Under denne overskrift har den 49-årige MF Lene Espersen kastet de konservative ind i kappestriden om svineproducenternes gunst.
Hvor mange millioner ekstra svin, der skal gøres plads til i Danmark ud over den rekordhøje 2014-produktion på over 30 mio. dyr, kommer den erfarne politiker klogt nok ikke ind på, men ellers giver hun den fuld gas på alle pedaler.
Artiklen med overskriften ”Danmarks velstand afhænger af svineproduktionen” har Lene Espersen selv skrevet og afleveret sammen med et billede af sig selv til Hyologisk, der er svineindustriens fagmagasin. Teksten blev offentliggjort 19. september 2014.
Her skal bringes en håndfuld uddrag med tilknyttede kommentarer fra Gylle.dk. Espersen lægger ud med denne påstand:
”Vi er nødt til at få ændret vilkårene for svineproduktionen i Danmark, så der kan komme gang i væksten igen. Danmarks velstand og dermed vores fælles mulighed for at bo i et samfund med høj levestandard, sikre fri og lige adgang til uddannelse og sundhedsbehandling og fortsat have et velfærdssamfund, der kan tage sig af de, der ikke kan klare sig selv, afhænger af, at der tjenes penge.”
Påstanden om svineindustriens indtjening som forudsætning for den danske samfundsvelfærd er helt hen i vejret. Halvfems procent af det danske svinekød bliver eksporteret til udlandet, og den årlige eksport har en brutto værdi på omkring 37 milliarder kroner. Den udgør højst fem procent af den samlede eksport, men reelt har svineproduktionen givet underskud i en årrække.
”Udover at skabe bedre skattevilkår er det også afgørende, at vi sikrer vækst i de erhverv, hvor globaliseringen og den øgede verdenshandel åbner nye positive muligheder for os. Og her er svineproduktionen et oplagt sted at skrue op for blusset.”
Her afslører den ellers så erfarne politiker, at hun overhovedet ikke følger med i den aktuelle vækstdebat indenfor området.
I foråret 2014 gjorde koncernchef Kjeld Johannesen det klart, at Danish Crown følger en bevidst strategi med at lukke ned for slagterierne i Danmark og sende råvarerne uforarbejdede ud af landet. Til TV2 udtalte Johannesen:
– Det er en udvikling, som tidligere er set i mange andre brancher. Vi er nødt til at gøre det for at opretholde vores konkurrenceevne, og vi må som samfund erkende, at processer med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark.
Til overflod bemærkede koncernchefen, at han ikke troede på, at danske landmænd ville komme til at producere nok slagtegrise trods politisk tilkendegivelser af opbakning til sagen.
“Det er jo i sig selv en skandale, at den nuværende regulering af kvælstof har medført, at vi ikke længere kan producere brødhvede i Danmark, fordi der ikke tilføres tilstrækkeligt med næringsstoffer.”
Denne påstand er helt hen i vejret, og den er blevet dementeret adskillige gange som usandfærdig af fremtrædende erhvervsfolk i branchen, der kalder “debatten om brødhvede er groft misvisende”.
Direktør Niels Brinch-Nielsen, Valsemøllen i Esbjerg, har endvidere fastslået, at ”dansk hvede er fremragende til de fleste brød. Dansk brødhvede har glimrende bageegenskaber og giver et rigtig godt og velsmagende brød.”
“Hvis vi tør ændre de politisk rammer for svineproduktionen, så har vi skabt et godt fundament for vækst i Danmark. Ikke mindst i de dele af Danmark i landdistrikterne, hvor udfordringer med faldende befolkningstal og fraflytning er store, vil øget vækst og flere arbejdspladser skabe et Danmark i bedre balance.”
Danish Crown har afskediget 7.100 slagteriarbejdere gennem de seneste 10 år. I 2012 havde virksomheden 8.000 ansatte i Danmark men 15.000 i udlandet. I 2004 var tallet lige omvendt. Danish Crown rykker altså i højere og højere grad produktion og arbejdspladser til udlandet.
Hvorfor alle disse fejl?
Lene Espersen går formentlig fejl, fordi hun stadig befinder sig i en mental Morten Korch-tilstand, hvor hun forsømmer at gøre sig det klart, at Danmark overhovedet ikke er noget landbrugsland.
Hverken nationaløkonomisk eller beskæftigelsesmæssigt har primærlandbruget nogen større positiv betydning. Som beskatningsobjekt bidrager erhvervet kun helt perifert til lokalsamfundenes økonomi.
For eksempel er landets ’tungeste’ landbrugskommune Viborg, men ud af 93.460 indbyggere er blot 1.783 (1,9 pct.) jordejere. Dertil kommer, at hver fjerde lønmodtager i primærlandbruget i dag er lavtlønnet udlænding på midlertidigt ophold.
Utallige gange er det dokumenteret, at det hænger overhovedet ikke sådan sammen, at forbedrede økonomiske vilkår i landbruget udløser en positiv udvikling i lokalsamfundet. Landets rigeste agroproducenter bor typisk i landets fattigste kommuner som f.eks. Lolland og Guldborgsund Kommuner.
Hvordan man skal fortolke et politisk indlæg, der er så fejlbehæftet som Espersens artikel, kan man kun gisne om. Der er helt åbenlyst, at politikeren overhovedet ikke har faktatjekket sine vidtløftige påstande. Det er en svaghed, som Espersen tidligere har gjort sig skyldig i.
I september 2008 afløste Lene Espersen Bendt Bendtsen som formand for Det Konservative Folkeparti, men efter en langvarig periode med stedse dårligere meningsmålinger samt interne kriser i partiet, måtte hun annoncere sin afgang som partiformand den 13. januar 2011.
Den erfarne politiske kommentator Hans Engell gav denne begrundelse i Ekstrabladet for hendes exit:
”Den væsentligste grund er, at Lene ikke gjorde sig umage.Ikke brugte tilstrækkelig mange kræfter, energi og tid på sit formandskab. Lene havde en tro på, at man sagtens kan være moderne kvinde med mand, børn, hus, hjem og et spændende arbejde som vicestatsminister og partileder og alt muligt andet. Det kan man ikke. I en tid, hvor synligt lederskab, flid, idé-udvikling og fokus er langt vigtigere end folkelighed og bløde værdier, kom Lene Espersens form for lederskab til kort.”
Om karakteristikken er korrekt, skal ikke vurderes her, men der kan ingen tvivl herske om, at Lene Espersen stadig kunne gøre sig betydeligt bedre umage med fakta, hvis hun vil skabe en troværdig konservativ politik i forhold til svineindustrien.
