Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fik noget af en velkomst, da han sidst i oktober satte 300 arrige landmænd stævne på Agerskov Kro i Sønderjylland. Han fik besked om, at han godt kunne smide jakken. »Nu er du kommet tæt på kakkelovnen – det kan du mærke,« lød det.
Det skriver Jyllands-Posten den 29. oktober 2018, og vi bringer her nogle uddrag fra artiklen samt en kopi af ministerens liste over Venstres gavebod til landbruget siden 2016.
”Alt godt fra grisen var på tag selv-bordet. Flere varianter af spegepølse, rullepølse, hamburgerryg, leverpostej, frikadeller, løgpølse, leverpølse og bacon. Mængderne var rigelige – og der var ingen økologiskilte på bordet.
»Økologi er meget mere forurenende end konventionelt landbrug,« lød det fra en af de fremmødte en debataften med overskriften: ”Skal dansk landbrug fortsat være under afvikling?”
(…)
På dag ét som ny miljø- og fødevareminister havde Ellemann-Jensen – i mange af de fremmødtes optik – lagt sig ud med landbruget med sin kommentar om, at ministeriet skulle have en mere grøn profil, og at miljø skulle gå forud for fødevarer:
»Nu overtager jeg posten her i ministeriet for miljø og fødevarer – i den rækkefølge. Jeg antager, at det er derfor, man har skrevet det sådan på brevpapiret,« sagde han ved sin tiltrædelse.
Og den linje holdt han fast i på kroen.
»Da jeg tiltrådte som miljø- og fødevareminister, var der mange, der bed mærke i det her. Og det har jeg fået nogle drag over nakken for rundtomkring. Men jeg mener det stadig,« sagde ministeren.
»De seneste tre år har vi haft et helt naturligt, helt rimeligt og helt nødvendigt fokus på dansk landbrug. Men når man har fokus på det ene ben i et ministerium, som skal balancere på to, skal man også huske at vende lidt tilbage til det andet ben,« sagde Ellemann-Jensen og smed en slide op på en storskærm for at vise alle de »håndsrækninger«, som regeringen har givet landbruget siden 2015. 16 styk var der ifølge ministeren tale om – herunder landbrugspakken, vildsvinehegnet og tørkehjælpen.
»Jeg tror ikke, der er noget enkelterhverv i kongeriget Danmark, der har haft en tilsvarende opmærksomhed siden valget i 2015,« sagde han.
I Agerskov var opfattelsen en anden.
(…)
Et budskab fra ministeren til de mange landmænd var, at tiden ikke er inde til at føre den politik, som ville blive ført, hvis kroen havde 90 mandater.
For »landbruget har en imagekrise«, og den er til dels selvforskyldt, lød det fra Ellemann-Jensen.
»Det hjælper ikke altid jeres sag, når man fremturer med påstande, som at kvælstof ikke skader naturen og miljøet, at pesticider hverken skader miljø eller mennesker, eller at regeringen er ligeglad med landbruget,« sagde han.
Rundt om bordene blev der rystet på hovedet. En landmand forsøgte at overbevise om, at det afgørende ikke er mængden af kvælstof, men forholdet mellem kvælstof og fosfor, og at det er mere giftigt at sidde en aften på kroen end at drikke to liter vand på grænseværdien dagligt i 80 år.
En anden mente, at ministeren »talte som embedsmændene«.
(…)
Inden Ellemann-Jensen satte sig i ministerbilen med kurs mod hovedstaden, fik han en pakke bacon med til turen. Jo, sønderjyderne havde noteret sig, at ministeren for landbruget er glad for gris.
Om ministeren også er glad for de landmænd, der skal producere grisene, var der mere tvivl om.
»Venstre vil profilere sig som et grønt parti op til valget, så bønderne tæller ingenting,« lød det efter debatten fra Jens Peter Aggesen, der er medlem af partiet og »har stemt Venstre alle dage«.
Også landmand og tidligere landbrugsskolelærer Jens Iversen er medlem af samme parti som ministeren. Et medlemskab, som gav mening for år tilbage, men »nu skal alt være så grønt – selv V’et i partiets logo«.
»Det er miljø mig her og miljø mig der. Og hvem skal betale – det skal vi landmænd, bare fordi der snart skal være valg,« sagde Jens Iversen.
