Den danske svineindustri påkalder sig international opmærksomhed. Demonstrationerne under det såkaldte ”fødevaretopmøde” i København i dagene 30.-31. august 2018 har vakt opmærksomhed bl.a. i Rumænien, hvor danske svineproducenter og investorer i stigende grad mødes med skepsis, fordi de ”stjæler” jorden fra de lokale landmænd.
Det rumænske nyhedsmedie Focus beskriver i en nyhedsreportage 31. august, hvordan danske landmænd har fået kig på Rumænien. I reportagen hedder det bl.a.:
”Talrige undersøgelser bekræfter de skadelige virkninger af de store svinefabrikker, ikke kun for dyr og personale, men også for hele området. Forskere har sammenlignet gårde i Tyskland, Holland og USA, hvor besætningerne oversteg 25.000 dyr og konkluderede, at de pesticider og antibiotika, der anvendes, påvises i grundvandet i områder med store virksomheder, mens mange medarbejdere står over for problemer forårsaget af antibiotikaresistente bakterier såsom Aureus staphylococcus (MRSA). I Tyskland har en undersøgelse af 7000 mennesker, der lever omkring 500 meter væk fra store svinebedrifter, afsløret lungeproblemer forårsaget af endotoksiner og høje koncentrationer af ammoniak i luften.
Som svar på at offentlighedens bevidsthed øges om de risici, der er forbundet med masseproduktion, udtaler store danske og hollandske svineproducenter, at de flytter deres aktiviteter til Rumænien eller de baltiske lande.
“Stadig flere store svineproducenter i Danmark meddeler, at de vil flytte fabrikkerne til Rumænien og de baltiske lande, hvor de vil udnytte de mildere restriktioner på brugen af antibiotika og pesticider og dyrevelfærd. Det betyder, at de vil eksportere deres miljøproblemer til Rumænien og andre nye EU-lande “, udtaler Jette Friis Tuca, en overbevist økolog, der deltog i protesten mod den danske regering under fødevaretopmødet.
Rumænien er i øjeblikket påvirket af afrikansk svinepest, men store investorer i Holland og Danmark besidder den logistik, der er nødvendig for at flytte de store bedrifter, når situationen er gunstig. Med få husdyrhold, men med masser af jord og arbejdskraft, er Rumænien ikke tilfældigt udpeget som mål for nye investeringer af vestlige landmænd, især fra Holland og Danmark.
På koncernniveau er danskerne allerede den næststørste aktør i svineindustrien, efter Smithfield, som har kinesiske aktionærer.”
Jorden opkøbes fra lokale småbønder
Når det gælder opkøb af landbrugsjord er en af de mest aggressive investorer i Rumænien den hollandske gigantiske Rabobank.
Hollænderne opkøber hundredtusindvis af hektar landbrugsjord gennem Rabo Farm, på trods af de begrænsninger, der oprindeligt blev pålagt af myndighederne i Bukarest. Opkøbene kan ikke overraske, så længe en hektar landbrugsjord i Rumænien er 25 gange billigere end i Holland eller Danmark.
I en længere engelsksproget artikel i Mondiaal Nieuws 13. august 2018 beskrives også de agressive danske jordopkøb. Det sker under overskriften ”Dette er en krig om jord og Rumænien er slagmarken”. Her er et uddrag af artiklen:
”Jordkøbstoget kører, så det er vigtigt at springe på det nu. Det danske investeringsfirma FirstFarms har forstået dette godt. De indsætter ‘dansk knowhow’ for at gøre afgrødernes produktion rentabel for aktionærerne.
De anser investeringerne i Østeuropa for gunstige på grund af de lave lønninger, lave jordpriser, stigende jordpriser blandt spekulanterne og øget politisk interesse i produktion af bioenergi.
Zoltan Bogre, der er FirstFarms rumænske topograf, fremviser de detaljerede kort, han udarbejder for at bevare et strategisk overblik: – Dette er mit job: at kortlægge alt, så vi kan udvide vores jordkøb og sammenlægge alt ved køb, leje og jordfordeling.
På Bogres skuldre hviler et tungt ansvar. Han er nødt til at indfri løftet til aktionærerne: at fordoble størrelsen af dyrkede hektar til 8000 inden for to år.
– Kun frustrerede rumænere, der ikke har penge til at købe jord, kalder det for ”landgrabbing” (jordtyveri, red.), siger han.
– Da italienerne og tyskerne købte jord hurtigt og billigt gennem forskellige lyssky konstruktioner i 1990’erne, var det måske landgrabbing. Mine forældre solgte deres eget land for et par hundrede euro, så de ville være i stand til at betale studieafgiften for et år på universitetet for min søster. Men hvad vi gør i dag, er bare at investere. Og er det ikke normalt, at vi modtager flere tilskud? Investeringerne fra vores aktionærer skal være rentable for dem. Lokale landmænd investerer kun deres egne penge.
FirstFarms er et dansk investeringsselskab, der er noteret på Københavns aktiebørs, men med hovedsæde i jyske Billund. Administrerende direktør er Anders Nørgaard, en tidligere bankmand fra Jylland. I 2006 samlede 2600 aktionærer 63 millioner euro til investeringer i Slovakiet, Rumænien og Ungarn. De største aktionærer er andre danske investeringsselskaber.
Læs selskabets årsrapport for 2017.
På besøg hos en rumænsk bonde
Constantin Ureche, en rumænsk landmand med 28 hektar ved siden af FirstFarms jord, står foran den ortodokse kirke Ghilad, en landsby på 1800 indbyggere, i sin søndags bedste. Han deltog lige i en mindegudstjeneste for sine afdøde forfædre. Hans datter tilbyder os en velsignet majskage, som de bager til disse lejligheder for familie og venner.
Ureches nabo gav en hektar til FirstFarms i bytte for tre hektar tættere på hans hus. – Begge parter nyder godt af det, siger Zoltan Bogre fra FirstFarms. -Nogle gange køber vi jord, ikke for at arbejde det, men for at bruge det i forhandlinger om jordfordeling. Disse tre hektar tjente os mindre strategisk end den ene hektar, der udvider vores konsoliderede jord.
Constantin Ureche har gjort en anden erfaring med FirstFarms. Det danske selskab investerede i den første oprensning af vandingskanalerne i tyve år. – Uden at bede om min tilladelse dumpede de slammet på min jord, siger han, mens han viser rundt.
FirstFarms afviser påstanden og siger, at det var jord af høj kvalitet, som Ureche med fordel kunne sprede på sin egen jord’. Men Ureche har ikke maskiner til at gøre det. Som følge heraf mistede han de sidste to år høsten på en hektar jord.
Ureche hus er en ussel rønne, der minder om film om bondelandskabet i det 19. århundrede. Ved siden af huset står Ureches eneste maskine: en 1993-traktor. – En af de 14 helt nye super traktorer fra FirstFarms er mere værd end min hele gård, griner Ureche kynisk.”
Læs hele artiklen.
