Hvad er det, som forbrugerne ikke må vide? Det spørger Finn Jensen fra Dansk Fjerkræ Forum i denne artikel, der er skrevet til gylle.dk:
Siden november har Dansk Fjerkræ Forum forsøgt at få aktindsigt i Fødevarestyrelsens tal om campylobacter i slagtekyllinger efter offentlighedsloven, men Fødevarestyrelsen vil IKKE udlevere tallene. De har trukket sagen i langdrag ved at henvise til “en række juridiske spørgsmål af kompliceret karakter” og to gange afvist at give aktindsigt, første gang på et forkert grundlag så de af Fødevareministeriets Klagecenteret blev pålagt at behandle sagen igen efter den rigtige lovgivning.
Nu har Fødevarestyrelsen så igen givet afslag, men vi mener at det er på et soleklart forkert grundlag og Oluf Jørgensen, Offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er fuldstændig enige med os. Fødevarestyrelsens afgørelse ER forkert. Vi har klaget over dette andet afslag og Fødevarestyrelsen er stadig i gang med at behandle sagen, nu på 5. måned og stadig med den samme begrundelse, nemlig at sagen rejser “en række juridiske spørgsmål af kompliceret karakter, som kræver nærmere undersøgelse.”
Fødevarestyrelsen begrunder afslaget med at det er interne arbejdspapirer og de derfor ikke skal udleveres. MEN de papirer som Fødevarestyrelsen IKKE vil give indsigt er er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og altså IKKE af Fødevarestyrelsen selv!
Styrelsen skriver: “De undtagne dokumenter indeholder datamateriale/resultater af campylobacter, samt en afrapportering af projektet, som Fødevarestyrelsen efter aftale har fået udarbejdet af DTU, Fødevareinstituttet, som vi dette tilfælde står i kontraktforhold til”.
Til dette siger Oluf Jørgensen: “En rapport, der sendes fra DTU til Fødevarestyrelsen kan ikke undtages som internt dokument. Det gælder uanset kontraktforhold mellem DTU og Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen oplyser i øvrigt, at de undtagne dokumenter indholder datamateriale/resultater om campylobacter. Det er oplysninger om sagens faktiske forhold, og der ville således være ret til aktindsigt, hvis dokumenterne var interne. Jf. den gamle offentlighedslov § 11.”
Da det drejer sig om miljøoplysninger, så skal Fødevarestyrelsen kigge på om der skal gives aktindsigt selv om de hævder at det er interne dokumenter. Da Fødevareministeriets Klagecenter sendte sagen tilbage til fornyet behandling gjorde de særligt opmærksom på “en begrænsning kun bør komme på tale i helt særlige og sjældne tilfælde, hvor der er velunderbyggede og tungtvejende grunde, som i høj grad sandsynliggør risiko for væsentlige skadevirkninger”. Det må vel siges at være en vink med en vognstang til Fødevarestyrelsen.
Alligevel har de her afslået at give aktindsigt med begrundelsen: “Udlevering af data om disse slagteriers campylobacterforekomst kan medføre, at samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og disse slagterier lider skade. Der er derfor en risiko for, at Fødevarestyrelsen ikke i samme omfang vil få slagterierne til at bidrage i indsatsen mod campylobacter i dansk fersk fjerkrækød.”
Oluf Jørgensen mener også at denne afgørelse er forkert: “Fødevarestyrelsen foretager en afvejning mellem offentlighedens interesse og hensynet til fødevarestyrelsens samarbejde med slagterier om indsatsen mod campylobacter. Denne afvejning kan være relevant, men Fødevarestyrelsens afvejning tager ikke tilstrækkeligt hensyn til offentlighedens interesser. Offentlighed er en vigtigt stimulans for slagteriernes indsats og for forbrugernes tillid.”
Fødevarestyrelsens begrundelse gøres endnu mere mystisk af at de to slagterier faktisk er blevet hørt om de havde nogen bemærkninger til at give aktindsigt. Det ene slagteri har ingenting imod det, det andet har end ikke svaret, så det må ikke være særligt vigtigt for dem!
Ifølge Fødevarestyrelsen er det altså vigtigere at bevare et godt forhold til slagterierne end at oplyse forbrugerne om de reelle tal for campylobacter i slagtekyllinger! Men slagterierne har intet imod at oplyse campylobactertallene!
Hvad er det i de campylobactertal som forbrugerne ikke må vide. Slagterierne har åbenbart ikke noget imod at give indsigt i de tal, så hvorfor har Fødevarestyrelsen. Hvad prøver de at skjule?
I september gav fødevareminister Dan Jørgensen Fødevarestyrelsen en “røffel” fordi den ikke ville informere forbrugerne om kød med salmonella af hensyn til virksomheden. Ifølge Fødevarestyrelsen var der “tale om fortrolige oplysninger, hvis afsløring vil medføre væsentlig økonomisk skade for virksomheden”. Dan Jørgensen var af en helt anden mening: “Hensynet til forbrugerne bør altid veje tungt i håndteringen af denne type sager” sagde han, og “På den baggrund har jeg nu meddelt Fødevarestyrelsen, at forbrugerne altid skal informeres, hvis der er den mindste risiko for forbrugernes sikkerhed“. Denne røffel har tilsyneladende ikke virket, Fødevarestyrelsen forsøger stadig at skjule tal og oplysninger for forbrugerne.
Dan Jørgensen må endnu engang på banen og klart og tydeligt fortælle sin styrelse at dansk lovgivning skal overholdes og forbrugerne har ret til disse oplysninger. “Røflen” i september har åbenbart ikke haft tilstrækkelig effekt.
Hvad er grunden til, at vi fra Dansk Fjerkræ Forum er interesseret i disse campylobactertal?
