Danish Crown vil gerne hjælpe kødkoncernens leverandører, svineproducenter og kvægavlere, til en grønnere profil og har derfor søsat et projekt med point for ethvert tiltag hos producenterne, der kan tilskrives en smule positiv betydning for biodiversiteten, uden at selve produktionen anfægtes. To toneangivende biodiversitetsforskere har sagt ja til at hjælpe kødkoncernen og foreslår bl.a. et system med naturkvoter, der kan handles, så indsatsen for biodiversiteten ikke nødvendigvis skal finde sted på den bedrift, hvor landbrugsproduktionen foregår, men kan foregå ved at yde økonomisk støtte til f.eks. den danske naturfond
Efter samråd med DCE og SEGES har Danish Crown selv udarbejdet et foreløbigt pointsystem, som kødkoncernen har betalt de to biodiversitetsforskere Hans Henrik Bruun, KU, og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, AU, for at blåstemple. Forskerne afleverede deres kommentarer i et 16 sider langt fagligt notat i september 2021, som blev publiceret af Aarhus Universitet. Du kan læse notatet her.
Danish Crowns pointsystem
Her kommer et udpluk i de to forskeres rådgivning og kommentarer til pointsystemet:
“Vi er blevet bedt om at kommentere på og foreslå forbedringer af i dette notat. Systemet er opdelt på to kategorier af arealer, nemlig dyrkningsarealer og naturarealer. Inden for hver af disse kategorier er der oplistet en række mulige indsatser, som er tildelt pointtal (se tabel 1 ovenfor). Vores kommentering og revision af dette oplæg er opdelt på et afsnit om principperne for indsatsvurderingen, et afsnit med forslag til revision af listen over relevante indsatser, et om vægtningen af indsatserne i pointgivningen, og et om den endelige beregning af effekten af indsatserne på ejendomsniveau.
(…)
Mulighed for naturkvoter
Et generelt pointssystem, som fungerer uanset typen af ejendom, areal og indsats vil kunne muliggøre habitat offsetting/banking, altså at man kan handle med naturkvoter, sådan at en indsats for biodiversiteten ikke nødvendigvis skal indlejres på den samme bedrift hvor landbrugsproduktionen finder sted, men måske kan lægges mere optimalt og omkostningseffektivt i et naturområde, hvor der investeres i en bedre naturbeskyttelse og naturgenopretning. Det er dog også muligt at dette skal generaliseres yderligere ved at tildele en fast værdi til en bestemt udbyder af naturbeskyttelse – fx den danske naturfond – baseret på en middelværdi af denne udbyders omkostningseffektivitet i arealdisponering og naturgenopretning.
Pointsystem vs. Dansk Naturindikator
Aarhus Universitet har udviklet en dansk naturindikator, som netop lægger op til at vurdere naturindsatsen ved at sammenholde naturens tilstand, naturens beskyttelse og genopretningen af de naturlige processer. Den danske naturindikator er tidligere foreslået som et brugbart grundlag for at målsætte og benchmarke naturindsatsen hos Danish Crown (Ejrnæs, et al. 2021). Den danske naturindikator er dog baseret alene på tilgængelige arealdata på nationalt niveau og har derfor ikke samme detaljeringsgrad som et pointsystem, som det der er behandlet i dette notat. Desuden er naturindikatoren endnu mere generaliseret i vurderingen og uden en konkret indsatsbeskrivelse. Det vil dog være hensigtsmæssigt at de to systemer er nogenlunde afstemt, så de begge giver et retvisende og sammenligneligt billede af indsatsen for biodiversiteten – ellers vil systemerne miste troværdighed i offentlighedens øjne.”
Det er AU når de er bedst!
Vil miste troværdighed…..hmm min troværdighed har ingen af de nævnte forskere, og når jeg så tænker på hvem der står bag initiativet bliver jeg endnu mere skeptisk.
jeg kan godt se, at det ikke er nemt. Når landbruget ingenting gør så er får de hug og når DC prøver at lave et pointsystem der skal fremme naturindsats og biodiversitet så ser man også kun hullerne i osten.
Svært at lave kødproduktion uden at fodre dyrene, så det er klart, at der skal tænkes kreativt, når nu landbruget gerne fortsat vil have del i de støttekroner, der i stigende grad fjernes fra produktion og i stedet ydes til “biodiversitet”.
Biodiversitet har Ejrnæs haft helt med at få¨regeringen og samtlige medier til at tro fremmes ved at indhegne
naturarealer og der sætte heste, kreaturer og andre “nøglearter” ind i et højt antal kg “biomasse” pr. hektar.
Også skovejere kan i øvrigt få særlig støtte, hvis de omlægger skovdrift til “urørt skov,” hvor dyr, der ikke må fodres skal gå i indhegning.
Helårsgræsning uden fodring – selv på arealer, hvor der ingen græs er, er blevet den nye trend i forvaltning af natur og skove, hvor “biodiversiteten” skal styrkes.
Spørges der efter belæg for metoden, henviser minister Lea Wermelin til rapport dce 425,fra Århus, selv om der i denne rapport udtrykkeligt står, at der mangler undersøgelser, der underbygger metodens effekt.
Undskyld mig, med hvad vil de to bemeldte forskere fra AU ikke gøre for penge?? Kaster op 🤮 og er virkelig træt af at man skider på miljøet og dyrene både fra Danish Crown og forskernes side – utroligt at det eneste erhverv der er på evig overførselsindkomst kan vedblive at sno sig udenom når politikerne kigger på det ( når så mange af os andre sagtens kan se der er noget helt galt ).
Husk nu, at jo mere uenig du er med nogen, desto pænere skal du skrive…
Har Jais Valeur og seges mistet jordforbindelsen når de hyrer 2 af de mest rabiate forkæmpere for rewilding, helårsgræsning uden tilskudsfodring, samt mindre dyrevelfærd, seniorforsker, Rasmus Ejrnæs og lektor, Hans Henrik Bruun som rådgivere?
Ulf Nielsen