På trods af næsten 30 års indsats for at genoprette vandmiljøet er havvandet i de fleste lavvandede danske fjorde stadig meget uklart. Det har undret forskerne, at der ikke er sket nogen synlig forbedring siden Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985. Det skriver Aktuelt Naturvidenskab, nr. 3/2014, der udkom 9. juli 2014.
Reduktionen i tilførslen af næringsstoffer fra landbrug og byer har bevirket, at der er blevet færre alger i vandet, som kan gøre vandet uklart, og derfor virker det underligt, at man ikke har kunnet konstatere en forbedring af vandets klarhed ved traditionelle målinger af sigtedybden. Det uklare vand i fjordene forhindrer lys i at nå gennem vandsøjlen og ned til fjordbunden, så der kan vokse vandplanter som f.eks. ålegræs. En fjord uden ålegræs eller andre bundplanter er et fattigt og sårbart miljø, fordi bundplanterne udgør grundlaget for velfungerende økosystemer.
Undersøgelser på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet viser, at forklaringen skal findes i, at der til gengæld er kommet flere sedimentpartikler i vandet. Når det blæser, hvirvles partiklerne let op i vandsøjlen og gør vandet uklart. Det er formentlig årsagen til, at 30 års vandmiljøindsats ikke har gjort vandet klarere i de danske fjorde. Og det problem kan ikke forventes at blive mindre de næste mange år. Massive udledninger af næringsstoffer fra gyllelandbruget i 1970’erne og 80’erne ligger stadig og forpester miljøtilstanden på bunden af de fleste fjorde.