Først og fremmest så arbejder vi på at få lov til at sælge slagtede kyllinger fra stalddøren til den endelige forbruger på samme vilkår som jægerne må, nemlig uden indvolde. I dag så skal kunden selv tage indvolde ud hjemme hos sig selv, og det besværliggør det unødigt for både kunde og sælger. Der er ingen reel faglig begrundelse for dette. Den ansete engelske avis Guardian afslørede i sommeren 2014 omfattende hygiejnesvigt på engelske kyllingeslagterier som førte til en stor spredning af campylobacter blandt slagtede kyllinger. Guardian skrev direkte, at slagterierne er høj-risiko for spredning af specielt campylobacterbakterier. Netop for at undgå den høje risiko for campylobacter, foreslår Guardian at man køber kyllinger ved de farmere som selv slagter og renser deres egne dyr. Det kan godt være at de ikke er garanteret fri for campylobacter, men de har undgået den høje risiko ved de store industrielle slagterier. Men det er ikke tilladt i Danmark at købe slagtede og rensede fugle ved den lille lokale producent og set i lyset af dette er netop campylobactertal fra slagterier interessante.
Den anden grund er at Politiken i midten af november 2014 havde en stort opsat artikel omkring campylobacterbakterier i danske kyllinger. Hovedbudskabet i denne artikel var at risikoen for at få en infektion gennem økologisk kyllingekød var mere end tre gange større end ved konventionelle kyllinger. Undersøgelser lavet at DTU Fødevareinstituttet viste at 90.3 procent af de økologiske slagtekyllinger i 2013 var smittet med bakterien, mens det “kun” gjaldt for 28.2 procent af de konventionelt opdrættede kyllinger. Denne artikel blev også refereret i andre medier.
Fødevarestyrelsen har på deres hjemmeside en slutrapport som er lidt mere uddybende og her kan man bla. læse at andelen af prøver med højt campylobacter tal for konventionelle kyllinger er meget højt! For et slagteri var det 35.1 pct. af positive prøver og for et andet 16.5 pct. af positive prøver. Til sammenligning 13.1 pct. af de positive prøver for økologiske kyllinger. De økologiske kyllinger er slagtet på et af slagterierne, men det vides ikke hvilket. Fødevarestyrelsen nævner selv i slutrapport at “især kød med højt antal campylobacter, udgør en risiko for forbrugerne.” Politikens påstand om tre gange højere risiko ved økologiske kyllinger er der ikke dækning for i slutrapporten.
Det vil være meget relevant at få at vide om de økologiske kyllinger er slagtet på det slagteri med 35.1 pct. kyllinger med højt campylobactertal eller det slagteri med 16.5 pct. Det vil kunne sige noget om forureningen sker i besætningen eller på slagteriet (som erfaringen fra England viser kan ske). Meget relevant forbrugerinformation og en tilskyndelse for det slagteri som ligger højt til at gøre en øget indsats for at nedbringe campylobactertallet og højne fødevaresikkerheden.
Af slutrapporten fremgår også at Fødevarestyrelsen i målingen på slagterierne opererer med en anden minimumsgrænse end normalt. Når der tages (stik)prøver af importeret kyllingekød for at finde “farlige” kyllinger er grænsen 100 cfu/g, men når danske kyllinger skal undersøges for campylobacter så er grænsen 10 gange lavere, nemlig 10 cfu/g? Hvorfor har Fødevarestyrelsen valgt at grænseværdien her skal være 10 gange mindre end når produkterne sælges? Yderst interessant ville det også være at kigge på andelen af økologiske/konventionelle kyllinger der ligger mellem 10-100 cfu/g. Vi ved allerede at andelen af konventionelle kyllinger med højt tal er større, men intet om hvordan dem med lave tal ligger. Hvordan ville campylobactertallet være, hvis der valgt samme grænse som der bruges på importerede kyllinger, nemlig 100 cfu/g. Vi ved det ikke, og Fødevarestyrelsen forhindrer os i at få det at vide.
Derfor har vi fra Dansk Fjerkræ Forums side bedt om aktindsigt i disse tal, men det er med helt forkerte begrundelser blevet afslået.
Vi vil opfordre Fødevareminister Dan Jørgensen og fødevareudvalget til at følge op på “røflen” fra september. Det ser desværre ikke ud til at den har haft særlig stor gennemslagskraft. Lad os få de reelle tal på bordet og giv os forbrugere en mulighed for at reel information ved at give den aktindsigt.
De spørgsmål som vi ønsker svar på er:
* Hvilket slagteri er de økologiske kyllinger slagtet på. Det med 35.1 pct. kyllinger med højt campylobactertal eller det slagteri med 16.5 pct.
* Hvordan ser andelen af kyllinger med campylobactertal ud mellem 10-100, for henholdsvis konventionelle fra de 2 slagterier og økologiske
* Hvordan ser andelen af kyllinger med campylobactertal ud mellem 100-1000, for henholdsvis konventionelle fra de 2 slagterier og økologiske.
* Er Fødevarestyrelsen enig i Politikens konklusion om at risikoen ved økologiske kyllinger er tre gange højere end ved konventionelle.
* Har Fødevarestyrelsen en forklaring på hvorfor det ene slagteri har en væsentlig højere af kyllinger med campylobacter end det andet og er der gjort en særlig indsats på dette slagteri for at mindske dette.
* Er Fødevareminister Dan Jørgensen enig i at hensynet til et samarbejde med slagterier vejer højere end offentlighedens interesser i at få oplyst campylobactertal for kyllinger, så forbrugerne har mulighed for at træffe et valg? Bemærk at selv slagterierne ikke har noget imod at oplyse disse tal.
