gregersen.

Visited 6 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Robert Olesen

    Jeg kan kun anbefale at nærlæse notatet, som der refereres til sidst:
    Der er tale om en – læst med mine øjne – ret så alvorlig og væsentlig kritik, at den danske Rødlistes validitet.
    Specielt den danske tolkning og praksis for behandling af begrebet “marginalarter”
    “Mange afvigelser, f.eks. er 140 af de 146 uddøde arter med
    kun ét fund år ikke henført til NA* kategorien.” – Sagt på en anden måde: Den danske Rødlistes oplistning af regionalt uddøde arter indeholder 140 ud af 146 arter (med kun een registrering) for mange ift. IUCN anbefalinger.

    Og videre
    “Det er ikke muligt med sikkerhed at opgøre, hvor meget antallet af uddøde arter ville være reduceret, hvis der var taget fuld højde for afvigelserne i tabellen, men det kan næppe undgå at være en stor reduktion. IUCN advarer i deres manual om denne problemstilling ved at skrive, at hvis den nationale tærskel for hvilke arter, der vurderes, er sat for lavt, vil mange marginale arter blive vurderet stærkt truede grundet deres små bestande (IUCN 2012). Forholdet er dermed ikke kun relevant for uddøde arter, men også for mange andre arter i rødlisten.”

    Hæft jer ved, at IUCN advarer om, at ved at medtage marginal arter med lavere tærskel end IUCN’s anbefalinger – så vil resultaterne tegne et særkt truet billede for disse arter – Hæft jeg også ved, at det ikke kun gælder de regionalt truede arter men også de truede og arter, som også i i et ukendt omfang indeholder for mange arter.
    DCE har i processen ændret deres vejledninger, så de i fremadrettet er i bedre overensstemmelse med de internationale retningslinier – MEN det påvirker naturligvis ikke den allerede udgivne Rødliste 2019 og dens konklusioner med tilbagevirkende kraft. En opgørelse, som vi vist alle ved har været brugt som løftestang for vedtagelsen af Natur- og biodiversitetspakken.

    Vi er en del der med interesse vil følge, at næste Rødliste offentliggørelse vil overholde IUCN’s retningslinier – hvilket forventeligt vil reducere antallet af truede arter synligt og betydeligt.

  2. Michael Køie Poulsen

    “Uddød i Danmark” betyder bare forsvundet fra Danmark med muligheden for at komme tilbage. “Uddød” betyder at en art ikke længere findes noget sted i hele verden og dermed er tabt for evighed. Skal vi ikke holde op med alt skrive “uddød i Danmark” og bare kalde det “forsvundet fra Danmark”.

  3. Søren Grene

    Under overskriften “Dyrene trives fint under hegn” havde forstkandidat, Phd. Erik Buchwald (EB) d. 30. dec. i FAA et bemærkelsesværdigt debatindlæg (som FAA. 9. jan. bragte dette svar på):

    EB er en flittig forsker med et mangeårigt kendskab til arternes trivsel og udvikling i den danske natur. Det gælder særligt skovnaturen, herunder Gribskov. Desværre skuffer EB i indlægget med kun at omtale ‘den ene side af mønten’, hvilket ikke klær en seriøs forsker, men til gengæld glædede gruppeformand Thomas Brücker, S, Hillerød Byråd i et indlæg lige ved siden af.

    Angående biodoversitetskrise skriver EB i indlægget alene om tilbagegangen i dagsommerfugle, herunder tabet af 7 arter i Gribskov siden 1990. Det er en vigtig og helt relevant oplysning, men EB glemmer at nævne, at dagsommerfuglene er “den eneste artsgruppe, hvor der fortsat er markant netto uddøen i de sidste tredive år” (1). Det fremgår af en videnskabelig artikel som ind under jul udkom i tidsskriftet Flora&Fauna, hvor der på baggrund af et mægtigt datagrundlag analyseres på forsvinden og genkomst af arter i Danmark siden 1850. Artiklen bærer overskriften “Genopstandelse fra de uddøde” og er forfattet af selvsamme EB, som bla. konkluderer, at set i lyset af den almindelige antagelse: “at biodiversiteten generelt er udsat for en betydelig og accellererende tilbagegang, er det overraskende, at denne udvikling ser ud til at være vendt allerede for ca. 30 år siden, når der er tale om dynamikken i uddøen af danske arter.” Kigger man på ‘den anden side af mønten’ og undtager dagsommerfuglene (med 11 uddøde og kun 6 genkomne fra 1990-2020), så har alle andre artsgrupper (fra fugle og pattedyr til laver og svampe) siden 1990 samlet vist markant fremgang med 8 uddøde og 122 genkomne i Danmark (1). Altså for alle artsgrupper tilsammen en ‘nettogenkomst’ af 109 arter.

    I forlængelse af sit store arbejde med Rødliste-dataene har EB endvidere i juni 2022 udarbejdet et notat for Naturstyrelsen (2) , hvori han påpeger, “at der er uoverensstemmelser mellem den danske proces for rødlistning og de obligatoriske krav fra IUCN vedrørende rødlistning” (2). Dette brud med de internationale regler for rødlistning påvirker i væsentlig grad validiteten af Rødliste 2019, som gav anledning til den nationale biodiversitets-alarm i januar 2020.

    EB har flere steder med stor indsigt beskrevet hvilke plejeforanstaltninger, der vurderes at gavne forskellige truede arter og specielt i relation til dagsommerfuglene. Her kan nøje tilpassede høsletsmetoder og specifikke græsningstryk med store græssere under hegn og tilpasset de enkelte truede arter bringes i anvendelse. I indlægget i FAA fremstiller EB dette i en sammenhæng, hvor det straks tages til indtægt for den rewilding, der er planlagt for naturnationalpark Gribskov. Det kan være et rimeligt politisk synsnpunkt, men EB er helt på det rene med, at rewilding i høj grad kan være gambling med specifikt truede arter.
    Ingen tvivl om, at EB driver solid, redelig (og i disse tider modig) forskning, men formidlingen heraf skal også være retvisende. I sit debatindlæg forsømmer EB helt nuancerne, og det er påfaldende, hvordan politikeren omgående lapper det tendentiøse og misvisende budskab i sig.

    Politikere er helt afhængige af, at forskerne samlet set giver et retvisende billede af alle sider af deres forskning. EB’s forskning viser, at Naturstyrelsens (NST’s) bestræbelser de seneste 30 år på at fremme en righoldig natur, i vid udstrækning har båret frugt. Besynderligt at NST ikke med tydelig stemmeføring har talt deres eget arbejde op. Tavst har man bøjet nakken for rewilding og 75000 ha urørt skove, som svar på en biodiversitetskrise, hvis påståede karakter de godt ved hviler på et skrøbeligt fagligt grundlag, og tilmed til stor ugunst for klimaet.

    Søren Grene, forstkandidat, senior jordbruger mellem Tisvilde Hegn og Holløse Bredning
    Kilder:
    (1) http://jydsknaturhistorisk.dk/Artikler/Videnskabelige/127-37-56-Uddoede.pdf
    (2) Se vedhæftede PDF

    • Søren Grene

      Glemte link til EB’s notat: Rødliste 2019/IUCN:
      file:///C:/Users/Bruger/Documents/debat/R%C3%B8dliste%20og%20IUCN[18150]%20Erik%20Buchwald.pdf

Skriv en kommentar