Det er denne gamle betonmur, der ikke kan opnås enighed om at fjerne. Foto: forfatteren.

Haller Å er et mindre tilløb til Karup Å, ca. 9 km. langt. Den øverste del ligger administrativt i Silkeborg Kommune, den nederste del i Viborg Kommune. Det senere omtalte Sangild Dambrug ligger i Silkeborg kommune og den omtalte spærring i Viborg Kommune. Åen forløber i en smuk ådal omgivet af udyrket natur og er uden forurening, men den rummer ingen ørreder på grund af en gammel betonmur på tværs af åen.

Det skriver Leif Egholm Pedersen, tidl. praktiserende læge, i denne artikel for gylle.dk.

Det er denne havørred, det hele drejer sig om. Foto: Wikipedia.

Karup Å er berømt for sine havørreder. Havørreder yngler i små vandløb som Haller Å, hvor fiskeynglen vokser op, inden den svømmer ud i havet. Men der er ingen ørreder i en stor del af Haller Å. Hvorfor ikke? Fordi der ca. 2 km fra åens indløb i Karup Å findes en spærring, en betonmur, tværs over åen. Ingen fisk eller andre dyr kan passere denne spærring og komme videre til de ca. 7 kilometer af åen, der ligger på den anden side af spærringen. Der er ikke engang et ålepas.

Neden for denne spærring har el-fiskeri ved DTU Aqua vist en god bestand af havørreder, og opstrøms spærringen ville der kunne opvokse flere hundrede havørreder årligt (DTU Aqua, mundtlig meddelelse).

Denne betonmur er den sidste af flere spærringer, der er tilbage i Haller Å. Muren var engang en opstemning til brug for et nu nedlagt dambrug. Dvs. at betonmuren, en effektiv spærring for faunaen i åen, ingen funktion har længere. Hvorfor så ikke få den fjernet?

Forklaring følger.

Der har været flere spærringer i Haller Å i tidens løb. Der har været en vandmølle i tidernes morgen og der har været engvandingsanlæg, der havde ”sluser” (benævnelsen på de gamle kort) og i nyere tid flere dambrug. Alle dambrug undtaget eet er opkøbt af kommunen og fjernet. Det eneste tilbageværende dambrug i Haller Å er Sangild Dambrug.

Den første forudsætning for at havørrederne kan gyde i Haller Å, er at de kan finde ind i åen! Det har de i mange år haft vanskeligt ved, idet Haller Ås udløb i Karup Å var uheldigt placeret i indløbskanalen til Karup Elværks Dambrug. I 2001 blev udløbet flyttet til Karup Å´s hovedløb, sådan at havørrederne nu bedre kan finde op i Haller Å.

I december 2014 kastede politiker Jarl Gorridsen (V) den sidste sten i en af mange gydebanker, da Silkeborg Kommunes renoveringsprojekt for Haller Å var færdigt og blev indviet. Men der var ingen ørreder i åen og det er der stadig ikke. Jarl Gorridsen var formand for Silkeborg Kommunes plan-miljø og klimaudvalg. Foto: forfatteren.

I 2014 udførte Silkeborg Kommune genopretning i sin del af Haller Å ved at udlægge talrige gydebanker, lave genslyngning og okkerbekæmpende indgreb og senest er den eneste spærring i Silkeborg Kommunes del af åen fjernet, nemlig den ved Sangild Dambrug, med andre ord er denne del af åen klar til at tage imod havørreden. Der er bare ingen ørreder, der kan komme dertil!

Grunden til at Viborg Kommune ikke kan fjerne den sidste spærring i åen, betonmuren, er at det i Haller Å eneste tilbageværende dambrug, Sangild Dambrug, i givet fald vil kræve erstatning. Sangild Dambrug ligger nemlig opstrøms for spærringen, og vil ikke have vildfisk i åen, fordi disse ville kunne smitte Sangild Dambrugs fisk med virus og dambruget lever af at sælge garanteret sygdomsfri ørredrogn. Til det brug er spærringen jo yderst nyttig og loven er sådan, at dambruget er berettiget til erstatning, hvis spærringen nedlægges.

Leif Egholm Pedersen.

Man skulle tro, at dambruget i sin tid oprettede en garanteret smittefri produktion af rogn for egen regning og risiko, idet en myndighed næppe kunne eller ville garantere at spærringen ville være på plads til evig tid (min vurdering) – og at en nedlæggelse af spærringen ligeledes ville være for egen regning og risiko, men sådan er loven ikke skruet sammen. Alle der lider skade ved åens genopretning, er berettiget til erstatning.

Her ligger problemet begravet: Viborg Kommune har en plan klar for nedlæggelse af spærringen, der er anført i Statens vandområdeplaner, og samtidig restaurering af åen, men projektet kan ikke iværksættes før der er enighed om erstatningens størrelse. I referat fra nylig afholdt møde mellem dambrug og kommune oplyses at Viborg Kommune vil give en erstatning på 1,3 millioner kroner og kravet er 12,6. Dvs. en uoverskuelig stor difference. Af mødereferatet fremgår at der diskuteres forskellige mulige løsninger, som man vil vende tilbage til. Det bliver spændende at se hvornår det bliver og om Viborg Kommune kan få løst opgaven at få fjernet denne totale faunaspærring, der i sig selv ingen som helst funktion har.

Konklusion: De smukke ord om at Haller Å er målsat til at være gyde- og opvækstområde for laksefisk og til at have god økologisk tilstand og at det er almindelig kendt at fjernelse af fysiske spærringer i vandløb er vigtige for fiskenes overlevelse er gode hensigtserklæringer. At få dem ført ud i livet er en anden sag; det er en tung proces at få rettet op på fortidens uheldige dispositioner. Penge er det hårdeste stof.

Bannerbillede: Haller Å. Foto: Leif Egholm Pedersen.

Visited 6 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Tak for en virkelig godt skrevet artikel. Den rammer præcis hele virkeligheden.

  2. Ja fortidens tåbeligheder slår hårdt og koster. Viborg kommune må til lommerne så Åen kan komme tilbage til fordums storhed.

  3. Måske skal vi bede forbrugerne om at stoppe med at købe ørredrogn!

  4. Carsten Troelsgaard

    Det er bedrøvende at opleve stagnerende åer berøvet meget af det friske kildevand der gør dem levende, men som forsvinder når byerne har fået deres. Der er til gengæld ikke noget der kan få mig op på mærkerne i begejstring når jeg ser en opstemning som på billedet. Når det store drop i vandhøjden bliver udlignet kan det blive til rigtig mange meter første-klasses å med gydebanker og andre fiske-finurligheder, hvis der kan blive råd til det.

  5. Hans Rødsgaard-Mathiesen

    Flot og velskrevet artikel. Rammer problemstillingen “spot on”.

Skriv en kommentar