En coronavirus-vaccine, der er udviklet af University of Oxford, har med succes udløst en stærk immunrespons i forsøg med 1.077 mennesker. Det videnskabelige tidsskrift The Lancet offentliggjorde de utroligt lovende resultater af fase I/II-forsøg, og de har givet anledning til håb om, at en sikker, effektiv og tilgængelig vaccine kan opnås for at bidrage til at afslutte pandemien. Forsøget provokerede en T-celle-respons inden for 14 dage efter vaccination og et antistofrespons inden for 28 dage.
Det skriver Niall McCarthy, 21. juli 2020, for statista.com.
Allerede før disse tests er der indgået forpligtelser til at levere over 2 milliarder doser af vaccinen til Storbritannien, USA, Europas vaccine-alliance ”Coalition for Epidemic Preparedness”, Gavi the Vaccine Alliance og Serum Institute of India. Vacciner tager normalt år at udvikle, men University of Oxford har arbejdet med deres nuværende projekt i et hidtil uset tempo. Det er en af over 140 Covid-19-vaccinkandidater, der opregnes af Verdenssundhedsorganisationen WHO, ifølge The Guardian, og flere er allerede i gange med avanceret testning.
Data viser, at hovedparten af kandidaterne befinder sig i den prækliniske fase med testning, hvor vaccinen gives til dyr for at se, om den udløser en immunrespons. Nitten befinder sig i fase I-forsøg, hvor den administreres til en lille gruppe mennesker for at afgøre, om den er sikker. Elleve er i fase II, hvor vaccinen gives til hundreder af mennesker for at evaluere yderligere sikkerhedsproblemer såvel som dosering.
Den sidste fase er fase III, hvor tre vacciner i øjeblikket befinder sig i, og det involverer tusinder af mennesker, der modtager vaccinen, for at fjerne enhver endelig sikkerhedsfrygt, især i betragtning af bivirkninger. Oxford University’s vaccine havde ikke farlige bivirkninger, men 70 procent af deltagerne i forsøget oplevede en hovedpine eller feber, som forskerne dog sagde kan klares med paracetamol.
Data fra Centers for Disease Control and Prevention viser netop, hvor effektiv vaccination har været til udryddelse af større sygdomme i USA. Tag kopper som et eksempel. I det 20. århundrede var kopper ansvarlig for 29.000 sygdomstilfælde i gennemsnit årligt, men i 2019 blev der ikke registreret nogen tilfælde, et fald på 100 procent. Selvom mæslinger har oplevet en mindre genopblussen i de senere år (på grund af beslutninger fra vaccine-modstandere), er sygdommens sygelighed (antal) ikke nær gennemsnitlige årlige højder i det 20. århundrede, hvor en halv million mennesker blev inficeret. Mæslingers forekomst er faldet med mere end 99 procent på grund af vaccinationer sammen med en hel række andre sygdomme som kikhoste, fåresyge, røde hunde, kopper, polio og difteri.
