Flere og flere godkendte PFAS-pesticider spredes over de danske marker. Salget er på bare ét år steget med 39 procent fra 121 ton i 2020 til 168,8 ton i 2021. Det viser en opgørelse, som fagbladet Ingeniøren og WaterTech har lavet på baggrund af nye tal fra Miljøstyrelsen over forbruget af pesticider i perioden 2012-2021
I 2021 udgjorde PFAS-pesticider 5,4 procent af det samlede salg af aktivstoffer. Det svarer til en fordobling af andelen sammenlignet med fem år før. En af de væsentligste årsager er, at PFAS’en mefentrifluconazol, der indgår som aktivt stof i svampemidlet Balaya, i 2021 blev godkendt som aktivstof i Danmark. I 2021 blev der solgt 29,7 ton mefentrifluconazol.
Det skriver Ingeniøren 30. maj 2023.
Det stigende salg af PFAS-pesticider flugter med dansk landbrugs målsætning om at bruge færre pesticider, da de sammenlignet med traditionelle pesticider er mere effektive og mere holdbare. Derfor kan landmændene bruge mindre mængder og slippe for at sprøjte markerne lige så ofte.
Men selvom PFAS-pesticider har en række fordele, kan de på sigt potentielt blive et alvorligt problem, bl.a. med ophobning af svært nedbrydelige kemikalier i jord, fødevarer og drikkevand, forklarer Xenia Trier, der er lektor i analytisk kemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Ingeniøren.
»Jeg er mest bekymret for de her pesticiders unedbrydelige dele, som kan medføre, at giftige stoffer ophober sig i miljøet. Historisk set får vi næsten altid problemer med persistente stoffer, fordi de ophober sig i miljø og mennesker, indtil de på et tidspunkt overskrider de sundhedsskadelige niveauer,« siger hun til Ingeniøren.
Videre skriver Ingeniøren, at TFA forurener fødevarer, og et af de danske landmænds foretrukne PFAS-pesticider, fluazinam (som der er solgt 174 ton af i Danmark fra godkendelsen i 2017 frem til 2021), nedbrydes ifølge industrien selv til TFA. Det vurderes i et dokument fra kemikaliegiganten Bayer, der har lavet markundersøgelser af sit svampemiddel Fluopyram SC 500.
Når svampemidlet spredes over marker, forurener det både jord og grundvand, vurderes det i dokumentet. Bayers konkrete produkt er ulovligt på det danske marked, men Miljøstyrelsen har godkendt en række andre svampemidler med fluopyram som det aktive stof.
Resultaterne af flere EU-undersøgelser viser, at også andre PFAS-pesticider nedbrydes til TFA.
Hele Danmark er forurenet med TFA men Miljøstyrelsen sidder stadig på hænderne
Én af undersøgelserne af aktivstoffet fluazinam, der sælges i en række godkendte PFAS-pesticider på det danske marked, fandt TFA i »betydelige mængder« i bl.a. kartofler og æbler, mens en anden fandt »klart højere« koncentrationer i madvarer fra konventionelt landbrug sammenlignet med økologisk dyrket.
På samme tid har forskningsverden ikke afdækket, hvilke mængder der skal til, for at TFA udgør en trussel mod menneskers helbred.
TFA er en såkaldt kortkædet PFAS med mindre end seks CF3-forbindelser (ét kulstofatom omringet af tre fluoratomer). I forhold til de langkædede som PFOS og PFOA, der i dag anses for nogle af de farlige stoffer, mennesket nogensinde har frembragt, er de kortkædede PFAS med én CF3-forbindelse, heriblandt TFA, langt mindre undersøgt.
Læs hele artiklen.
Heunicke og Jensen skader naturen i et væk. De bør betale alt hvad til fået udbetalt til genopretning af den skade de fortsat medvirker til.
Puhhhh hvor bliver man træt…. Træt af den evindelige leflen for landbruget der i så mange dekader har sprøjtet, sprøjtet og sprøjtet med gift i hele vores lille land.
Hvorfor forstår vores folkevalgte ikke når nok er nok?
sørgelig læsning. Resultat af mange vælgeres afkrydsning i stemmeboksen.
Rettelse: Der er ikke PFAS i planteværn. Der er TFA, der under uheldige omstændigheder kan nedbrydes til PFAS. PFAS fra den nedbrudte TFA udgør i givet fald mikropromiller af hvad der er i fx maling og træbeskyttelse. Den enkelte landmand har ingen mulighed for at tjekke indholdet af TFA eller heraf nedbrydningsstof. Det er urimeligt at udstille landmænd som forurenere af PFAS. Kjeld Hansen bedes stoppe sine angreb på mennesker, der ikke er skyldige. Når landmænd bruger midler, der er godkendte, kan de ikke bebrejdes.
Du taler usandt, Vagn Lundsteen, med mindre du vil hævde, at både miljøministeren og Miljøstyrelsen lyver? 28. marts 2023 besvarede Magnus Heunicke følgende spørgsmål nr. 259 fra Folketinget: “”Vil ministeren redegøre for brugen af PFAS-holdige sprøjtegifte i Danmark, og om muligheden for at lave et nationalt forbud mod PFAS-holdige sprøjtemidler?”
Svaret lød:
“På baggrund af informationer indhentet fra Miljøstyrelsen kan jeg oplyse, at der er 14 aktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS, som indgår i aktuelt godkendte sprøjtemidler. De fleste af stofferne finder bred anvendelse, fx i korn, raps, kartofler, grøntsager, frugt og bær, prydplanter og planteskoler samt skovbrug, mens ca. en tredjedel af stofferne har et mindre bredt anvendelsesområde. Det samlede forbrug af aktivstofferne var på ca. 126.000 kg i 2020 (baseret på salgstal), heraf udgjorde
stofferne diflufenican og fluopyram hver knap 50.000 kg. Det samlede forbrug i 2020 inkluderer midler indeholdende stoffet indoxacarb, som ikke længere er godkendt.”
Vi kan supplere ministerens oplysninger med at påpege, at de to mest anvendte sprøjtegifte i Danamrk, Propulse og DFF, begge er PFAS.baserede, og DFF er rent PFAS.
Derudover vender du de kemiske processer på hovedet, når du påstår, at TFA kan blive til PFAS. Det er omvendt – TFA er et nedbrydningsprodukt af en stribe PFAS-forbindelser.
Pingback: Vandmiljøet er taberen | Gylle.dk