EU-Kommissionen vil have mere genoprettet natur, men det kan stå i vejen for grøn energi, mener klima-, energi- og forsynings-minister Lars Aagaard ifølge Ritzau. Lars Aagaard er parat til at snigløbe samlings-regeringens politiske aftale for naturgenopretning og beskyttelse af biodiversitet
Lars Aagaard hører til hos Moderaterne, hvor naturbeskyttelse og -genopretning aldrig har stået øverst på dagsordenen hos partiets ledelse. Ifølge Lars Aagaard er det imidlertid regeringen, der presser på for at få mindre ambitiøse naturhensyn i EU, fordi høje målsætninger for mere vild natur og biodiversitet i EU risikerer at modarbejde unionens klimaambitioner – herunder særligt målet om at producere meget mere vedvarende energi.
Det citerer Ritzau klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) for at påstå. Han var tirsdag 28. marts i Bruxelles for at mødes med sine europæiske kolleger, hvor han havde fået sat en diskussion om naturhensyn og beskyttelse af biodiversitet på dagsordenen.
Ingen plads til naturgenopretning
Konkret advarer Lars Aagaard mod den retning, som EU-Kommissionen har sat med et lovforslag om genopretning af natur. Forslaget vil sikre, at mindst 20 procent af den europæiske natur genoprettes inden 2030. På længere sigt skal endnu større områder af naturen være tilbage i en god forfatning.
Kommissionen præsenterede udspillet i juni sidste år. Her var Danmark positivt indstillet og indskrev støtten i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Det er denne politiske manifestation, der nu ser ud til at blive snigløbet af Moderaternes minister, som begrunder holdningsskiftet med de høje elpriser sidste efterår.
»Kort sagt kræver det plads at håndtere klima- og energikrisen,« udtalte Lars Aagaard på mødet ifølge Ritzau og fortsatte:
»Der er brug for mere fleksibilitet, når det kommer til at udrulle vedvarende energi. Vi skal ikke gøre komplicerede godkendelsesprocesser endnu mere komplekse.«
EU-Kommissionen har i sit forslag lagt op til, at der kan laves undtagelser for projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder grøn energi.
Det skal dog godkendes af kommissionen, og det pågældende land skal stadig leve op til den samlede målsætning for naturgenopretning.
Danmark foreslår omvendt, at den samlede målsætning for et land reduceres tilsvarende, når landet får et område undtaget.
Stadig grønt foregangsland
Lars Aagaard uddybede efter mødet den danske position ifølge Ritzau: »Vi frygter, at kommissionens forslag kan betyde, at vi bliver alt for forsinkede i forhold til udbygningen af vedvarende energi. Derfor leder vi efter en ny balance.«
»Man skal kunne give prioritet til vedvarende energiprojekter. Det har vi brug for af en klimamæssig grund, men vi har altså også behov for det af en sikkerhedsmæssig grund. Og så må vi finde andre måder at beskytte biodiversiteten på.«
»Jeg håber da, at der kan findes en vej, hvor vi kan få løst begge problemer,« siger ministeren.
SPØRGSMÅL: Kan man godt kalde sig et grønt foregangsland, når man sætter energi over natur?
»Ja, det mener jeg bestemt godt, at man kan. Det er måske også lidt firkantet sat op. Jeg er fortrøstningsfuld over for, at vi godt kan finde nogle veje, hvor vi kan gøre to gode ting på samme tid.«
Det danske forslag fik under ministermødet opbakning fra blandt andet Slovenien, Holland og Portugal. Også Tyskland, Polen og Estland understregede vigtigheden af, at den foreslåede lov ikke må betyde, at det bliver sværere at opstille vedvarende energi.
Sidste chance for at redde naturen i Europa
EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 er en samlet, ambitiøs og langsigtet plan for at standse nedbrydningen af økosystemerne og beskytte naturen i Europa. Strategien skal sætte Europas biodiversitet på vej mod genopretning inden 2030 og indeholder specifikke foranstaltninger og forpligtelser.
Det er et forslag til EU’s bidrag til de kommende internationale forhandlinger om den globale ramme for biodiversitet efter 2020. Strategien er en central del af den europæiske grønne pagt og vil også støtte en grøn genopretning efter covid-19-pandemien, men planen har allerede fra første dag mødt forbitret modstand fra agroproducenterne i EU, og også de danske landmænd er modstandere af planen.
Se video her om biodiversitetsstrategien
Et tydeligt og jo ret trist, men også på sin egen måde ret komisk eksempel på at klimaminister Lars Aagaard ikke ser ud til at kunne sin grundlæggende biologi…??
Man kan ikke klare klimakrisen uden at klare HELE naturkrisen!
Når naturen mangler plads i så alvorlig grad, hjælper det ikke at lave klimatiltag, der ikke også stopper og helst ØGER naturen i Danmark.
I et naturvenlig landbrug, hvor man arbejder sammen med naturen, binder muldjorden enorme mængder af kulstof (CO2). Helt af sig selv, hvis vi ellers lader naturen få lov.
Højeffektivt landbrug ødelægger muldjordens evne til at binde kulstof!!!
For at få MERE MULD, MERE CO2 BINDING I JORDEN, skal kødproduktionen udelukkende være økologisk, det sætter et loft over hvor meget plads vi har til hvor mange dyr (=de skal kunne komme ud på græs).
-At spise mindre mængder kød er sundt og kødfrie dage var helt almindelige i tresserne og 70’erne, før vi blev rige og grådige og begyndte at overspise…;o)
-Omlægning til mere planteproduktion og udelukkende økologisk kødproduktion giver mere plads til natur og til et landbrug, der i sig selv øger biodiversiteten i forhold til nærmest golde landbrugsjorde i dag.
Jeg foreslår Niels Aagaard en samtale med Katherine Richardson, professor og forsker i jodens systemer. Det er også længe siden jeg har set hende omtalt her på gylle.dk, måske snart på tide at få et langt interview med hende?
Læs de grønne organisationers afstandtagen fra denne mands politik:
https://www.berlingske.dk/internationalt/groenne-foreninger-konflikt-mellem-natur-og-klima-er-falsk
“Målsætningen skal udarbejdes under hensyntagen til”
Alt er i frit fald med den regering…. Dybt bekymrende for de kommende generationer …
Anne Lønne Sørensen har helt ret i kommentar, men vi kendte jo nok også Lars Aagaards dagsorden fra starten….
Det er vel bare endnu en gang lykkedes for landbrugets lobbyister, af få den siddende regering til, at modarbejde nogle EU-direktiver, som bønderne ikke bryder sig om.
I ligger som i selv har redt op til, når man stemmer på sådanne fjolser.
En ulv kan skifte skind men ikke sind