Gammeldags fældefangst er stadig muligt ved enkelte forekomster og skåner miljøet for gifte, men på virksomheder og landbrug er det næppe overkommeligt at skulle kontrollere et stort antal fælder. Privatfoto

Datadrevet skadedyrsbekæmpelse kan betyde farvel til gætværk og brug af farlige gifte

I årtier har skadedyrsbekæmpelse fokuseret for meget på symptomet snarere end den egentlige årsag. Denne tilgang er både ineffektiv og unøjagtig, og problemerne har en tendens til at vende tilbage. Det er tid til at stoppe med at tælle fangster og måle det, der virkelig betyder noget.

Sådan lyder det i en annonce fra Anticimex SMART 🎯, som hævder at kunne beskytte din virksomhed 24/7 ved at løse årsagen til dine skadedyrsproblemer. Og det endda uden at bruge den mindste smule gift…

Med konstant overvågning og øjeblikkelig responstid forhindrer SMART dyre skader på en bæredygtig og giftfri måde, så du ikke længere behøver at bekymre dig om skadedyr. Når du har fået installeret Anticimex SMART, er enhederne altid på vagt. Hele dagen. Hele ugen. Hele året. Nogle enheder overvåger. Nogle bekæmper skadedyrene. Nogle gør begge dele.

Al information om evt. skadedyrsaktivitet eller fangst meldes til det centrale system, så der kan sættes hurtigt ind. Så et eventuelt problem holdes på et minimum. Samtidig giver de indsamlede data det store overblik og dokumentation.

Læs meget mere om Anticimex SMART her

Giftdræbte rotter kan stadig forekomme

Selvom det er muligt at bekæmpe disse irriterende gnavere uden brug af giftige stoffer, så accepterer Miljøstyrelsen stadig, at det foregår, trods risikoen for resistens og selvom den utilsigtede forgiftning af både fritlevende fugle og pattedyr er til stede. Styrelsen har dog udarbejdet et omfattende regelsæt for brug af rottegift, der gør det særdeles besværligt at være kemibaseret rottefænger.

Her kan du se hvilke krav, der stilles til anvendelsen af rottegift. Miljøstyrelsen skriver:

”Rottegifte er meget stærke midler, der er virksomme i ganske små doser. Ikke kun overfor rotter, men også overfor mennesker, pattedyr, fugle og vandlevende dyr. Dyr der æder forgiftede rotter risikerer selv at blive forgiftede (såkaldt sekundær forgiftning).

For at mindske risikoen for at mennesker og andre dyr end rotter forgiftes, stilles der følgende krav til besiddelse og bekæmpelse med rottegift:

  • Det er kun autoriserede rottebekæmpere, der må besidde rottegift.
  • Det er kun R1-autoriserede rottebekæmpere, der må udlægge rottegift hos private.
  • R2-autoriserede må kun anvende visse rottegifte og kun på egen erhvervsejendom
  • Rottegiften må kun anvendes i og omkring bygninger, og kun i en afstand af op til 10 meter fra en bygning. Der findes dog mulighed for kildebekæmpelse se vurderingsvejledningen
  • Rottegiften skal anbringes i aflåste foderstationer, så mennesker og dyr ikke kan komme i kontakt med giften.
  • For brug i kloakker: rottegiften skal være fastgjort i kloakken, så giften ikke kan skylles væk.
  • Af hensyn til faren for sekundær forgiftning af rovfugle og rovdyr skal rottebekæmperen indsamle døde mus og rotter to gange ugentligt eller efter behov og bortskaffe dem som dagrenovation.
  • Giftrester og emballage skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
  • Foderstationer skal være påført en tekst, hvoraf det fremgår, at der foregår bekæmpelse af mus og rotter i området, og hvorledes man forholder sig i tilfælde af forgiftning.
  • Rottegift må kun udlægges i forbindelse med en bekæmpelse og ikke benyttes til permanent bekæmpelse af mus og rotter.
  • Rottegift må ikke benyttes til permanent bekæmpelse af mus og rotter, såsom forebyggende brug i sikringsordninger.
  • Rottegift skal opbevares under lås og utilgængeligt for børn.
  • Rottegift må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.
Hos Dansk Ornitologisk Forening har man gentagne gange oplevet, at sjældne rovfugle er blevet fundet giftdræbte som denne røde glente fra 2005. Det skyldes ofte ulovlig anvendelse af stærke gifte, men det kan også forekomme som resultat af brugen af rottegift. Foto: DOF/Dan Rasmussen

Indberetning af ulovlig anvendelse af rottegift

Hvis du får bekæmpet rotter, og oplever at nogle af de ovenstående krav overtrædes, kan du indberette den ulovlige anvendelse af rottegift til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Se nærmere på “Hvordan indberettes ulovlig brug af rottegift?”

Hvordan indberettes ulovlig brug af rottegift?

Hvis du oplever, at kravene til anvendelse af rottegift ikke overholdes, kan du indberette det til Miljøstyrelsen Kemikalieinspektion på det elektroniske indberetningsskema, hvor dokumenter og billeder kan vedhæftes.

Det er muligt at indberette anonymt. Du skal blot undlade at udfylde feltet med kontaktoplysninger i det elektroniske indberetningsskema. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du indberetter anonymt, har Kemikalieinspektionen ikke mulighed for at kontakte dig, hvis der mangler oplysninger. Det er derfor vigtigt at alle oplysninger fremgår af indberetningen. Du må hellere skrive for meget end for lidt.

Følgende informationer skal gerne indgå i indberetningen:

  • På hvilken adresse er giften udlagt?
  • Hvornår begyndte/hvornår observerede du giftudlægningen?

Hvis det er et bekæmpelsesfirma der har udlagt giften:

  • Bekæmpelsesfirmaets navn
  • Eventuelt bekæmperens navn

Hvis bekæmpelse varetages af et privat firma du selv har indgået aftale med:

  • Kopi af den aftale du har indgået med firmaet

Billeder der er relevante for sagen. Dokumentation med billeder er vigtige for videre behandling af sagen det kan f.eks. være

  • Billeder der viser giften tæt på
  • Billeder taget lidt på afstand, så omgivelserne vises.”
Visited 70 times, 20 visit(s) today

Kommentarer

  1. Nora Tams

    Enig – nej tak til forgiftning af naturen.
    I øvrigt er det interessant at vi – mere eller mindre konsekvent – opfatter nogle arter for så irriterende/ farlige/sygdomsbærere eller så unyttige at vi må slippe af med dem i en fart. Det kunne være rotter, stikmyg, kålsommerfuglelarver, lus, skvalderkål, bakterier organismer vi generelt kalder for skadedyr eller ukrudt eller sygdomsbærere. Men alle disse kræ er jo vigtige i den verden vi lever i – så det er vigtigt at samarbejde med den natur vi er en del af og huske på Carsons “Det Tavse Forår” – Goulson´s “Den tavse klode” gylle.dk

  2. Nora Tams

    Samt Gylle.dk – ikke at forglemme, som der skulle have stået ovenfor

Skriv en kommentar