Hver dansk so leverede i gennemsnit 30,6 fravænnede smågrise i 2014, og det var en fremgang på 0,6 grise i forhold til året før. Det oplyser det såkaldte Videncenter for Svineproduktion i notat nr. 1523, 9. juli 2015. Bagsiden af medaljen er en dødelighed på 21,9 procent blandt pattegrisene.
Slagtesvinene viser en reduktion i foderforbrug på 0,01 FEsv pr. kg tilvækst og en stigning i daglig tilvækst på 15 gram. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 707 årssøer, og den gennemsnitlige besætning producerede 6863 slagtegrise årligt.
Danske svinefabrikanter er formentligt de mest effektive på globalt plan til at producere smågrise, og den absolutte verdensmester er den danske producent Claes Erlang med 40 fravænnede smågrise pr. årsso.
Claes Erlangs verdensrekord skal ses på baggrund af de begrænsninger, svinets naturlige biologi normalt sætter for rekordjagten. En so tilbringer 21-28 dage i løbeafdelingen for at blive insemineret, hvorefter den går drægtig i 116 døgn. Smågrisene kan tidligst fravænnes efter 21 dage, hvorefter soen atter er klar til en ny produktionscyklus. I bedste fald kan et sådant forløb altså gennemføres på 158 dage, hvilket betyder, at en so gennemfører 2,3 drægtighedsforløb på 365 dage.
Skal der produceres 40 smågrise på årsbasis, må soen altså levere 17,4 grise i hvert kuld – eller rettere sagt – der skal overleve 17,4 smågrise fra hver drægtighedsperiode.
Hvor stor den ”naturlige” kuldstørrelse er, fortaber sig i dag i fortiden, men fra naturens side er soen forsynet med 12-14 patter, hvoraf 1-2 ofte ikke producerer mælk. Da smågrise ikke deles om patterne, men erobrer og forsvarer hver sin, betyder det, at fra hvert kuld i Claes Erlands højproduktive stald skal der overføres smågrise til såkaldte ”ammesøer”.
