Hvis vi bliver bedt om at skifte kødet i en spaghetti bolognese ud, vil flest af os hive grøntsager og svampe frem på skærebrættet. Foto: Katie Smith/Unsplash

2022 har skubbet til indholdet på danskernes tallerkener. Pris er nu en ledende årsag til at spise mindre kød. Læs hele Coop Analyses årlige vegetarundersøgelse her

Flere kødfri aftensmadstallerkener

2022 er det år, hvor flest danskere har 3-6 ugentlige kødfrie aftensmåltider. Med 16% er andelen, der har svaret, at de 3-6 dage om ugen ikke spiser hverken kød, kødpålæg, fjerkræ eller fisk til aftensmad på sit højeste siden 2018. Samtidig er andelen, der har mindre end ét ugentligt kødfrit aftensmåltid, på sit laveste med 57% af de adspurgte, hvilket svarer til lidt mere end halvdelen af danskerne.

Det fremgår af Coop-analysen 2022, som analysechef Lars Aarup offentliggjorde 20. september 2022.

Klima og sundhed er stadig størst, men pris bliver vigtigere

Blandt alle de adspurgte der har ét eller flere kødfri måltider om ugen, er klima/miljø og sundhed de to største årsager til at undgå at spise kød, med 34% af de adspurgte, der angiver det som en af de primære årsager.

En fjerdedel (25%) af de adspurgte har i år angivet pris som årsag, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2021. Dermed er pris den tredje mest angivne årsag til at undgå at spise kød og rangerer i år for første gang højere end dyrevelfærd.

Halvdelen mener, at momsen bør sænkes

For første gang siden 2018 er halvdelen (51%) af de adspurgte ”helt enige” i, at momsen bør sænkes på frugt og grønt. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2021. Andelen, der er ”overvejende enige” er omvendt faldet med tre procentpoint til 26% siden sidste år. Tendensen blandt de tidligere års undersøgelser har ellers været at andelen, der er ”helt enige” er faldet langsomt, mens andelen, der har svaret ”overvejende uenig”, ”hverken eller” eller ”overvejende enig” er steget.

Hver tredje er enig i nationalt mål for CO2-reduktioner i offentlige køkkener

Jo yngre, desto større sandsynlighed for, at du er enig i, at der bør indføres et nationalt mål for CO2-reduktion for maden i de offentlige køkkener i Danmark. Således har hver femte (19%) af de 18-34-årige angivet, at de er ”helt enige” og hver fjerde (25%) at de er ”overvejende enige.” Den yngste aldersgruppe har også den højeste andel ”Ved ikke”-besvarelser på 13%.

Samtidig er hver fjerde (24%) 55-74-årige ”helt uenige” og cirka hver ottende (13%) ”overvejende uenige.” På tværs af aldersgrupperne er der en stor andel på mere end hver fjerde (27-28%) der har svaret ”hverken eller.”

Vi vil helst erstatte kødet i vores bolognese med grøntsager og svampe

Hvis vi bliver bedt om at skifte kødet i en spaghetti bolognese ud vil flest af os hive grøntsager og svampe frem på skærebrættet.

Særligt grøntsagerne ser vi som et godt alternativ. 41% har svaret, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” ville skifte kødet ud med grøntsager. For svampe gælder det 31% og for bælgfrugter 26% af de adspurgte.

Blot én ud af 10 (10%) ville ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” vælge at skifte kødet ud med kødalternativer såsom hakket plantefars. Samtidig har næsten halvdelen (45%) svaret at de ”slet ikke” ville skifte kødet ud med kødalternativer.

“Kødtempler” som legendariske Jensen’s Bøfhus mærker udviklingen på virksomhedens økonomi, der kæmper mod blodrøde tal. Privatfoto.

Hummus og falafel er faste gæster i det danske køkken

Mere end halvdelen (56%) af danskerne har købt hummus før og mener, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil købe det igen. For falafel er andelen 48%, altså lige knap halvdelen. Plantedrik såsom havre-, soja- og mandeldrik lander på en tredjeplads over de plantebaserede produkter flest af os har købt, og sandsynligvis vil købe igen med 30% af de adspurgte. Her er der dog lidt flere, der har svaret at det er ”sandsynligt” at de vil købe det igen, end ”meget sandsynligt”.

Særligt de yngre danskere spiser mere plantebaseret. To ud af tre (65-66%) har købt og vil sandsynligt/meget sandsynligt igen købe hummus og falafel. Halvdelen (50%) køber og drikker fast plantedrik og to ud af fem (42%) har købt plantebaseret pålæg og mener at det er sandsynligt, eller meget sandsynligt at de vil købe det igen.

Stegt pattegris er på vej ud ifølge Coop-analysen. Privatfoto

Selv de mindst populære produkter, sojagranulat og tempeh, har hver femte (20%) af de 18-34-årige købt og regner med at købe igen. For de 55-74-årige er andelen blot 2%.

Vi bliver flere og flere fleksitarer

Antallet af fleksitarer, ser ud til at stige lidt år for år. Hvor det i 2019 var 10,2% der beskrev sig som fleksitarer er det i 2022 12,9%. Andelen der har svaret ”Jeg spiser kød” er samtidig i 2022 på det laveste siden 2019 med 73,7%. I 2019 ændrede vi spørgsmålsformuleringen for ”Jeg spiser fleksitarisk” fra ”vegetarisk én eller flere dage om ugen” til ”vegetarisk de fleste af ugens dage”, hvilket er forklaringen bag det store spring i antal fleksitarer og kødspisere fra 2018 til 2019.

Andelen af danskere der beskriver sig selv som kødspisere, fleksitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere ligger nogenlunde stabilt. I 2022 beskriver 2,3% sig som pescetarer, 2,2% som vegetarer og 0,8% som veganere.

Kigger man på de forskellige aldersgrupper er det tydeligt, at det i højere grad er de yngre danskere fra 18 til 34 år, der fravælger kødet.

Færre end to ud af tre (63,9%) 18-34-årige beskriver sig selv som kødspisere. For de 35-54-årige er andelen 75,8%, eller tre ud af fire, og for de 55-74-årige er det 79,6%, eller lige knap otte ud af ti. Den lavere andel unge kødspisere er let at forstå, for det er også blandt de 18-34-årige at man finder flest fleksitarer, pescetarer, vegetarer og veganere.

1.000 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i august 2022. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.

Bannerfoto: Shane Rounce/Unsplash.

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar