Uanset hvor lækre udenlandske frugter og bær tager sig ud, så er de alt for ofte belastede med rester af sprøjtegifte. Der er derfor kun et sikkert valg: Økologiske produkter. Foto: Piqsels

I 79 procent af alle de i 2022 undersøgte ikke-økologiske frugter fandt man pesticidrester, og ser man kun på de danske frugter var det 51 procent, der indeholdt rester af pesticider

Læs hele 2022-rapporten

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har netop udgivet sin årlige pesticidrapport for 2022, hvor det fremgår, at der i gennemsnit er rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager. Det gælder især mange af de frugter og grøntsager, som danskerne bruger flittigt til jul

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse 5. december 2023.

Appelsinskal og æbler til glöggen, kanel til risengrøden og lækre brunede kartofler juleaften. Julen er lige om hjørnet, men det er ikke en festlig nyhed, at der er pesticidrester i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager, der bliver solgt i de danske butikker. Det viser pesticidrapporten, som Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet netop har udgivet for 2022. Hvert år kontrollerer de en række fødevarer for pesticider.

”Julestemningen daler en smule hvert år, når pesticidrapporten udkommer. Alle mennesker burde kunne nyde at skrælle en klementin eller drikke et glas glögg med en god fornemmelse i maven. Jeg må igen og igen konkluderede, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil undgå at få syntetiske sprøjtegifte indenbords,” siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening.

Louise Køster, ØL

I 79 procent af alle de undersøgte ikke-økologiske frugter fandt man pesticidrester, og ser man kun på de danske frugter var det 51 procent, der indeholdt rester af pesticider.

I ikke-økologiske grøntsager var der pesticidrester i 42 procent og i danske grøntsager var det 20 procent, der indeholdt rester, viser rapporten.

”I Økologisk Landsforening stiller vi os uforstående overfor, hvorfor det fortsat er tilladt at anvende pesticider. Forekomsten af syntetiske sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand. Et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi,” siger Louise Køster

Forbrugerne har også magten

Den økologiske citron er populær. Skallen og frugten bruges til stort set alting – både i julen, men hele året rundt. Coops tal viser, at 82 procent af alle solgte citrusfrugter i deres supermarkeder, er økologiske. Det tyder på, at de danske forbrugere godt ved, hvor vigtigt det er at vælge den økologiske udgave, når de skal vælge citroner. Men når de skal vælge klementiner, som er en populær spise – ikke mindst hos børnene – så er det kun 37% af de solgte, som er økologiske.

”Som forbruger har du meget at sige. Hvis du vil skåne dig selv og andre for pesticidrester, så grib ud efter det røde Ø, når du handler. Men vi har stadig en stor opgave i at fortælle forbrugerne om fordelene ved at vælge økologisk frugt og grønt,” siger Louise Køster.

Hos de kemiafhængige agroproducenter, der udgiver landbrugsavisen, tager man det ganske roligt, at halvdelen af de danske produkter rummer rester af sprøjtegifte. Skærmbillede

FAKTA

Hvis man vil spare sig selv og sin familie for pesticidrester, kan man gøre en stor forskel med en lille indsats. Ved at vælge økologi hver gang man køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan man således næsten halvere sit indtag af pesticider.I pesticidkontrollen blev 255 forskellige typer af fødevarer analyseret for pesticidrester fordelt på i alt 2176 prøver. Se rapporten her.

Pesticidrapporten for 2022 viser, at 79% af alle stikprøver af konventionelt dyrket frugt indeholder rester af pesticider. Det samme gælder for 42% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 29% af prøverne af konventionelt dyrket korn.

”Pesticidrester er fundet i 51% af den danske frugt. Kigger vi ud i Europa er tallet 86% for frugt høstet i Europa – og 83%, når frugten er dyrket uden for EU,” siger seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet bygger på kontroldata fra hvert kvartal, som bliver offentliggjort løbende i kvartalsrapporter. De bliver erstattet med publicering af årsrapporten.

Sprøjtegifte mistænkes for at kunne forårsage en lang række lidelser, bl.a. nedsat sædkvalitet hos mænd, hvilket er et hastigt voksende problem i Danmark. Foto: Julemannequin/Piqsels

Rapporter fra pesticidkontrollen er tilgængelige på DTU Fødevareinstituttets website: Pesticider i kosten.

Bannerbillede: Udenlandske frugter er oftere belastet med sprøjtegifte end danske. Billedet er fra en frugt- og grøntbutik i Barcelona, Spanien. Foto: Davidson Luna/Unsplash

Tabel fra 2022-rapporten afslører den forbudte sprøjtegift Chlorpyrifos i en lang række importerede fødevarer og krydderier, til trods for at det er en gift, der er så farlig for mennesker, at den siden 2020 har været totalforbudt i EU. Men selskabet FMC Agricultural Solutions Danmark, der ligger i Harboøre i Vestjylland, og også kendes under sit gamle navn Cheminova, producerer og eksporterer chlorpyrifos i stor stil til lande uden for EU, især Pakistan. Ganske vist anses giften for at være så farlig, at selv det mindste fund i slutprodukter er for meget. Men det er kun på europæisk jord, det er forbudt at bruge den, mens produktion og eksport er lovligt.
Visited 67 times, 17 visit(s) today

Kommentarer

  1. Per Bennicke

    Det er helt problematisk, at regeringen vil afskaffe Ø-mærket netop nu – det kan kun henlede opmærksomheden på, at samme vil yderligt gavne det “traditionelle landbrugs” giftsprøjtning overalt.
    Føj!
    Per Bennicke

  2. Tak for dette vigtige indlæg, der også kan huske os selv på, at hvis noget er giftigt/ ødelæggende – direkte eller indirekte, så er det også giftigt for for alt andet liv, på den her planet.

  3. Pingback: Er du gravid og bor tæt på sprøjtede marker, tisser du mere glyfosat end andre | Gylle.dk

Skriv en kommentar