Danmarks smukke, lyssky ugle har kurs mod ny fremgang

sl2
Boliger og lækre mus nok hjælper den smukke slørugle, som klarer sig bedre især i Jylland og på Fyn. Foto: Klaus Dichmann

Med udsigt til en mild vinter tegner den nære fremtid lysegrøn og lovende for sløruglen, der er sart over for langvarige vintre med sne og is, der lægger låg over de natlige jægeres spisekammer af mus. Det skriver Jan Skriver den 4. december 2019 for Dansk Ornitologisk Forening.


I løbet af vinteren 2009/2010 faldt den danske ynglebestand af slørugler fra cirka 500 par til blot omkring 50 kendte ynglepar. Det var en vinter med langvarigt snedække og hård frost.

Siden den voldsomme tilbagegang er det trods et par milde vintre gået trægt med ny fremgang for den danske ynglebestand af slørugler, men nu har den gyldne ugle tilsyneladende fået medvind igen.

I år er der skønsmæssigt mindst 200 par ynglende slørugler i Danmark, vurderer Klaus Dichmann, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i ugler.

Og med udsigt til fravær af lange perioder med sne og frost tegner overlevelsen lovende.

Ugleeksperten Klaus Dichmann med en slørugle til ringmærkning. Foto: DOF

Fire-fem unger pr. familie

”De seneste to ynglesæsoner har frugtbarheden hos de danske slørugler været stor. Jeg har ringmærket en snes kuld, og i gennemsnit har sløruglerne fået flere end fire unger på vingerne fra hvert ynglepar. Det varsler ny fremgang. Hvis den kommende vinter bliver mild, vil rigtig mange unge ugler overleve, og hvis vi får flere milde vintre i træk, vil vi i løbet af få år nå op på tidligere tiders ynglebestand i omegnen af 500 par”, siger Klaus Dichmann.

Boligforholdene er i hvert fald i orden hos sløruglerne, for danske ornitologer og uglevenner har sat op imod 2.000 redekasser op til uglerne, der holder til i stalde, lader, udhuse, ja, alle slags landbrugsbygninger, der året rundt giver den adgang til frit at flyve ind og ud.

Alene medlemmerne i DOF’s uglegruppe har sat mindst 1.800 specialdesignede redekasser op til uglerne.

Sloruglekuld pa fem foto Klaus Dichmann
Fem slørugle-unger i et kuld. Hvert ynglepar har fået minimum fire unger på vingerne de sidste par ynglesæsoner. Foto: Klaus Dichmann 

Sne gav uglerne det store knæk

Det er snedækket og ikke så meget kulden, der er problemet for sløruglerne, oplyser Klaus Dichmann, der påpeger, at Danmark havde flere vintre i træk, der toldede hårdt blandt sløruglerne.

”Det var dog særligt vinteren 2009/2010, der var nådesløs. Dengang prægede op imod et metertykt dække af sne store dele af landet. Og dén vinter døde mange hundrede slørugler af sult, fordi de ikke kunne sætte kløerne i musene under den dybe sne. Her fik den danske sløruglebestand sit seneste store knæk, da 9 ud af 10 ugler bukkede under, så næppe flere end 50 ynglepar flyttede ind i redekasserne og lagde æg i foråret 2010”, siger ugleeksperten.

Kassesucces i åbne landejendomme

Det er primært på landejendomme i Jylland og på Fyn, at redekasseprojektet har foldet sig ud, men også på Lolland og Falster hænger en del kasser i gode ugleterræner, som er klar til at tage imod nye indflyttere.

Da redekasser til slørugler altid hænger inden døre, holder de meget længere, end det for eksempel er tilfældet med redekasser til småfugle i haverne. Sløruglernes kasser bliver ikke udsat for vejr og vind med rusk og regn. Derfor vil det over det meste af Danmark være muligt for mange slørugler at etablere et territorium med egen redekasse til næste forår.

Ja, måske vil der allerede i februar blive lagt æg. Der er eksempler på, at sløruglen kan sætte gang i sit familieliv allerede i den sidste vintermåned, hvis ellers vejrliget er med den. Artikel fortsætter efter video 

Slørugle-unger ringmærkes på en gård i Storvorde. Video: Flemming Ahlmann

Vinter er eksamen for museædere

Danmark udgør nordgrænsen i sløruglens udbredelsesområde, så i hårde vintre vil bestanden altid være til en afgørende eksamen, hvor de svageste individer med de ringeste jagtmarker bliver sorteret fra.

”Sløruglen er en af de fuglearter, der virkelig kan få smæk af vinteren. I Danmark er det erfaringsmæssigt cirka hvert 10. år, at sløruglen har problemer på grund af sne. Det gode er, at bestanden som regel efter en nedtur i løbet af nogle få år retter sig op igen”, siger DOF’s ugleekspert.

Klimaændringerne i retning af lunere vintre vil sandsynligvis medføre større intervaller mellem massedødsfaldene blandt de danske slørugler.

Tyske ugler klar til at rykke ind

Også i Nordtyskland fik bestanden af slørugler en kold skulder i den hårde vinter 2009/2010 med massedød til følge. Den nordtyske bestand sender erfaringsmæssigt mange unge slørugler nordpå til Danmark.

”I Slesvig-Holsten mærker man nu en klar fremgang i antallet af ynglende slørugler efter den seneste hårde vinter. Det giver grund til ekstra optimisme på vegne af den danske bestand, for Danmark modtager så at sige en stor del af ungeoverskuddet fra bestanden i Slesvig-Holsten”, siger DOF’s ugleekspert.

Yderligere oplysninger:

Klaus Dichmann, ugleekspert,
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 20 86 90 52

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.